Hvad læser en 11-årig dreng i 2021?

Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Hvad læser en 11-årig dreng i 2021?

Indlæg af GoogaMooga »

Jeg har i årevis forsøgt at præge min niece og min nevø med tegneserier og tegnefilm, men nu er niecen hoppet fra, dog holder min 11-årige nevø ved lidt endnu, ser det ud til.

Og det er fine ting, han læser: Astérix og Donald Duck_
Vedhæftede filer
dd emil.jpg
asterix emil.jpg
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Lars S
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 866
Tilmeldt: 29. mar 2005, 11:38
Geografisk sted: Odense

Re: Hvad læser en 11-årig dreng i 2021?

Indlæg af Lars S »

Min søn på 15 gider ikke læse tegneserier. På trods af at jeg har læst en del sammen med ham da han var yngre. Har læser helst faglitteratur nu.

Nu læser jeg Anders And og Co for min yngste søn på 6 år. Han er meget begejstret, men det var storebror jo også på den alder.
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Hvad læser en 11-årig dreng i 2021?

Indlæg af Berti Stravonsky »

Efter ænder, Buddy Longway og en hel del andre gode sager, er vi også lidt døde i sværen hvad læsning af tegneserier angår. Både den 6-årige Ragna og to år ældre Osvald napper hellere Ipad'en, end et blad eller et album.

Kun, næsten kun, hvis det er en Gammelpot, så er der liv og happy days.

Jeg tror ikke, at man skal tvinge ungerne til at læse, men skabe mulighederne, så jeg har troligt velvalgte album og blade liggende sådan tilfældigt.

Senest noget Gamle Nick, men den er ikke blevet rørt. Nu har det også været jul og nytår og så'n, men alligevel.
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Hvad læser en 11-årig dreng i 2021?

Indlæg af GoogaMooga »

Om en generation eller to vil tegneserier være særdeles niche som hobby. Det marked, vi har i dag, vil slet ikke kunne oppebæres. Det vil også påvirke brugt-markedet. Forvent en implosion.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Hvad læser en 11-årig dreng i 2021?

Indlæg af Berti Stravonsky »

Måske er det også bare slut med tegneserier? Simpelthen. At denne generation bare ikke orker eller føler, at vores tegneserier giver dem noget? I don't know. Jeg ved heller ikke, om de unge mennesker læser bøger eller aviser, men lur mig, om en Frank fx eller en Carsten ved sådan noget.

Sådan helt lavpraktisk for mit vedkommende, så er tiden en modstander. Jeg er jo tivolifar og har ungerne i weekenden, sådan fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag som regel, og tiden kan hurtigt løbe. Vi spiller mange spil, æsel, myretuen, skak og sørme også backgammon nu, samt kort og når der også skal være tid til gåture, shoppe inde i byen, lave mad og spise, se en film måske...

Ofte er tiden med de små borte med et svuptag, og ja, jeg mindes dengang, da jeg var barn og bogbussen bare var det, man så hen imod. Nappe en masse gode bøger og tegnserier, og når man ikke skulle træne fodbold eller hygge fodbold med vennerne, så var der tid til tegneserierne.

Osvald går til fodbold og spejder, Ragna til spejder og skoledagene er jo lange. Længere end da jeg gik i skole, for når undervisningen er slut klokken 13.45, så er de jo i SFO'en, og kan først hentes, når jeg eller børnenes mor har fri. Og da vi begge er lærere, så trækker det sgu ud. Der er et hav af møder, og ja, det er noget lort :|

Tegneserier? I ferier eller hvis man er så heldig, at få en mild sygdom.
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Hvad læser en 11-årig dreng i 2021?

Indlæg af GoogaMooga »

Mild sygdom var nu ikke værst, da man var barn. Fri fra skole og ofte fik man et blad at hygge sig med.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
marius
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1254
Tilmeldt: 11. mar 2009, 18:57

Re: Hvad læser en 11-årig dreng i 2021?

Indlæg af marius »

Tegneserier vil aldrig opnå en lige så stor udbredelse som førhen. Men det er ikke mit indtryk at kunstformen er ved at uddø. En del børn og unge opdager faktisk tegneserier, men fødekæden starter ikke nødvendigvis med Anders And. Der har i de senere år været en stor stigning af unge kvindelige læsere. Fra USA til Frankrig meldes om enorm vækst i manga og young adults comics og graphic novels for børn og unge. Cobolt og e-voke er sprunget på vognen og det bliver interessant at følge om der er et markedet for det i Danmark.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hvad læser en 11-årig dreng i 2021?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Mit ældste barnebarn er tilfældigvis 11 år. Han er ivrig læser, men han læser lige gerne bøger som tegneserier. Bøgerne kan lige gerne være Harry Potter som rekordbøger om fodboldstjerner. Tegneserierne kan lige gerne være Anders And & Co. som Amulet, Tainykma og lignende. For nogle år siden var han stærkt optaget af Gammelpot, og det var ikke, fordi jeg havde foræret ham nogen. Han havde selv fundet dem på biblioteket.

I de sidste par år har han været, og er stadig, optaget af Jumbobøger. På et tidspunkt arvede han et vist antal af dem fra et ældre familiemedlem. Jeg selv gav ham i fødselsdagsgave 50 mere, som han ikke havde (som Karsten Bøttcher i Fyens Antikvariat var så venlig at finde frem). Man kan godt sige, at det er en slags hobby for ham, men han er ikke en type, der higer efter at have dem ALLE. Han synes bare, det er dejligt at have mange, for så har han mange at læse i.

Jeg har et andet barnebarn på 7 år (foruden et på 1 og et på 0 år, men de er lige små nok til at vurdere noget ud fra!), og hun er fuldstændig vildt optaget af Cobolts nye "Spilledåsen"-album. Jeg indrømmer, at jeg har givet hende dem i gave, og at hendes mor har læst dem sammen med hende.

Men generelt går jeg ikke ind for at forsøge at påvirke børn eller børnebørn til absolut at læse tegneserier, og jeg har aldrig gjort noget aktivt i den retning over for mine egne tre børn. Det må de ærlig talt selv om - og det SKAL de også være selv om. Vi andre læste jo for pokker heller ikke det samme som vores forældre og bedsteforældre, da vi var børn og unge. Eller lyttede til den samme musik. Eller så de samme film.

Og ja, det, der tiltaler nutidens børn og unge, det er Anders And (Disneysjov har ikke frugtesløst været gratis reklamekanal for Egmont i årtier, selv om DR TV jo principielt ikke må være et reklamemedie) og emnebaserede tegneserier (Young Adults, graphic novels osv.) samt MANGA. Hvis man iagttog Faraos Cigarers stand på Bogforum, kunne man se ret så voksne og modne mennesker (mest af hankøn) sværme om de klassiske serier, mens børn og unge (mest af hunkøn) sværmede om mangaafdelingen.

Sidste år gav den franske regering alle 18-årige franske unge 300 € ned i foret, hvilket skulle understøtte kulturlivet under coronakrisen. Pengene kunne kun veksles til kulturoplevelser. De fleste brugte dem på bøger. Og af dem var de 12 mest købte mangaer (altså ikke bare blandt tegneserier, men bøger generelt). Franske boghandlere kunne berette om 18-årige, der kom ind og købte komplette serier for pengene. Forlagene fortalte, at adskillige serier måtte genoptrykkes efterfølgende. Så unge mennesker vil skam hjertensgerne læse tegneserier.

Børn elsker tegneserier, og de har ingen problemer med at læse dem, men de elsker også talrige andre ting. Og nej, tegneserier bliver ikke en "hobby" på samme (samler-)måde som tidligere, dertil er verden simpelthen for overfyldt med tilbud, og der kommer nye til hver eneste dag eller uge. Det gjorde der ikke i gamle dage. Så tegneserien som sådan vil ikke uddø, den vil blot være en del af et samlet kulturtilbud, og i øvrigt vil den, som det allerede sker, fusionere med andre kunstformer.
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Hvad læser en 11-årig dreng i 2021?

Indlæg af GoogaMooga »

Carsten Søndergaard skrev: 2. jan 2022, 01:08
Men generelt går jeg ikke ind for at forsøge at påvirke børn eller børnebørn til absolut at læse tegneserier, og jeg har aldrig gjort noget aktivt i den retning over for mine egne tre børn. Det må de ærlig talt selv om - og det SKAL de også være selv om. Vi andre læste jo for pokker heller ikke det samme som vores forældre og bedsteforældre, da vi var børn og unge. Eller lyttede til den samme musik. Eller så de samme film.
Jeg er delvist enig, men i mit tilfælde er det lidt mere kompliceret, idet min niece og min nevø er halvt svenske og bosat i Sverige, hvilket gør, at vi ikke ser dem så tit, og at de kun har ringe kendskab til det danske sprog. Det har jeg så påvirket siden de var små med tegneserier og tegnefilm på dansk, således at de i dag i det mindste forstår dansk. Men derudover ville jeg jo gerne sikre mig, at samlingen forblev i familien efter min bror.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Hvad læser en 11-årig dreng i 2021?

Indlæg af Berti Stravonsky »

Jeg har to klasser i syvende, og en i niende, og ikke én af dem læser tegneserier. Tror jeg.

I den klasse hvor jeg er klasselærer, har vi flere gange talt om tegneserier (når det faldt naturligt ind :D i undervisningen), og de ved godt, ungerne, at der er noget der hedder Serieland og den slags.

Jeg tror, jeg vil lave en mere seriøs måling på det. Altså en mini-undersøgelse i mine klasser.

Når jeg triller ned på Torvet og i forskellige butikker, Meny og William Dam, og længere ned mod vandet, hos Kvickly, så sælges der tegneserier. I William Dam album og i de to andre butikker hæfter. Der er også en af de der jumbobogsstandere med jumbobøger, og da butikkerne næppe har hverken disse eller blade eller hæfter for sjov, så må de sælge her på øen. Jeg har bare aldrig set det, eller hørt om nogen, der køber.
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Hvad læser en 11-årig dreng i 2021?

Indlæg af Berti Stravonsky »

Jeg glemte, at for min egen klasses vedkommende, så er der kun to, som har tilkendegivet at de læser tegneserier. En af drengene har læst lidt Blueberry, og en anden har læst Splint & Co.

Enig med Carsten. Man skal ikke pådutte eller tvinge. Lyst er sådan en festlig fætter. Den kommer og går, og kan ikke påtvinges.

Jeg har jo mine bunker, og skifter ofte ud, så der ligger en ny øverst, men mine egne unger ænser det ikke. :|
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Hvad læser en 11-årig dreng i 2021?

Indlæg af GoogaMooga »

Jeg kan altså ikke se, at der er noget galt i at give læsestof i gave. Og så kan det ligeså godt være en tegneserie. Der er vel grænser for, hvor mange dukker og Lego sæt et barn kan rumme.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Hvad læser en 11-årig dreng i 2021?

Indlæg af Berti Stravonsky »

GoogaMooga skrev: 2. jan 2022, 10:31 Jeg kan altså ikke se, at der er noget galt i at give læsestof i gave. Og så kan det ligeså godt være en tegneserie. Der er vel grænser for, hvor mange dukker og Lego sæt et barn kan rumme.
Enig. Jeg elsker selv at give og modtage boggaver. Det MÅ man bestemt gerne, ja - man SKAL.

Bøger og musik og legetøj. Så er det jul.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hvad læser en 11-årig dreng i 2021?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

GoogaMooga skrev: 2. jan 2022, 01:34derudover ville jeg jo gerne sikre mig, at samlingen forblev i familien efter min bror.
Sådan har jeg det ikke. Når jeg er væk, er jeg ligeglad. Og det kan ende som en byrde for ens efterkommere, hvis de føler sig forpligtet til at bevare noget, der ikke har deres interesse for.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hvad læser en 11-årig dreng i 2021?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Berti Stravonsky skrev: 2. jan 2022, 10:12Når jeg triller ned på Torvet og i forskellige butikker, Meny og William Dam, og længere ned mod vandet, hos Kvickly, så sælges der tegneserier. I William Dam album og i de to andre butikker hæfter. Der er også en af de der jumbobogsstandere med jumbobøger, og da butikkerne næppe har hverken disse eller blade eller hæfter for sjov, så må de sælge her på øen. Jeg har bare aldrig set det, eller hørt om nogen, der køber.
Men det er reelt kun Anders And & Co. og Basserne, der har et salg, som butikkerne er glade for. Og de købes først og fremmest af voksne. Resten er tingeltangel-blade, som måske nok lokker børn, men som jo også købes af voksne. Og som formentlig kun er med, fordi Egmont, som ejer halvdelen af distributøren, kan få dem presset med ind nogle steder som det tynde øl.
Besvar