Hvornår trådte du ind i Fantask for første gang?

Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hvornår trådte du ind i Fantask for første gang?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Robin skrev: 23. okt 2021, 12:23Det er da SÅ fint. Jeg kan sagtens leve med, at der er nogen, der kom der før mig. Jeg er bare så glad og tilfreds med at mit fædrene ophav vidste, at det kunne betyde noget for sønnike, og at han viste mig det. Det fik jo stor betydning for min interesse. PS. Noget tidligere var det også min far, der købte det første Fart og tempo til mig. Han var en rar mand!
Man skal sandelig ikke underkende den slags ophav! Og i mellemtiden har jeg læst dit indlæg i Fantasks jubilæumsbog, og det er bestemt utrolig læseværdigt, tak for det! I det hele taget er der mange sjove, spændende, spøjse og læseværdige bidrag. Bogen er et historisk dokument, der vil stå for eftertiden. Man kunne fremhæve nogle af dem (for eksempel Henry Sørensens), men egentlig er det helheden, der er det sublime ved bogen.

Nå, men nu fandt jeg artiklerne fra B.T. og Politiken fra hhv. 23. oktober og 14. november 1971 om åbningen af Fantask. Så blev der sat datoer på dem :-)

For dem der ikke er på Facebook, her mit opslag i gruppen Tegneserieentusiaster (jeg kan desværre ikke lige scanne artiklen fra B.T., da min scanner er i udu, så jeg citerer fra den):

“Kunne De tænke Dem at betale 1.000 kr. for et Anders And-blad? Der findes vitterligt folk, der ville gøre det med glæde,” skrev B.T. med en blanding af hån og benovelse, dagen efter at Fantask åbnede 22. oktober 1971, og fortsatte: “Hospitalslaborant Vibeke Ulrik, Vedbækgade 13 i København, brugte for nylig ca. 900 kr., som hun fik udbetalt som efterløn til at købe en del eksemplarer af de gamle tegneseriehæfter til sin samling, men nu er den også næsten komplet.” Og videre: “Hele denne samlermani har givet Vibeke Ulriks mand, Søren Pedersen, der læser til etnograf, ideen til sammen med en ven, stud.polit. Ralf [sic] Bülow, at åbne Danmarks første antikvariat for tegneserier og science-fictionbøger. De gjorde det i går i en kælder, Skt. Pedersstræde 18, København. Men de skal ikke regne med fru Vibeke hverken som køber eller sælger.”
Politiken var noget sløvere i betrækket. Men 14. november 1971 gav avisens beatanmelder Helle Hellmann til gengæld en lidt mere udførlig beskrivelse af den nye butik.
Vedhæftede filer
Politiken-1971-11-14.jpg
Brugeravatar
Robin
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4704
Tilmeldt: 5. mar 2008, 20:30
Geografisk sted: Bathulen

Re: Hvornår trådte du ind i Fantask for første gang?

Indlæg af Robin »

Carsten Søndergaard skrev: 24. okt 2021, 00:26

Tak for de pæne ord! Det er i sandhed et flot og fornemt jubilæumsskrift, der er blevet begået med overordentligt mange gode og super interessante indlæg af alle mulige folk omkring tegneserieverdenen.

Og ikke mindst tak for det to skønne BT og Politiken klummer, er det vel. Skønt at fru Vibeke fik 900,- kr. i efterløn, hvad det så end var dengang, og Rolf er "forfremmet" til Ralf! Ogåså herligt at Helle Hellmann får indrulleret Aquaman i Marvelheltenes rækker.

mvh.
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!
Brugeravatar
Henriette Westh
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 198
Tilmeldt: 12. aug 2020, 14:21
Geografisk sted: Langeland
Kontakt:

Re: Hvornår trådte du ind i Fantask for første gang?

Indlæg af Henriette Westh »

Det var i 1981. Jeg var lige kommet til København for at læse kunsthistorie, så for mig var det oplagt at starte mine kunststudier i Fantask. :-)
__________________________________
http://hw-art.dk/comix.html
Brugeravatar
Vigan
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 911
Tilmeldt: 24. maj 2010, 22:48
Geografisk sted: 56.127211, 8.90295

Re: Hvornår trådte du ind i Fantask for første gang?

Indlæg af Vigan »

Under firedagesturen til København med min folkeskole i 7. klasse, så det må jo have været i 77 eller 78. Jeg husker dog ikke videre præcist, hvad jeg kiggede på derinde den dag, for det overskygges nok af mit pubertetshormonforstærkede minde om de damer med overdådigt svulmende udskæringer, der sad i mange af vinduerne på Larsbjørnsstræde. Jeg ved ikke, om der blev sat ind over for den slags uvæsen senere, eller om mine hormoner dampede af, men jeg så dem i hvert fald ikke i samme grad, da jeg boede i København i 1983-84 og 1995-98.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hvornår trådte du ind i Fantask for første gang?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Robin skrev: 24. okt 2021, 16:52Og ikke mindst tak for det to skønne BT og Politiken klummer, er det vel. Skønt at fru Vibeke fik 900,- kr. i efterløn, hvad det så end var dengang, og Rolf er "forfremmet" til Ralf! Ogåså herligt at Helle Hellmann får indrulleret Aquaman i Marvelheltenes rækker.
Efterløn fik først sin nuværende betydning i 1979. Før det var der bare tale om løn, der blev udbetalt senere, i dag ville man nok kalde det for en bonus eller lignende.

Marvel-Morten har nu også set artiklen fra Politiken, og det viser sig, at illustrationen i den er mere historisk, end nogen har kunnet forudse. Morten udtaler:

"Ruden er fra Amazing Spider-Man nr. 75, tegnet af Romita Sr. og Jim Mooney, og det var selvsamme nummer jeg købte som mit første amerikanske Marvelblad nogensinde, da jeg var nede I Fantask få dage efter. Det er sgu til at blive helt rørstrømsk over."

Jeg fik også Helle Hellman til at bekræfte, at det var hende, der som antaget stod bag signaturen "helle", og det var det. Som hun siger: "Da jeg i fredags læste om jubilæet i Politiken iByen, tænkte jeg, at jeg garanteret har skrevet om butikken i tidens løb. ‘Undergrunden’ var lige mig, og jeg kom jo næsten dagligt i Superlove på vej til arbejdet." Og ja, hun læser stadig tegneserier, helst de gamle :-)
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hvornår trådte du ind i Fantask for første gang?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Vigan skrev: 24. okt 2021, 20:28damer med overdådigt svulmende udskæringer, der sad i mange af vinduerne på Larsbjørnsstræde. Jeg ved ikke, om der blev sat ind over for den slags uvæsen senere, eller om mine hormoner dampede af, men jeg så dem i hvert fald ikke i samme grad, da jeg boede i København i 1983-84 og 1995-98.
Ifølge Allan Mylius Thomsen var de der helt til 1990'erne. Men jeg husker nu heller ikke, at de var så iøjnefaldende efter 1970'erne, hvor det hele var åbenlyst, og man endda kunne risikere at blive anråbt under passage af Teglgårdsstræde.

https://www.kbh.dk/blogs/historien-bag- ... serenden-1
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8416
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Hvornår trådte du ind i Fantask for første gang?

Indlæg af Frank Madsen »

Carsten Søndergaard skrev: 23. okt 2021, 01:11
Robin skrev: 22. okt 2021, 22:01Jeg var der i 1971 et par dage efter åbningen. Min far viste mig en lille artikel/omtale på bagsiden af Politiken. Jeg var 16. Jeg har været der lige siden (ca. en gang om ugen. Én gang om ugen i 50 år, plus minus, ca. 50 gange 52 = 2600 gange). Morten sagde engang:" Tænk, hvor meget papir du har båret op ad den trappe".
Desværre må bedrøve dig med, at det var mere end "et par dage" efter åbningen ... og at jeg var der før dig :-)
DsOBeY0VsAAgWSo.jpg

- Jeg trådte ind i tegneseriebutikken Fantask for første gang i 1975!
- Ha! Jeg trådte ind i Fantask allerede i 1969! Det var dengang, der stadig var bordel!
- Ha! Du var heldig! Du kunne træde ind! Jeg kom der første gang lige efter branden i 1794! Vi var nødt til at have regntøj på, når vi hang ud sammen med Morten, Søren og Rolf.
- Ha! I var heldige, at I overhovedet havde fødder at træde ind i Fantask med! Jeg kom der første gang lige efter pesten i 1350! Vi måtte træde ind på vore benstumper! Og alle tegneserierne var med GOTISK SKRIFT!
- Ha! ... osv.
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hvornår trådte du ind i Fantask for første gang?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Ha ha, tak for at sætte mig på plads, Frank :lol: Jeg kan godt se, at jeg måske kom til at prale lidt med, at jeg var "Fantasks første kunde". Det var ikke meningen, og jeg aner ikke, hvem der var Fantasks første kunde. Det ligger mig fjernt at prale med noget som helst.

Jeg synes først og fremmest, at det grundlæggende er helt vildt syret, at man taler med folk, der har befundet sig præcis samme sted for 50 år siden i en bestemt anledning. Et par dage til eller fra gør naturligvis ingen forskel i dét billede. Og at dette sted så stadig findes præcis samme sted 50 år senere. På samme adresse og i stort set samme lokaler og med samme formål. Og at det er et sted, der har betydet utrolig meget for helt utrolig mange mennesker, inklusive os, der tilfældigvis, ved skæbnens forunderlige gunst, var med fra starten. Men selvklart også utallige andre, der gjorde sin entré på et senere tidspunkt.

Bare det at kunne udveksle erindringer med to mennesker, der rent faktisk også læste og kan huske artiklen i Politiken (Morten og Robin) gør mig nærmest helt høj. For ikke at tale om Fantasks grundlæggere, Søren og Rolf. Og at de og vi er her endnu og kan glæde os over før og nu.

Sådan er det, for mig. Fælles for alle må det bare lyde: Hurra for Fantask!
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8416
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Hvornår trådte du ind i Fantask for første gang?

Indlæg af Frank Madsen »

Carsten Søndergaard skrev: 25. okt 2021, 00:28Ha ha, tak for at sætte mig på plads, Frank :lol: Jeg kan godt se, at jeg måske kom til at prale lidt med, at jeg var "Fantasks første kunde". Det var ikke meningen, og jeg aner ikke, hvem der var Fantasks første kunde. Det ligger mig fjernt at prale med noget som helst.
Det må man godt prale med, synes jeg. Jeg kom bare til at tænke på den gamle sketch. :lol:
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Stig Olsen
Brugerniveau 1
Brugerniveau 1
Indlæg: 34
Tilmeldt: 5. jul 2005, 13:20
Geografisk sted: Bruxelles

Re: Hvornår trådte du ind i Fantask for første gang?

Indlæg af Stig Olsen »

Jeg var også en af de tidlige kunder og skrev lidt om det som svar på et opslag i Tegneseriedebat på FB for nogle dage siden. Så copy, paste, edit:

Jeg hørte første gang om Fantask i oktober 1971, da Politiken bragte den lille artikel om forretningen, som flere af jer har nævnt her. Jeg boede i Sorø, og min ven Peters forældre, der var tilflyttere fra København og stadig læste hovedstadspressen, mente, at det lige ville være noget for sådan et par nørder som os (begrebet nørd eksisterede ikke i 1971; Peters far brugte et mere farverigt udtryk), og da de skulle til København og besøge Peters mormor nogle uger senere, blev jeg læsset med i bilen. Det var lidt af en åbenbaring - amerikanske superhelteserier i stakkevis; ting jeg aldrig havde hørt om. Og i farver! Jeg husker, at jeg bl.a. fik fat på det første hæfte med "New Look" Batman, Detective Comics #327 (den med øret i kaminen, hvis det siger nogen noget).

Så besøget måtte gentages, og det blev det en måneds tid senere. Jeg fik flere tegneserier op under neglene og fik også fat på en folder for Tegneserieklubben Asterix. Jeg blev medlem, og engang i starten af 1972 ankom mit første nummer af Serie Nyt med posten (tak Carsten!). Min skæbne var beseglet; jeg havde fået en ny last.

Jeg boede i Sorø og Odder op gennem 1970erne, men tog jævnligt til København for at besøge Fantask og Pegasus. Det var fede tider! Gilbert Shelton var der til 10 års jubilæet, og jeg fik en lille tegning med autograf i et nummer af Fat Freddy's Cat.

Nu bor jeg så i Belgien og kommer ikke så tit til København, men når jeg gør, er jeg som regel i Fantask. Jeg ville ønske, jeg kunne have været der til jubilæet, men det kunne jeg desværre ikke. Til gengæld benyttede jeg lejligheden til at sende min datter ned for at hente en god stak albums til farmand :-)
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hvornår trådte du ind i Fantask for første gang?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Stig Olsen skrev: 28. okt 2021, 19:43Jeg fik flere tegneserier op under neglene og fik også fat på en folder for Tegneserieklubben Asterix. Jeg blev medlem, og engang i starten af 1972 ankom mit første nummer af Serie Nyt med posten (tak Carsten!). Min skæbne var beseglet; jeg havde fået en ny last.
Vi må takke Fantask for, at de straks var villige til at pushe "Tegneserieklubben Asterix" :-)

Godt indlæg, Stig! Og nu kender vi i hvert fald fire, som kom i Fantask kort efter åbningen: Dig, Robin, Marvel-Morten og mig :-)
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hvornår trådte du ind i Fantask for første gang?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Lars Bukdahl vil også være med i hyldestkoret. Fra Weekendavisen fredag i denne uge. Men han er jo trods alt en ren årsunge ;-)
Vedhæftede filer
Fantask-Weekendavisen-2021-10-29.jpg
TorbenB
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 246
Tilmeldt: 1. feb 2007, 22:31

Re: Hvornår trådte du ind i Fantask for første gang?

Indlæg af TorbenB »

Lad mig lige komme med en lidt anden indgang til Fantask.

Jeg gætter på, at jeg første gang har besøgt butikken omkring 1977. Første besøg har ikke sat sig særlige spor i min hukommelse. Det har været under et besøg hos mine bedsteforældre, der boede i Kastrup. Selv boede jeg på Vestfyn, og besøg i hovedstaden var sjældne.

Derfor er det heller ikke den fysiske butik, der kom til at betyde mest for mig. Det var derimod postordreforretningen (datidens webshop).

Jeg abonnerede på blade, som Fantask sendte til mig i forede brune kuverter. Først Savage Sword of Conan, senere Epic. Med bladet fulgte et girokort, som jeg betalte hos landposten (datidens Visa-dankort på nettet).

Katalogerne spillede en vigtig rolle. Hvert nyt katalog blev nærstuderet, hvorefter jeg sendte et brev (datidens e-mail) med bestilling af, hvad jeg havde råd til.

Ofte var der tale om køb nærmest i blinde. I en webshop kan man se mange detaljer om en udgivelse, måske ligefrem en prøveside eller to. I kataloget var der kun plads til titel, forlag, eventuelt tegner/forfatter og pris.

Så det var en meget anderledes købsoplevelse i forhold til en webshop eller en fysisk butik.

Fantask drev deres postordreforretning meget professionelt. Flere år efter at jeg var flyttet hjemmefra, og mine forældre også var flyttet, blev jeg kontaktet af den nye beboer i mit barndomshjem: Der var kommet et brev til mig. Det viste sig at være bind 7 af Cartoon History of the Universe, som jeg abonnerede på. De første seks numre kom pænt og regelmæssigt, men så skete der ikke mere i lang tid. Der gik vist syv år. Men Fantask havde mig stadig på listen og sendte troligt bind syv til min gamle adresse.

Det var også hos Fantask at jeg købte Hitchhiker's Guide to the Galaxy, vist efter at have læst om den i Epic. Jeg husker at sidde i vores store have på Vestfyn en eftermiddag og grine mig igennem den lille paperback.

Så tak til Fantask for at være der for alle os tegneserienørder, der ikke boede i en by med en tegneseriebutik!
Brugeravatar
Niels Jørgen
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 107
Tilmeldt: 16. jul 2009, 12:34

Re: Hvornår trådte du ind i Fantask for første gang?

Indlæg af Niels Jørgen »

Hvad er der blevet af Fantasks grundlæggere, Søren og Rolf? Har de solgt butikken på et tidspunkt, eller ... ?
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Hvornår trådte du ind i Fantask for første gang?

Indlæg af GoogaMooga »

Niels Jørgen skrev: 8. nov 2021, 13:14 Hvad er der blevet af Fantasks grundlæggere, Søren og Rolf? Har de solgt butikken på et tidspunkt, eller ... ?
De gik på pension (efterløn).
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Besvar