Baseball mangaka Shinji Mizushima RIP

Besvar
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Baseball mangaka Shinji Mizushima RIP

Indlæg af GoogaMooga »

Den store tegner af baseball manga, Shinji Mizushima, er død, 82 år gammel. Vi har stadig hans kendte baseball-serier til gode på engelsk, men måske en dag. Hans mest kendte serier, alle med baseball som tema, er "Dokaben", "Yakyuko no Uta", og "Abusan". Navnlig "Dokaben" blev en kæmpe succés, og gik i bladet "Shonen Champion" fra 1972 til 1981, efterfulgt af flere sequels indtil 2018. Serien fylder sammenlagt 205 tankobon bind og er dermed en sværvægter på verdensplan. Hans baseball-serier var så populære, at mange unge drenge fattede interesse for denne sport, der er umådelig populær i Japan. Den professionelle griber for Hawks, Nobuyuki Kagawa, fik tilmed øgenavnet "Dokaben", efter Mizushima's legendariske manga.

Mizushima blev født i Niigata Præfektur i 1939, og debuterede som mangaka i 1958, da han var kun 18 år gammel. Han knoklede i 63 år, indtil han gik på velfortjent pension den 1. december, 2020. Desværre kunne han ikke nyde et langt otium, da han døde af lungebetændelse den 10. januar, 2022.

Mizushima var elsket af sine mange fans og højt respekteret af andre mangaka, såsom Rumiko Takahashi. Han modtog flere priser, Shogakukan Award i 1973 og 1974, Japan Cartoonists Society Award i 2007, Medal with Purple Ribbon i 2005, og den fornemme hæder, Order of the Rising Sun, Gold Rays with Rosette i 2014, som svarer omtrent til vores Elefant Orden. RIP Shinji Mizushima

Billede

Dokaben:
Billede
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Besvar