Nå, os der er samlere. Hvordan og hvorledes?

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Nå, os der er samlere. Hvordan og hvorledes?

Indlæg af Berti Stravonsky »

En tråd hvor vi kigger lidt på vores samlinger. Hvordan startede det? Hvilke udfordringer har der været? Har der været tidspunkter, hvor du har sagt, tænkt og måske (The Horror) skilt dig af med din samling?

Lige nu har jeg en beskeden samling. Fart & Tempo'erne, som jeg er meget glad og taknemmelig for, som jeg fik gratis, samt Fantomet 1-100.

Tidligere havde jeg mange mange flere. Især en pokkers masse Anders And'er. Det var i begyndelsen af mine samlerkarriere, og jeg var både samler OG købmand. Måske endda mest det sidste.

Jeg vil ikke indlede med en lang beretning. Jeg er midt i maden, men senere. Stafetten er dog givet. Hvem tager den?
bretall_comics.jpeg
Og nej - det er ikke mig. Jeg er langt kønnere...
Brugeravatar
Robin
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4703
Tilmeldt: 5. mar 2008, 20:30
Geografisk sted: Bathulen

Re: Nå, os der er samlere. Hvordan og hvorledes?

Indlæg af Robin »

Hvordan startede det? Hmmmmm. Udfordringer....? Tjooooo... Her er et uddrag af blog'en:

Jeg har en storebror, der er 6 år ældre end jeg er. Han er født i -50, jeg i -56. Oldinge? OK, men meget ungdommelige oldinge. Thi enhver ved at inden i en hver mandsperson over 18 år gemmer der sig en dreng på 10 -12 år. Sådan er det! Vores mor var bogholder på noget der hed Gutenberghus (den velinformerede læser vil vide, at det er så Egmont, Serieforlagets tidligere navn), så vi havde alle de blade, der kom fra denne kultur institution, OGSÅ Anders And & Co # 1, plus mandelgaver, gavehæfter, Knold & Tot, Gyldenspjæt, Tarzan plus en del mere!

Jeg var en dum lillebror, der kastede med bladene, og min storebror havde et farligt hyr med at opdrage (læs:tyranisere) mig til at behandle bladene ordentligt. Vores forældre tog sig ikke særligt af det. Min mor fik det jo med hjem GRATIS! Min mor skiftede job, men hendes gode veninde arbejdede stadig på Gutenberghus, og hun havde ingen børn, så bladene fortsatte i en lind strøm. I en alder af 7 år (-63) havde jeg så småt set lyset: Man behandler al lekture med ærbødighed! Min bror var nu 13, på vej væk fra tegneserier og hen til noget større, vil han hævde, men han købte GAS senere MAD, så jeg fik langsomt udvidet min horisont. Dertil skal lige siges, at i min mormor og morfars sommerhus, havde min bror en større samling Skipper Skræk, som vores far også kunne lide, og en masse amerikanske DELL Looney Tunes med Bugs Bunny, Daffy og WDC&S med Donald Duck og hele ande – slænget. Vi hyggede os med det, der var, og det danske marked var ikke voldsomt: Lassie, Søren Spætte, Wild West og Prærie serien havde vi også bunker af. MEN ingen af os samlede! Vi havde dem bare og læste dem. SUK!

Engang i midten af tresserne blev jeg så slæbt med til et antikvariat nær vores skole i indre by (Kbh.) af en klassekammerat. Her var der noget, der hed Raket Serier (til 10 øre pr. stk, de var jo brugte!)med mærkelige mænd og drenge i sært kluns, med mystiske kræfter og huler. DET VAR S’GU for mærkeligt! Så hellere Kaptajn Mickey og Davy Crockett og Coco plus Anders And og vennerne. SÅ samlede jeg Wild West og Prærie. Jeg kunne købe bunker af dem! Jeg havde et job efter skole og måtte bruge, hvad jeg ville, stort set, men jeg fik ikke lommepenge. Skipper Skræk var stoppet i -63, så der var bunker at få antikvarisk, de blev også samlet! Favoritten her, var Fantomet. Han havde maske på! Og så pludselig dæmrede der et eller andet! Der var også noget med en fyr der var klædt ud som flagermus sammen med en glad dreng med Zorro maske (de bøger havde vi: Walt Disney’s Zorro, HAN var også sej).

Nå, hen til de mange københavnske antikvariater: Jarlrud, Onkel Butte (ballonkongen, I ved) alle dem i Elmegade på Nørrebro, dem på Vesterbro, ja, der hvor de var! Og så, oh store vidunder sker miraklet, Interpresse begynder at udgive et blad der hedder BATMAN, og jeg opdager også, at der i et par måneder har været noget der hedder Gigant, Supermans EGET kæmpeblad, og så begyndte Superman at udkomme (det forærede min storebror mig engang, jeg var syg). Det var juleaften hele tiden de år!!!

Fart og Tempo kom og måtte også indgå i samler hysteriet, og ALBUMS med Tintin, Asterix, Lucky Luke etc. og før det Rasmus Klump. Der begyndte godt nok at komme noget, der hed Dæmonen og Edderkoppen og De Fantastiske Fire, og jeg købte dem da, men de kom ikke og kommer ikke op på siden af Gotham Citys store søn: Kommissær Gordon, arj, selvfølgelig ikke: BATMAN. Et lille frø blev sået der i det antikvariat i indre by for at folde sig ud i fuldt flor 4-5 år senere! Til overflod var jeg så heldig at have en faster i Canada, som sendte den søde lille danske nevø World’s Finest, The Flash, Detective Comics, Batman, Archies yes, jeg var en heldig lille dreng, dér!

I starten af min gymnasietid åbnede Fantask og så gik det helt galt, men den tager vi en anden gang. I 3. G og et par år frem kølnedes interessen for tegneserier lidt. Den forsvandt ikke men fandt et mindre hektisk niveau, for så senere at vende stærkt tilbage. Også det er, som man siger, en anden historie, Min storerbror? Han samler på Märklin og modeljernbaner - og spiller på sækkepibe -godt, tilmed!

mvh.
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!
Asger Pedersen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 876
Tilmeldt: 28. sep 2006, 22:53
Geografisk sted: Le grand de l'Oiseaux a la Gare

Re: Nå, os der er samlere. Hvordan og hvorledes?

Indlæg af Asger Pedersen »

Jeg har filosoferet lidt over, hvad det at samle er for mig, mens jeg gik og støvsugede (jo, jeg tar med sjældne mellemrum noget af det huslige arbejde). At samle på tegneserier - at samle puslespil; det er noget af det samme. Der er et endeligt antal brikker; men med tegneserier ved jeg ikke hvor mange, og der blir fler og fler. Jeg må selv finde ud af, hvor brikkerne er, det nemmeste og dyreste er at købe dem i butikker, men de fleste finder jeg andre steder. Det er herligt, når jeg får et hjørne komplet! Altså får samlet en hel serie eller et komplet run på en serie; og så er der det, at der jo er flere eksemplarer af hver brik, og jeg ved også, at nogen brikker får jeg aldrig fat på. Noget er bare en masse blå himmel eller grønne blade, men det er stadig en del af billedet. Så er der de helt specielle unikke brikker, man kan fordybe sig i, og andre giver samlet en flot del af motivet. Endelig er der nogle brikker man ved, slet ikke eksisterer, dem må man selv lave; det har jeg også prøvet. Er man generalsamler som jeg, bliver man jo aldrig færdig - men det kan da være, jeg på et tidspunkt holder op og skiller mig af med det hele, så mine børn ikke står med 5 tons papir efter min død.

Øh, jeg læser jo også det meste af hvad jeg får fat i... men det er noget andet.
Og kan man engang imellem glæde nogen andre, er det en bonus
Don't take life serious, it ain't nohow permanent.
Pogo Possum

www.willy-centret.dk
Brugeravatar
NielsJørgen
Indlæg: 19
Tilmeldt: 29. aug 2019, 14:20

Re: Nå, os der er samlere. Hvordan og hvorledes?

Indlæg af NielsJørgen »

Uha, sikke et spørgsmål ...

Jeg læste Anders and som 5-årig (så billeder), og tegnede meget. Min mors veninde var taget til USA, fik arbejde hos Disney som tegner, og jeg var starstruck! Det ville jeg også! Tegnede på livet løs, og blev fuldstændig opslugt at tegneserieverdenen. Samlede ALT dansk. Som 11-årig var jeg i den lokale ugeavis med min samling, som fyldte det meste af værelset, jeg støvsugede de lokale antikvariater, og ordnede alle blade i fine ringbind (!!) .
Som tiden gik, fik jeg mere og mere, købte en komplet Skipper Skræk-samling med alle blade fra 1950 - 63 for 200 kr, og værelset blev mere og mere fyldt. Jeg gik med aviser, og brugte hver en skilling på blade og albums. Det var Anders And, Superman, Batman, de klassiske album-serier som Asterix, Lucky luke, og stort set alt hvad der var udkommet på dansk.
Så kom der andre interesser, piger, arbejde, stereo-anlæg, men tegneserierne var der stadig, og der blev samlet. Da jeg rundede de 30, måtte jeg sande, at jeg måtte finde ud af hvad jeg ville med mit samleri. Jeg havde så meget, at tælleren rundede 25.000 enheder, og jeg var begyndt at finde ud af hvad "mint-syge" er.

Jeg skiftede spor. Nu gjaldt det ikke om at have kvantitet, men kvalitet. Jeg solgte i løbet af de næste 5 år mere end 75% af samlingen fra, og koncentrede mig om kernen. Og så blev der udskiftet til bedre.
Det er længe siden jeg fik lukket hullerne i samlingen - jeg har alt det jeg vil have, og de sidste 10-15 år er det mint-sygen der har taget over. Meget inspireret af af hr. Overby, som viste mig nogle andeblade, som jeg i længe efter havde både mareridt og våde drømme om :)

I da er jeg stadig passioneret samler, men der bliver længere og længere imellem indkøbene, simpelthen fordi det er sværere og sværere at finde ting der er bedre end det jeg har. Og dermed også dyrere!

Alt er bagget, alt er dokumenteret, forsikret, beskyttet og mine 12 Rottweilere er trænet til at æde enhver der kommer for tæt på (det gælder også børn)! :lol:
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Nå, os der er samlere. Hvordan og hvorledes?

Indlæg af Berti Stravonsky »

Altså, inden min far begyndte at drikke, så var han sgu en guttermand. Han lærte mig glæden ved at fiske, og han introducerede også tegneserierne for mig. Jeg har vist nævnt det før, men gode historier må man gerne hive frem fra tid til anden.

Når vi kørte til bedsteforældrene i Silkeborg, så drønede vi altid ned til et antikvariat, som for længst er væk. Jeg er ikke bekendt med vejnavne der i 8600,- men selvfølgelig kan jeg altid finde stedet, skulle vejen går forbi den herlige by, der ligger så smukt med vand omkring sig.

Der drønede vi altså ned, og far var ikke smålig. Jeg måtte tage, hvad jeg ville. Han selv fyldte gerne to poser, og jeg en enkelt og så hjem igen til hyggen med bedsteforældrene. Jeg kan huske bunkerne af tegneserier, og jeg nappede alt. Fantomet, ænder, Fart & Tempo, Seriemagasinet, Rekordmagasinet, en hav en westerntegneserier, Rin Tin Tin fx

Min far plukkede også løs. Et væld af de der små krigshæfter især, og vistnok også noget Casanova Johnny foruden Seriemagasiner og den slags. Alt godt.

Når jeg var syg og lå i sengen, så kørte han og mor til Randers. De havde sikkert andre ærinder, indkøb og så'n, men ofte, rigtig ofte, så vendte de tilbage med plasticposer med tegneserier. Det var så vildt.

Det må være sådan, det startede.

Det tog da også overhånd. En jul fik jeg det lækreste Fort East med indianere og cowboys og prærievogne og den slags. Lækkert. Lækkert.

Men kort inde i januar blev jeg skældt gevaldigt ud af min mor. Hun havde opdaget, at jeg havde byttet mit spritnye Fort og alle figurerne ud med blade. Polle hed han, eller rettere Poul-Erik, hans far havde også mange blade og så byttede vi simpelthen. Han fik fortet og alt det der fulgte med. Jeg fik 300 blade/hæfter og der var frit valg på alle hylder. Jeg var glad lige indtil jeg fik det der velfortjente møgfald.

Så kom der mange år, hvor blade og den slags ikke interesserede mig. I ved, fodbold, skole og så flyttede man sammen med en dejlig kvinde, så blev man gift, så fik man børn, så fik man stress, så fik man en depression, så blev man skilt og sidenhen er det bare gået ned af bakke.

Men et eller andet sted i den proces kom blade og tegneserier til at betyde noget igen. Det må have været omkring 2003-4 stykker. Vi var i Århus, det var inden vi blev forældre, og der i et kælderlokale var der et antikvariat. Jeg gik derned og blev som forvandlet. Kom op til mad og parhygge med et par poser ænder. Og brugte så aftnerne derefter med at sortere, kigge på covers, lægge i orden, se reklamer (og det kan jeg stadig lide) i bladene, hvilket legetøj, hvilket slik, priser og den slags...

Siden da har tegneserier været vigtige. Ikke livsvigtige, men vigtige. Og her for nyligt fik jeg så de første 100 Fantometblade, hvor det var totalt sejt at få en 1'er. Mit livs eneste Fantomet-etter...

Og som en anden Aladin, så faldt der smukt en masse Fart & Tempo'er i min turban. Vildt og så dejligt.

Status - Ingen af mine fire børn samler endnu. Og læser ikke (med mindre jeg ligesom presser eller lægger op til det) af sig selv.
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9408
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Nå, os der er samlere. Hvordan og hvorledes?

Indlæg af Antaeus »

Berti Stravonsky skrev:En tråd hvor vi kigger lidt på vores samlinger. Hvordan startede det? Hvilke udfordringer har der været? Har der været tidspunkter, hvor du har sagt, tænkt og måske (The Horror) skilt dig af med din samling?

Lige nu har jeg en beskeden samling. Fart & Tempo'erne, som jeg er meget glad og taknemmelig for, som jeg fik gratis, samt Fantomet 1-100.

Tidligere havde jeg mange mange flere. Især en pokkers masse Anders And'er. Det var i begyndelsen af mine samlerkarriere, og jeg var både samler OG købmand. Måske endda mest det sidste.

Jeg vil ikke indlede med en lang beretning. Jeg er midt i maden, men senere. Stafetten er dog givet. Hvem tager den?
bretall_comics.jpeg
Og nej - det er ikke mig. Jeg er langt kønnere...
Jeg forstår ikke hvorfor du skriver du har en beskeden samling og kun nævner Fart & Tempo samt Fantomet. Du har jo også en lang række andre tegneserier, herunder de tegneserier du anmelder (med mindre du lige har solgt dem) og sikkert også Anders And julekalendere og lign., de tæller da også i samlingen? Jeg tænker at hvis du tæller alle dine tegneserier med så er den ikke så beskeden endda, selv om den måske ikke lige matcher de lidt større samlinger som nogle har og som du tidligere har haft.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9408
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Nå, os der er samlere. Hvordan og hvorledes?

Indlæg af Antaeus »

Hvordan startede det?
Jeg startede med at købe Anders And, Fantomet, Tarzan, og Agent X9 blade ind.
Og begyndte efterhånden også at samle dem.
Senere indså jeg at det vigtigste Anders And var Barks, Murry og Scarpa og gik i stedet for efter dem.
Fantomet skulle helst være Krøniker med Vallvé samt et par andre lidt nyere tegnere og Tarzan skulle være med Russ Manning.

Lidt senere begyndte jeg og begyndte også at indkøbe de store klassiske fransk/belgiske album serier og også nogle amerikanske (plus lidt norsk) og endnu senere inkluderede jeg engelsksprogede fordi der kom så mange gode samlebind med de store klassiske serier.

Hvilke udfordringer har der været?
De er jo ikke alle helt billige så altid en opvejning af om de er pengene værd.
Og nu er det plads, men jeg har næsten alt jeg gerne vil have selv om der er lidt hist og pist jeg stadig gerne vil have. Det skal kun være det bedste der står i biblioteket, resten har jeg det fint med at låne via biblioteket. Originaler trækker også lidt, men de kan jo være super dyre så jeg nøjes med nogle enkelte og har det fint med det.

Har der været tidspunkter, hvor du har sagt, tænkt og måske (The Horror) skilt dig af med din samling?
Nej
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2234
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Nå, os der er samlere. Hvordan og hvorledes?

Indlæg af Gimli »

Hvordan startede det?

Der er vel tale om en glidende overgang. Som barn er nogle af de første oplevelser;Rasmus Klump, Tintin og et enkelt Ander And blad. Der blev både læst hos vennerne og bibliotekslånt. Kun en sjældent gang imellem fik eller købte jeg noget. Da jeg var ca. 12 år havde jeg vel ca. 20 album (maks). Herfra begyndte jeg at besøge antivitariske boghandler og købte bl.a. X9, Dansk Mad, Edderkoppen og europæiske album. Det blev også til en del jumbobøger. Læsning og indkøb var lystpræget og usystematisk. Læsningen skete typisk til morgenmaden og ellers når det var det "mode" jeg var i.

Da jeg flyttede hjemmefra blev hæfter og jumbobøger gemt på forældrenes loft, mens albummene og kom med på kollegie. Der var stadig ikke meget mere end ca. 100 album. I studietiden var der ikke råd til ret mange indkøb eller tid til ret meget tegneserielæsning. Men de serier jeg havde blev vedligeholdt. Første lejlighed efter kollegiet gav heller ikke plads til de store udvidelser, men "samlingen" voksede da til ca. det dobbelte, og jumbobøgerne kom med til den første lejlighed.

Ved næste lejlighed (Ejer-), og med fast indkomst kunne jeg endelig få sat lidt mere fart på indkøbene. Der var en virkelig god antikviarat på vejen til de daglige indkøb så der var fristelserne mange. Når jeg besøgte forældrene kom jeg i kontakt med 2-3 antikvariater. Jeg husker det mest ekstreme var 43 album slæbt gennem landet i kuffert med tog.

Her blev indkøbene i Fantask også mere regelmæssige. Senere blev der fast kæreste, der hurtigt accepterede samlingen som noget der fulgte med mig. :lol: Største udfordring (troede jeg) var så da vi flyttede til Grønland. Og selv om der blev sagt farvel til en del andre ungdomsgenstande kom samlingen med herop, og er stadi under fuld udbygning.

Jeg er først nu ved at få udfordringer. Jeg er hverken mint-orienteret eller kompletist, så det har ikke fyldt det helt store. Men inden for 4-5 år skal jeg for alvor til at være kreativ i forhold til pladsen.
Besvar