Reasons to be cheerful - Part One

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Reasons to be cheerful - Part One

Indlæg af Berti Stravonsky »

Nej. Vi skal ikke tale om musik, selvom dette emne bestemt også er herligt.

Næ, vi skal tale om det at samle. Glæderne ved at samle. De er nemlig talrige, og tråden her er dedikeret til alle os, der har fundet et eller andet at samle på, og som giver os glæder.

Det er altså ikke en pro eller con-tråd, og det er helt i orden, hvis man ikke samler eller ikke kan forstå samlere. Jeg forstår heller ikke noget, og jeg er endda samler. Så det er lidt speget.

Der er grønt lys. Hvilke glæder har DU?

Selv har jeg mange. De oplagte, nemlig at have et bibliotek med udgivelser, der giver glæde. Både når man læser, men også bare fordi de er der, værkerne. Så er der fællesskaberne. Folk jeg end aldrig har mødt. Fx herinde, hvoraf jeg har mødt en del, men slet ikke nær nok. Fællesskaber og samhørighed. En herre og jeg skrev sammen, og ordene voksede. En dag bankede pakkeposten på min dør, og ind stod der pludselig to flyttekasser fyldte med Fart & Tempo'er. Fra en samler til en anden. Kvit og frit. Det ER da fantastisk.

De lige så oplagte, men mindre synlige. Jeg skaber orden. Sådan overordnet får jeg ro i knolden og en slags livsmission. At sætte noget i en reol giver mig en særlig glæde. En stille og lille, bevares, men stadigvæk en glæde.

Nå - jeg vil ikke fylde i denne tråd. Men hører gerne fra jer samlere. Hvad får I ud af det?
Brugeravatar
Mogens
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 781
Tilmeldt: 4. dec 2009, 00:11

Re: Reasons to be cheerful - Part One

Indlæg af Mogens »

Jeg har ikke forstand på musik, men jeg kan alligevel tale uafbrudt om de grupper, jeg hører, hvis det skulle være. Jeg har heller ikke forstand på tegneserier, men det afholder mig ikke fra at læse dem. :D

Jeg er som sådan ikke ramt af samlermani, men jeg mærker en stor glæde (og forventningens glæde forinden), når postmand Per kigger forbi med en ny pakke. Jeg ved jo, hvad der er i forsendelsen, men jeg smiler alligevel over hele femøren, når jeg åbner pakken og lader guldet glimte i skæret af mine blottede tænder. Det er en fantastisk følelse at sætte herlighederne i reolen og nyde synet bagefter.

Nu har jeg arbejdet hjemmefra i mere end 1 år, og når årsregnskabet og de fordømte tal går mig på nerverne, er det en dejlig følelse at vende synet mod reolen og betragte samlingen, omend den slet ikke er så stor (altså samlingen). :lol: Det giver et afbræk, en ro og en glæde at vide, at man kan sætte sig hen i lænestolen og slappe af, når den lange arbejdsdag endelig er ovre.
Besvar