Julekalenderen 2020

lolsen
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1395
Tilmeldt: 29. dec 2008, 16:59

Julekalenderen 2020

Indlæg af lolsen »

Så er december så småt skudt i gang og med et og samme, er nedtællingen til selve juleaften ligeså.

Bag den første låge finder Riki, den legendariske bjørnehund der utrætteligt kæmpede kampen mod monster bjørnen Akakabuto og dennes tilhængere, blandt de sneklædte bjerge i Japan.

Kort info om historien og dagens karakter, Riki:

Efter at være formodet slået ihjel af Akakabuto, men på mirakuløs vis have overlevet, lykkedes det Riki der nu har mistet hukommelsen og minderne om sit tidligere liv, at samle en mindre gruppe af vildhunde i bjergene. Gruppen bliver splittet op og sendt ud over hele Japan med det ene formål for øje, at samle og rekruttere de stærkeste vildhund, til det endelige slag (dette udgør hoveddelen af serien og under denne rejse følger vi Riki's søn Silver, der er serien hovedperson).

Riki, vælger som den eneste bjørnehund i området, at blive alene tilbage i bjergene, for at udgøre et sidste bolværk mod bjørnenes. Efter tre måneder og utallige dødsfald og kampe, er det til sidst lykkedes gruppen at få samlet en hær på over tusinde vildhunde, der slutter sig til Riki i bjergene, for sammen at vove livet for retfærdighedens skyld, i det endelige slag.

Efterfølgende må Riki - der få timer forinden, har genfundet sin hukommelse - sammen med hundredevis af kammerater, selv lade livet i det endelige slag.

Et slag som vildhundende vinder, hvorefter Riki med sit sidste åndedrag udtaler "Det er ikke en sorgens øjeblik, det er en glædens dag. Vi har vundet en stor sejr. De døde, skal begraves, og de levende leve videre, min søn. Vær stærk, min søn".

For på trods af de enorme omkostninger, var er lykkedes dem at sejre. Dermed vågnede de sneklædte bjerge for første gang i mange år, op til at freden sænkede sig over dem i takt med at morgen solen rejste sig, mens de hundredevis af vildhunde med blottede struber, hylede et sidste forvel til deres store leder "Lederen er død. Lederen længe leve".

Link til de sidste fire minutter af serien og et sidste farvel til Riki: https://youtu.be/csM6Cto8Pco?t=5707

Men hvor mindeværdig er Riki egenligt?

Med hovedet på blokken, tør jeg godt vove den påstand, at der ikke er en eneste i dette lille land, der har set animeen i 80erne og 90erne og ikke husker Riki (eller hans søn Silver). Samtidigt tør jeg næsten i samme ombæring, lægge hovedet på bloggen og tilsvarende vove den påstand, at mangaen (på japansk: Ginga Nagareboshi Gin, på dansk: Silver), er den endnu ikke oversatte tegneserie, flest mennesker her til lands, helst så udgivet på dansk.

Her taler vi ikke den almene tegneseriekøber, som os herinde på forummet, men helt almindelige mennesker der så serien på vhs, op igennem 80erne og 90erne. En serie der for utroligt manges vedkommende, printede sig fast i deres bevidsthed, på en måde ingen anden serie nogensinde har formået det. Ikke mindst fordi serien var så anderledes fra noget andet, der før og eller siden, er blevet lavet.

Prøv blot at spørge lidt rundt omkring i jeres omgangkreds, blandt de der voksede op med serien, i vil blive overrasket :)

Bonus info:

Skulle man nu være gået hen og blevet en kende nysgerrig på serien, så kan animeen med dens originale danske oversættelse, ses på følgende links (et af de oprindelige 4 VHS-bånd, er her delt op i flere dele). Den tager ca. seks timers tid at se:

Del 1: https://youtu.be/lF4o0IOs5hs

Del 2 (1/4): https://youtu.be/DrnnV6mcLgs

Del 2 (2/4): https://youtu.be/ta8oawzr8lY

Del 2 (3/4): https://youtu.be/8sjkwfbXDao

Del 2 (4/4): https://youtu.be/wuIetwjx9Kw

Del 3: https://youtu.be/MhikmpTGHKI

Del 4: https://youtu.be/csM6Cto8Pco
Vedhæftede filer
riki 2.png
Asger Pedersen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 689
Tilmeldt: 28. sep 2006, 22:53
Geografisk sted: Le grand de l'Oiseaux a la Gare

Re: Julekalenderen 2020

Indlæg af Asger Pedersen »

Jeg er for gammel til at være vokset op med serien, men mine børn har set tegnefilmene og havde flere af dem på VHS, jeg vil tro, min datter har skaffet dem på DVD, ellers streamer hun dem vel. Men jeg har da set lidt af dem sammen med ungerne...
Og jeg kunne godt tænke mig tegneserien udgivet på dansk.
Don't take life serious, it ain't nohow permanent.
Pogo Possum

www.willy-centret.dk
lolsen
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1395
Tilmeldt: 29. dec 2008, 16:59

Re: Julekalenderen 2020

Indlæg af lolsen »

Asger Pedersen: Nu har jeg selv set og læst en del gennem årene, bøger, film, tegneserier og tegnefilm mm., men når det kommer til det episke, så er der intet der i min optik når Silver til sokkeholderne :D

Serien er spækket med episke scener, scener som denne, hvor den ene fraktion af to stridende klaner (Iga og Koga), der flere hundrede år efter at de oprindelige menneske klaner er døde, stadig strides om det hellige hus, vælger at lade sig brænde levende som en sidste handling, for at opnå deres forfædres mål, om at overtage huset (16:40 - 18:40): https://youtu.be/iyZPVQ1cfHA?t=998

Helt igennem en fantastisk serie og dejligt at høre at der også herinde er andre der gerne så den udgivet :D

Pt. er det så vidt jeg husker, kun Finland der har fået mangaen i fysisk format, mens en engelsk oversættelse pt. er ved at blive udgivet i USA, denne dog kun online desværre. Animeen er - igen så vidt jeg lige husker - kun oversat til dansk, svensk, norsk og finsk. Hvis bare man dog kunne læse japansk :D
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7897
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Julekalenderen 2020

Indlæg af Berti Stravonsky »

God og interessant start på december, lolsen. 1000 tak.

Og i det hele taget, tak for initiativet til Gimli.

Selv er jeg kun 'måske'. Alderen tynger og helbreddet med. Jeg har det ene ben i graven. Sådan føles det :wink:

Jeg lurer. Måske ender det med, at jeg lurepasser.
Gimli
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1703
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Julekalenderen 2020

Indlæg af Gimli »

Fornem start på julekalenderen Lolsen.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4925
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Julekalenderen 2020

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Enig med jer alle om det hele. Og jeg har også døtre, der var (særligt én er fortsat!) helt syge med Silver. Og ligesom Asger har jeg indimellem set med og kan godt forstå, hvorfor de bare sad i skabet, Teknisk set rådne tegnefilm, men ... man lader sig alligevel frivilligt bjergtage. Uhyggeligt og hyggeligt på samme tid! Og Jack London har ikke levet forgæves.
The Elder
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 263
Tilmeldt: 10. sep 2006, 14:20
Geografisk sted: Brøndby
Kontakt:

Re: Julekalenderen 2020

Indlæg af The Elder »

2. december låge

Jeg har "en ting" for Hermann, må jeg erkende.
Han kan, når han vil, virkelig lave historier, der sætter sig.
Især hans ondskabsfulde skurke. Man kan blive lidt nervøs for, hvad der mon roder rundt i hans hoved.
Her er et folk, som hos mig er havnet på nethinden.
Vi er i Jeremiah, album 11, Delta.

En mor og hendes indavlede drenge (?) ankommer til et forladt palæ
Billede

Men helt forladt, det er det alligevel ikke.
Billede

En ring tiltrækker uønsket opmærksomhed
Billede
Billede

Og det går ejeren rigtig skidt, for ækle typer hos Hermann, de er VIRKELIG ækle.
Billede

Men den stakkels mand overlever, og får i sidste ende sin hævn

Først over moderen
Billede

og siden den mega-store søn
Billede
"Always Look On The Bright Side of Life
Brugeravatar
D@niel
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1843
Tilmeldt: 26. feb 2015, 22:34

Re: Julekalenderen 2020

Indlæg af D@niel »

@lolsen

Super interessant. Fremragende tegning, månen er imponerende. Den minder noget om den rigtige, og det er utvivlsomt nedslagskrater Copernicus til venstre for hans øre og Tycho til højre for halsbåndet. Jeg ville også gerne læse tegneserien.

@The Elder

Brutalt, men det er fantastisk tegnet og fortalt. Tak.
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7897
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Julekalenderen 2020

Indlæg af Berti Stravonsky »

Eminent. Man suges ind af tegninger, gru og ro. Der er noget fascinerende ved det ildevarslende.

Tegneserier kan skabe stemninger.
Gimli
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1703
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Julekalenderen 2020

Indlæg af Gimli »

Rigtig godt valg The Elder.

Jeg har tilsvarende oplevelse af Hermanns "ondskabs"-karakterer. Når han brillierer, får man virkelig en oplevelse af, at Hermann slås med nogle indre dæmoner, som ikke er til at spøge med.
lolsen
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1395
Tilmeldt: 29. dec 2008, 16:59

Re: Julekalenderen 2020

Indlæg af lolsen »

The Elder: Tak for siderne, jeg kan se at jeg skal have læst mig noget mere Hermann :D

Men tyder jeg dem forkert, eller er der ikke tale om en Mor, en far (stedfar?) og deres evt. indavlede søn?
The Elder
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 263
Tilmeldt: 10. sep 2006, 14:20
Geografisk sted: Brøndby
Kontakt:

Re: Julekalenderen 2020

Indlæg af The Elder »

ej, det har du vist ret i.
Det er en elskelig lille kernefamilie, hvor man har kommet til at tabe junior på gulvet meget tidligt.
"Always Look On The Bright Side of Life
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7897
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Julekalenderen 2020

Indlæg af Berti Stravonsky »

Nu har jeg lige set ekstrameget på tegningerne. Det er jo rene mesterværker, og hold da kæft, hvor er det afstumpet.

Jeg elsker det.
Asger Pedersen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 689
Tilmeldt: 28. sep 2006, 22:53
Geografisk sted: Le grand de l'Oiseaux a la Gare

Re: Julekalenderen 2020

Indlæg af Asger Pedersen »

foggy 001.jpg
foggy 001.jpg (94.68 KiB) Vist 720 gange
Franklin ’Foggy’ Nelson, det 'tredje hjul...'

Da jeg var elleve år udkom det første nummer af ’Dæmonen’, som jo bekendt er den danske udgave af Marvels ’Daredevil’. Jeg var ikke lige med de første numre, det var Superman og Batman der havde været det store siden jeg var ni, men pludselig dumpede jeg ned i en superheltehistorie, der fortsatte fra nummer til nummer, og jeg fik ret hurtigt fat på de første hæfter.

Superhelten Dæmonen selv var jo en spændende figur: hemmelig identitet som den blinde sagfører Matt Murdoch med supersanser, manden uden frygt, og ellers uden superevner; men serien havde et par faste bipersoner: sekretæren Karen Page og Matts sagfører-partner, den kluntede og overvægtige Foggy Nelson.

Og det var nok Foggy, jeg mest identificerede mig med. Akavet, højt intelligent og med ret lav selvværd blev han på alle måder overgået af sin ven Matt, der var flot og elegant, vellidt af alle og utrolig dygtig til sit fag, og det blev kun værre, da Matts tvillingebror Mike dukkede op: en fandenivoldsk eventyrer og kvindebedårer, der endda viste sig at være selve Dæmonen (at det var svindel fra Matts side, fandt Foggy aldrig ud af).

Matt og Foggy var skudt i samme pige: bemeldte Karen Page, men Foggy havde aldrig en chance, selvom han troede det. For at gøre indtryk på hende, klædte han sig en gang i Dæmonens dragt og gik i lag med forbrydere (og fik læsterlige tæsk), men uden held.

Da Foggy endelig fik en kæreste, Debbie Harris, viste det sig til sidst, at hun var hyret af en forbryder for at komme tæt på de to advokater, og hun røg i fængsel, og Foggys selvværd røg igen til bunds.

Men Foggy gav ikke op, han stillede flere gang op til valg som distriktsanklager, gik konkurs, arbejdede sig op igen, havde mange op- og nedture, og har det sikkert endnu. Han er ligesom Anders And den evige optimist, får tæv den ene uge og stiller op til tæv igen den næste. Foggy Nelson er en tegneseriefigur, jeg altid vil holde af.

Wiki om Foggy. https://en.wikipedia.org/wiki/Foggy_Nelson
Don't take life serious, it ain't nohow permanent.
Pogo Possum

www.willy-centret.dk
Gimli
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1703
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Julekalenderen 2020

Indlæg af Gimli »

Jeg har kun læst dæmonen sporadisk - og kendte intet til "Foggy" Nelson. Ret interessant - at der også er superhelte, som har en form for 'modsætningsfigur'. Det bruges også i andre sammenhænge - og et af de ældre bud er vel Pjerrot, som modstykke til Harlequin.

Tak for bidraget Asger, virkelig en god karakter. Og jeg hvis jeg havde læst mere dæmonen som dreng/ung mand - ville jeg helt sikkert også have identificeret mig mere med "Foggy" end en perfekt superhelt (bortset fra manglende syn).
Besvar