Når mediet ikke følger de slagne veje
Når mediet ikke følger de slagne veje
Normalt søger tegneserier at formidle en historie med hjælp af tegninger og ord. Men nogen gange falder man over noget, hvor det mest af alt virker som formålet er noget andet.
Jeg har for første gang læst; Manden, der går tur
Her virker det som om, at det overordnede formål mest af alt er, at der skal formidles en stemning. Bevares, der er nogle narrative træk - men er det et centralt omdrejningspunkt. Ikke i min optik.
Er det vellykket? - det mener jeg. Er det kunst? - ja, hvis kunst forståes ud fra, at det bryder med de gængse rammer. Er det et mesterværk? - helt afgjort - ud fra samme præmis som det med kunst. Kan jeg lide den - ja, den åbner mediet og fik sat mig i en anden slags stemning. Bliver det et af mine højt vurderede album?- nej. Som det som regel er tilfældet med kunst, der bryder markant med det eksisterende, så er det ikke nødvendigvis forbundet med nydelse.
Kender i til album, som I egentlig godt kunne lide for det de gør, men er for "underlige" til at de kommer op blandt favoritterne?
Jeg har for første gang læst; Manden, der går tur
Her virker det som om, at det overordnede formål mest af alt er, at der skal formidles en stemning. Bevares, der er nogle narrative træk - men er det et centralt omdrejningspunkt. Ikke i min optik.
Er det vellykket? - det mener jeg. Er det kunst? - ja, hvis kunst forståes ud fra, at det bryder med de gængse rammer. Er det et mesterværk? - helt afgjort - ud fra samme præmis som det med kunst. Kan jeg lide den - ja, den åbner mediet og fik sat mig i en anden slags stemning. Bliver det et af mine højt vurderede album?- nej. Som det som regel er tilfældet med kunst, der bryder markant med det eksisterende, så er det ikke nødvendigvis forbundet med nydelse.
Kender i til album, som I egentlig godt kunne lide for det de gør, men er for "underlige" til at de kommer op blandt favoritterne?
- Antaeus
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 9430
- Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
- Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø
Re: Når mediet ikke følger de slagne veje
Du vurderer det som et mesterværk, men det bliver ikke et at dine højt vurderede album og er heller ikke nødvendigvis forbundet med nydelse. Jeg har ret svært ved at se hvordan det hænger sammen?Gimli skrev:Normalt søger tegneserier at formidle en historie med hjælp af tegninger og ord. Men nogen gange falder man over noget, hvor det mest af alt virker som formålet er noget andet.
Jeg har for første gang læst; Manden, der går tur
Her virker det som om, at det overordnede formål mest af alt er, at der skal formidles en stemning. Bevares, der er nogle narrative træk - men er det et centralt omdrejningspunkt. Ikke i min optik.
Er det vellykket? - det mener jeg. Er det kunst? - ja, hvis kunst forståes ud fra, at det bryder med de gængse rammer. Er det et mesterværk? - helt afgjort - ud fra samme præmis som det med kunst. Kan jeg lide den - ja, den åbner mediet og fik sat mig i en anden slags stemning. Bliver det et af mine højt vurderede album?- nej. Som det som regel er tilfældet med kunst, der bryder markant med det eksisterende, så er det ikke nødvendigvis forbundet med nydelse.
Kender i til album, som I egentlig godt kunne lide for det de gør, men er for "underlige" til at de kommer op blandt favoritterne?
Jeg kender i øvrigt ikke værket, men undrer mig over det du skriver.
Re: Når mediet ikke følger de slagne veje
Nydelse har ofte noget at gøre med genkendelse. Tænk blot tilbage på dine første oplevelser med kaffe/the/vin. Det var næppe den første oplevelse som blev forbundet med nydelse.Antaeus skrev:Du vurderer det som et mesterværk, men det bliver ikke et at dine højt vurderede album og er heller ikke nødvendigvis forbundet med nydelse. Jeg har ret svært ved at se hvordan det hænger sammen?Gimli skrev:Normalt søger tegneserier at formidle en historie med hjælp af tegninger og ord. Men nogen gange falder man over noget, hvor det mest af alt virker som formålet er noget andet.
Jeg har for første gang læst; Manden, der går tur
Her virker det som om, at det overordnede formål mest af alt er, at der skal formidles en stemning. Bevares, der er nogle narrative træk - men er det et centralt omdrejningspunkt. Ikke i min optik.
Er det vellykket? - det mener jeg. Er det kunst? - ja, hvis kunst forståes ud fra, at det bryder med de gængse rammer. Er det et mesterværk? - helt afgjort - ud fra samme præmis som det med kunst. Kan jeg lide den - ja, den åbner mediet og fik sat mig i en anden slags stemning. Bliver det et af mine højt vurderede album?- nej. Som det som regel er tilfældet med kunst, der bryder markant med det eksisterende, så er det ikke nødvendigvis forbundet med nydelse.
Kender i til album, som I egentlig godt kunne lide for det de gør, men er for "underlige" til at de kommer op blandt favoritterne?
Jeg kender i øvrigt ikke værket, men undrer mig over det du skriver.
- Antaeus
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 9430
- Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
- Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø
Re: Når mediet ikke følger de slagne veje
Den forklaring gør ikke at jeg forstår min første undring?
I øvrigt heller ikke din forklaring om nydelse som jeg ikke mener nødvendigvis hænger sammen med genkendelse.
I øvrigt heller ikke din forklaring om nydelse som jeg ikke mener nødvendigvis hænger sammen med genkendelse.
Re: Når mediet ikke følger de slagne veje
For mig behøver oplevelsen af at noget er et 'et værk af en mester' ikke nødvendigvis alene at være baseret på min egen individuelle vurdering. Når man har et rimeligt niveau af kendskab til et eller andet kulturelt udtryk, kan man som oftest også vurderer om det konkrete værk man står overfor skiller sig ud fra, det man ellers har oplevet.
Nu er mit kendskab til manga godt nok relativt mere begrænset end til tegneserier som helhed. Så med det forbehold i forhold til; Manden, der går tur, så vil jeg mene, at det skiller sig ud, fra stort set alt andet. Min forståelse af værket er, at det søger at skabe en bestemt stemning - langt mere end at fortælle en historie. Og hvis jeg mener, at det lykkes - og at det samtidig er noget nyt, som ikke er gjort tidligere (og her kan det være jeg er gal på den), så vil jeg kalde det et mesterværk - uafhængig af min subjektive oplevelse. Jeg synes at albummet er ok - men det var ikke en oplevelse, som får mig til meget aktivt at lede efter flere værker, der stiler mod det samme.
Nu er mit kendskab til manga godt nok relativt mere begrænset end til tegneserier som helhed. Så med det forbehold i forhold til; Manden, der går tur, så vil jeg mene, at det skiller sig ud, fra stort set alt andet. Min forståelse af værket er, at det søger at skabe en bestemt stemning - langt mere end at fortælle en historie. Og hvis jeg mener, at det lykkes - og at det samtidig er noget nyt, som ikke er gjort tidligere (og her kan det være jeg er gal på den), så vil jeg kalde det et mesterværk - uafhængig af min subjektive oplevelse. Jeg synes at albummet er ok - men det var ikke en oplevelse, som får mig til meget aktivt at lede efter flere værker, der stiler mod det samme.
- Antaeus
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 9430
- Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
- Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø
Re: Når mediet ikke følger de slagne veje
Ok, her er vi så forskellige.
Jeg kalder kun en tegneserie et mesterværk, hvis jeg selv mener det er et mesterværk.
Jeg kalder kun en tegneserie et mesterværk, hvis jeg selv mener det er et mesterværk.
- Carsten Søndergaard
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 7187
- Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
- Geografisk sted: København
- Kontakt:
Re: Når mediet ikke følger de slagne veje
Man tvivler nok, men man kan da håbe på, at tvivlens nådegade, et åbent udsyn og bare en anelse mindre selvcentrerethed en dag pludselig rammer dig som et lyn fra en klar himmel, Antaeus. Den slags er faktisk sket for selv de bedste menneskerAntaeus skrev:Jeg kalder kun en tegneserie et mesterværk, hvis jeg selv mener det er et mesterværk.
- Antaeus
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 9430
- Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
- Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø
Re: Når mediet ikke følger de slagne veje
Du har vist igen fået for meget rødvin, Carsten.Carsten Søndergaard skrev:Man tvivler nok, men man kan da håbe på, at tvivlens nådegade, et åbent udsyn og bare en anelse mindre selvcentrerethed en dag pludselig rammer dig som et lyn fra en klar himmel, Antaeus. Den slags er faktisk sket for selv de bedste menneskerAntaeus skrev:Jeg kalder kun en tegneserie et mesterværk, hvis jeg selv mener det er et mesterværk.
- Carsten Søndergaard
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 7187
- Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
- Geografisk sted: København
- Kontakt:
Re: Når mediet ikke følger de slagne veje
Jeg har kun fået for meget rødvin, når jeg selv mener, jeg har fået for meget rødvinAntaeus skrev:Du har vist igen fået for meget rødvin, Carsten.
- Berti Stravonsky
- Administrator
- Indlæg: 9868
- Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
- Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
- Kontakt:
-
- Brugerniveau 1
- Indlæg: 24
- Tilmeldt: 19. maj 2006, 21:10
Re: Når mediet ikke følger de slagne veje
Det var dog det skæggeste og tilmed mest elegante svar, jeg længe har set på en ganske perfid replik.Carsten Søndergaard skrev:Jeg har kun fået for meget rødvin, når jeg selv mener, jeg har fået for meget rødvinAntaeus skrev:Du har vist igen fået for meget rødvin, Carsten.
Re: Når mediet ikke følger de slagne veje
Det er ikke bare "Manden der går tur" som dveler ved stemninger og forteller en sakte historie. De fleste historiene til Jiro Taniguchi er på denne måten: "Senseis mappe", "Den ensomme gourmet", m.fl.
Men også Seths "Livet er til å holde ut - tross alt." er på denne måten. Og hva med Will Eisners "Storbyen" og lignende? Alle disse kommer høyt på min liste. Dette er bøker som skal nytes sakte.
Men også Seths "Livet er til å holde ut - tross alt." er på denne måten. Og hva med Will Eisners "Storbyen" og lignende? Alle disse kommer høyt på min liste. Dette er bøker som skal nytes sakte.
Re: Når mediet ikke følger de slagne veje
Jeg har netop læst 2 andre Taniguchi (Min fars dagbog og Min fjerne barndomsby). Begge fantastiske album - helt oppe og ringe. Men jeg vil stadig sige at historien i disse 2 album er langt mere centrale end tilfældet er i Manden der går tur. Du har ret i at de dvæler ved stemninger, men forskellen for mig er; At stemningerne dikteres af fortællingen, mens stemningen har fået lov til at dikterer fortællingerne i Manden der går tur. (Sådan opfatter jeg det).superboy skrev:Det er ikke bare "Manden der går tur" som dveler ved stemninger og forteller en sakte historie. De fleste historiene til Jiro Taniguchi er på denne måten: "Senseis mappe", "Den ensomme gourmet", m.fl.
Men også Seths "Livet er til å holde ut - tross alt." er på denne måten. Og hva med Will Eisners "Storbyen" og lignende? Alle disse kommer høyt på min liste. Dette er bøker som skal nytes sakte.
Senseis Mappe og Den ensomme gourmet, har jeg ikke læst endnu (men begge er købt). Det samme er tilfældet med Livet er godt, hvis man kan holde det ud. Eisner er desværre en mangel i min samling, selv om jeg er ved at rette op på det. Jeg fik læst lidt Spirit da jeg var så lille, at jeg ikke blev indfanget af dem. Så de er først blevet prioriteret i de sidste 3-4 år. Men jeg har da købt 4-5 Spirit og enkelte af hans "enkeltalbum". Men jeg glæder mig til at stifte bekendtskab med ham i en alder, hvor jeg bedre kan værdsætte hans værker.
Mange tak for bidraget Superboy.