Carsten Søndergaard skrev: ↑26. jun 2021, 23:03
Frank Madsen skrev: ↑26. jun 2021, 11:34i "Basserne" ombryder man vist stadig på livet løs.
Man kan vel ikke "ombryde" humorstriber?
Jo, det kan man godt. Ombrydning refererer til processen med at tilpasse materialet, så det passer ind på den trykte side. Jeg fik bl.a. penge for at gøre det med "Legionen" - noget, jeg dog hurtigt tørrede af på Gorm Transgaard, den senere ombryder af Steve Canyon i Agent X9-bladet.
Et andet eksempel på, at de populære serieskabere i USA i 1980erne fik mere kontrol over, hvordan deres serier blev trykt, er Bill Wattersons succesfulde kamp for, at aviserne skulle bringe hans søndagssider ubeskåret. Det fik nogle til at opsige serien, fordi redaktørerne simpelthen betragtede det som deres ret at skære i serierne efter behov. Det skulle Watterson ikke blande sig i.
https://calvinandhobbes.fandom.com/wiki/Sunday_comics
Det var også i 1980erne, Frank Miller og andre med held fik indføjet, at de skulle have procenter af de serier, de lavede for superhelteforlagene.
https://forfatterweb.dk/oversigt/miller-frank