Jeg er lidt tilfældigt faldet over; Niels Klims underjordiske rejse tegnet og genfortalt af Hans Scherfig.
Er det mon ikke det første bud på en dansk produceret 'grafisk roman' i Danmark? Oprindeligt er den udgivet i 1955 - så der kan da ikke være så mange andre bud på genredebuten.
Første "grafiske roman" på dansk?
- Frank Madsen
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 8416
- Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
- Geografisk sted: Birkerød
- Kontakt:
Re: Første "grafiske roman" på dansk?
Gimli skrev: ↑28. jun 2021, 09:05Jeg er lidt tilfældigt faldet over; Niels Klims underjordiske rejse tegnet og genfortalt af Hans Scherfig.
Er det mon ikke det første bud på en dansk produceret 'grafisk roman' i Danmark? Oprindeligt er den udgivet i 1955 - så der kan da ikke være så mange andre bud på genredebuten.
Spørgsmålet er måske snarere, hvad en "grafisk roman" egentlig er for en fisk? Og hvorved Scherfigs tegneserie adskiller sig fra samtidens mange andre tegneserier med tekst under billederne? For i så fald er "Rasmus Klump" og "Willy på Eventyr" jo også grafiske romaner, eller de mange tegneserier baseret på folkeeventyr og børnebogsklassikere, som også florerede i aviser og ugeblade dengang. F.eks. Marie Hjuler, der fra 1930 illustrerede en lang række af H.C. Andersens eventyr (her vist i en hollandsk udgave):
"Niels Klims underjordiske rejse" blev lavet af Scherfig til Danmarks Kommunistiske Partis avis "Land og Folk". I årene efter 2. verdenskrig var Scherfig og den anden tro partisoldat Hans Kirk indrulleret til at skrive dårligt betalte noveller, føljetonromaner og anden underholdning til partibladet.