Har du nogensinde grædt over at læse en tegneserie?

[GoogaMooga]

Nej. Men tæt på, som barn. Anders And historien om hesten Lotte (?), der trækker mælkevognen. Tegnet af Paul Murry.

[Gimli]

Har nu og da siddet med en tåre i øjenkrogen. Men ikke egentligt grædt. For nogle år siden var der en tråd med lignende indhold. Mener at jeg nævnte; Det sidste møde (Buddy Longway).

[Carsten Søndergaard]

Mere relevant og rimeligt var vel at spørge, hvilke tegneserier der har bevæget og berørt. Og dem er da en del af for mit vedkommende.

I nyere tid helt afgjort Jason Lutes' BERLIN, på mange måder, men ikke mindst da hovedpersonens ydre og indre verden begynder at ramle på samme tid, det er hårdt og bevægende. Eller Riad Sattoufs Fremtidens araber, nærmest hele vejen igennem ...

Eller Joe Kuberts Fax fra Sarajevo, når verden går i opløsning og eksploderer og familie og venner bliver koldblodigt dræbt omkring en, og ingen kommer til hjælp, selv om de kunne have gjort det. På mange måder Joe Kuberts testamente og en spejling af de ligeledes ofte utroligt rørende fortællinger fra Anden Verdenskrig med Sgt. Flint, han illustrerede.

Eller som Gimli er inde på, Buddy Longway.

[yogibear&booboo]

North of the Yukon, Joakim der opgiver at prøve at redde sin formue, og i stedet hjælper sin udmattede gamle slædehund, som er ved at drukne. Og næsten i Deribs Den røde vej i scenen, hvor hovedpersonens alkoholiserede far har tævet hans bedstemor ihjel.

[Berti Stravonsky]

Buddy Longway ja. Bestemt.

Af nyere værker, så bevægede kærlighedshistorien i Den magiske spinel mig.

[ovemunk]

Nej aldrig, så dybt kan nogle tegninger altså ikke gribe mig.

[Lars S]

Ja... men det er kun sket få gange.

Marjane Satrapis' Kylling Med Blommer.
Der var noget i historien der ræsonnerede hos mig.
Er ikke specielt vild med tegningerne, men det er en fantastisk historie.


Og så græd jeg da Tante May dødede i et nr. af (dansk) Spider-man i slut 90'erne (måske start 00'erne).
Når nu man har fulgt Peter Parker og hans kære tante i mange år, så gjorde det jo lidt ondt.