Hvad er definitionen på en god ryg?
Hvad er definitionen på en god ryg?
Oplevelsen af at læse en tegneserie består ikke kun af indholdet, i form af historien og selve tegningerne, men også af præsentationen, så kunden får lyst til at anskaffe sig værket. Her spiller specielt forsiden en stor rolle, mens bagsiden kan understøtte med en kort fortælling om indholdet. Det visuelle skal med andre ord være på plads for at skabe det nødvendige blikfang og danne grobund for interessen.
Når værket endelig er indkøbt, finder det ofte plads i en reol, hvilket bringer mig hen til ryggen, som pludselig får afgørende betydning for, hvad der fanger vores øjne, når lysten til at sætte sig hen i en lænestol og læse en tegneserie melder sin ankomst.
Men hvad er definitionen på en god ryg? Hvad skal den kunne? Og hvilken historie har den, hvis den da overhovedet har en historie?
Når jeg kigger på min egen tegneseriesamling, er der visse serier, der springer direkte i øjnene. Genkendeligheden er altså et vigtigt aspekt, men hvad er afgørende for, om noget er genkendeligt eller ej? For mig at se, er det et layout med den rette kombination af farver og fonte, måske garneret med et særligt motiv.
Jeg er generelt godt tilfreds med de fleste rygge i min samling, men der er serier, der enten stikker positivt eller negativt ud.
På min positiv-liste fremgår helt klart Buddy Longway, Blueberry, Smølferne, Splint & Co. (inkl. Håbets Tid), Linda og Valentin, Chok, Attila, Ridderne af Heliopolis, Dyreriget, SHI og Jerome K.
På min negativ-liste fremgår derimod Natacha og særligt Bob Morane.
Jeg kan godt lide, når ryggene ikke er ens. Det ville være skrækkeligt, hvis samtlige tegneserier havde ét motiv på ryggen. Motivet på L&V-bogserien er dog dejlig decent og ikke alt for prangende. Det samme gælder for Blueberry (mangler dér forresten en stjerne forneden på bind 3 af samlebindene?), mens det godt kan blive en kende for iøjefaldende på Natacha og Angel Wings, hvis man spørger mig. Max Jordan og Bernard Prince fungerer også fint.
Jeg er på det rene med, at forlagene kan blive mødt af udfordringer, når de skifter mellem forskellige trykkerier rundt omkring i verden, som vi bl.a. ser det med Allan Falk, hvor teksten hopper op og ned i en lind strøm. Det er ærgerligt, men det er nok noget, man må tage med i købet, når man samler på tegneserier.
Jeg undrer mig dog alligevel over, at det kan være svært at holde styr på størrelsen af fonten på relativt korte serier, som det er tilfældet med Sauvage, Storm og de nye Bruno Brazil-historier. Det ændrer selvfølgelig ikke på læseoplevelsen, men hvad er dét, som gør det svært for forlagene at holde styr på layoutet over flere album, så de står nogenlunde lige i reolen?
Skiftende forlag har selvfølgelig hver deres måde at gøre tingene på, som det er tydeligt at se på Largo Winch, hvor dollarsedlen blev flyttet fra midten til foroven.
Som sagt kan jeg godt lide, når ryggene ikke er ens. Det er fantastisk, når serier med kompliceret layout (Linda og Valentin) passer perfekt ved siden af serier med simpelt layout (Smølferne). Nogle gange er mindre vitterligt mere. Det gælder også for Jerome K. Slutteligt var det en god idé at give Alene forskellige farver foroven, så man kan holde styr på de forskellige cyklusser.
Hvilken betydning har ryggene for jer? Hvilke farver er de bedste? Hvad gør forlagene godt og dårligt, og hvad ville I ændre, hvis I selv stod for layoutet?
P.S. Det falder måske i øjnene, at min samling ikke ser ud til at følge et bestemt mønster, men der er skam en mening med galskaben.
Når værket endelig er indkøbt, finder det ofte plads i en reol, hvilket bringer mig hen til ryggen, som pludselig får afgørende betydning for, hvad der fanger vores øjne, når lysten til at sætte sig hen i en lænestol og læse en tegneserie melder sin ankomst.
Men hvad er definitionen på en god ryg? Hvad skal den kunne? Og hvilken historie har den, hvis den da overhovedet har en historie?
Når jeg kigger på min egen tegneseriesamling, er der visse serier, der springer direkte i øjnene. Genkendeligheden er altså et vigtigt aspekt, men hvad er afgørende for, om noget er genkendeligt eller ej? For mig at se, er det et layout med den rette kombination af farver og fonte, måske garneret med et særligt motiv.
Jeg er generelt godt tilfreds med de fleste rygge i min samling, men der er serier, der enten stikker positivt eller negativt ud.
På min positiv-liste fremgår helt klart Buddy Longway, Blueberry, Smølferne, Splint & Co. (inkl. Håbets Tid), Linda og Valentin, Chok, Attila, Ridderne af Heliopolis, Dyreriget, SHI og Jerome K.
På min negativ-liste fremgår derimod Natacha og særligt Bob Morane.
Jeg kan godt lide, når ryggene ikke er ens. Det ville være skrækkeligt, hvis samtlige tegneserier havde ét motiv på ryggen. Motivet på L&V-bogserien er dog dejlig decent og ikke alt for prangende. Det samme gælder for Blueberry (mangler dér forresten en stjerne forneden på bind 3 af samlebindene?), mens det godt kan blive en kende for iøjefaldende på Natacha og Angel Wings, hvis man spørger mig. Max Jordan og Bernard Prince fungerer også fint.
Jeg er på det rene med, at forlagene kan blive mødt af udfordringer, når de skifter mellem forskellige trykkerier rundt omkring i verden, som vi bl.a. ser det med Allan Falk, hvor teksten hopper op og ned i en lind strøm. Det er ærgerligt, men det er nok noget, man må tage med i købet, når man samler på tegneserier.
Jeg undrer mig dog alligevel over, at det kan være svært at holde styr på størrelsen af fonten på relativt korte serier, som det er tilfældet med Sauvage, Storm og de nye Bruno Brazil-historier. Det ændrer selvfølgelig ikke på læseoplevelsen, men hvad er dét, som gør det svært for forlagene at holde styr på layoutet over flere album, så de står nogenlunde lige i reolen?
Skiftende forlag har selvfølgelig hver deres måde at gøre tingene på, som det er tydeligt at se på Largo Winch, hvor dollarsedlen blev flyttet fra midten til foroven.
Som sagt kan jeg godt lide, når ryggene ikke er ens. Det er fantastisk, når serier med kompliceret layout (Linda og Valentin) passer perfekt ved siden af serier med simpelt layout (Smølferne). Nogle gange er mindre vitterligt mere. Det gælder også for Jerome K. Slutteligt var det en god idé at give Alene forskellige farver foroven, så man kan holde styr på de forskellige cyklusser.
Hvilken betydning har ryggene for jer? Hvilke farver er de bedste? Hvad gør forlagene godt og dårligt, og hvad ville I ændre, hvis I selv stod for layoutet?
P.S. Det falder måske i øjnene, at min samling ikke ser ud til at følge et bestemt mønster, men der er skam en mening med galskaben.
-
- Brugerniveau 2
- Indlæg: 354
- Tilmeldt: 10. sep 2006, 14:20
- Geografisk sted: Brøndby
- Kontakt:
Re: Hvad er definitionen på en god ryg?
Jeg er tilfreds, hvis jeg nemt kan læse, hvad der står.
Ellers har jeg ikke nogen særlig præference.
Selvfølgelig kan jeg godt hygge mig ved, at der evt. er lagt noget design ind, når det grejer sig om HC udgaver, men det betyder ikke meget.
Alene designet med forskellige farver, det er en fed gimmick. Mest fordi det gør det nemt at finde de rette albums.
Ret beset er det jo også sådan, at jeg først ser ryggen rigtigt, år jeg har købt og læst første gang.
Og så er det jo sådan set ligemeget.
Jeg lader jo ikke være med at købe, fordi ryggen er kedelig eller ikke holder register.
Ellers har jeg ikke nogen særlig præference.
Selvfølgelig kan jeg godt hygge mig ved, at der evt. er lagt noget design ind, når det grejer sig om HC udgaver, men det betyder ikke meget.
Alene designet med forskellige farver, det er en fed gimmick. Mest fordi det gør det nemt at finde de rette albums.
Ret beset er det jo også sådan, at jeg først ser ryggen rigtigt, år jeg har købt og læst første gang.
Og så er det jo sådan set ligemeget.
Jeg lader jo ikke være med at købe, fordi ryggen er kedelig eller ikke holder register.
"Always Look On The Bright Side of Life
- Antaeus
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 9423
- Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
- Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø
Re: Hvad er definitionen på en god ryg?
Den perfekte ryg i en serie:
Med farve, gerne varme
Ens ryg, farve, og tekst og alt skal flugte med andre album
Der må godt være forskellige farver, men der skal være tydelig tilknytning til hinanden
De skal indeholde serienavn samt titler og nummer eller årstal
Der må godt være motiver som fx Yoko Tsuno eller IDWs Rip Kirby
Enkelt opbygning som giver godt overblik fungerer som regel bedst
Holder ikke
Tekst, numre m.m. flugter ikke med andre album
Forskellige tekststørrelser
At man ændrer ryg design midt i serien
Ingen tekst eller nummer
Rodede rygge med alt for meget på så overblikket mistes
Skæv ryg er noget af det værste man overhovedet kan komme ud for
Eksempler på gode:
EC: lækre farver, enkel, tekst flugter, numre
Splint & Co. samlebind Franquin bind: lækker rød farve, enkel, tekst flugter, årstal
Smølferne samlebind: flot og enkelt og flugter
Yoko Tsuno: Forskellige farver men de fungerer og binder serien godt sammen, lækker detalje med billede øverst
IDW Rip Kirby: Meget presset ind, men de billeder ser flotte ud selv om der midt i det hele er ændret IDW design, de pynter i en reol
Eksempler på svage:
Tintin faksimile og Faraos Klassikere: ingen tekst eller nummer
En hel række album og samlebind hvor tekst og numre ikke flugter eller design er lavet om samt diverse fejl som fx Red Kelly Samlebind hvor der mangler tegner/forfatter angivelse på et album, men findes på de to andre album.
Generelt er jeg ikke særlig glad for sorte og hvide rygge, men nogle fremstår dog meget flotte alligevel (Marvel, Valhalla, Sandman grundet tekst og farver og flot opsætning).
Jan Lööfs serier: enkelt design kan være fint, men her lidt kedelige farver, tekst fylder meget lidt på ryggen og bind angivelse i tekst ødelægger design, de havde nok set flotter ud uden, der havde et nummer været bedr eller også skulle teksten have stået nederst og så forlag angivelse taget væk.
Med farve, gerne varme
Ens ryg, farve, og tekst og alt skal flugte med andre album
Der må godt være forskellige farver, men der skal være tydelig tilknytning til hinanden
De skal indeholde serienavn samt titler og nummer eller årstal
Der må godt være motiver som fx Yoko Tsuno eller IDWs Rip Kirby
Enkelt opbygning som giver godt overblik fungerer som regel bedst
Holder ikke
Tekst, numre m.m. flugter ikke med andre album
Forskellige tekststørrelser
At man ændrer ryg design midt i serien
Ingen tekst eller nummer
Rodede rygge med alt for meget på så overblikket mistes
Skæv ryg er noget af det værste man overhovedet kan komme ud for
Eksempler på gode:
EC: lækre farver, enkel, tekst flugter, numre
Splint & Co. samlebind Franquin bind: lækker rød farve, enkel, tekst flugter, årstal
Smølferne samlebind: flot og enkelt og flugter
Yoko Tsuno: Forskellige farver men de fungerer og binder serien godt sammen, lækker detalje med billede øverst
IDW Rip Kirby: Meget presset ind, men de billeder ser flotte ud selv om der midt i det hele er ændret IDW design, de pynter i en reol
Eksempler på svage:
Tintin faksimile og Faraos Klassikere: ingen tekst eller nummer
En hel række album og samlebind hvor tekst og numre ikke flugter eller design er lavet om samt diverse fejl som fx Red Kelly Samlebind hvor der mangler tegner/forfatter angivelse på et album, men findes på de to andre album.
Generelt er jeg ikke særlig glad for sorte og hvide rygge, men nogle fremstår dog meget flotte alligevel (Marvel, Valhalla, Sandman grundet tekst og farver og flot opsætning).
Jan Lööfs serier: enkelt design kan være fint, men her lidt kedelige farver, tekst fylder meget lidt på ryggen og bind angivelse i tekst ødelægger design, de havde nok set flotter ud uden, der havde et nummer været bedr eller også skulle teksten have stået nederst og så forlag angivelse taget væk.
Re: Hvad er definitionen på en god ryg?
Rygge er ikke noget jeg har skænket mange tanker. Men når jeg ser din reol Mogens, så falder øjnene umiddelbart på den serie, med en (næsten færdig) ridende rytter. Jeg kende ikke serien, men det er en måde at udforme rygge, som virker appellerende - for mig.
Ellers er det med at give en ryg, der gør serien genkendelig - der skiller den ud/gør det lettere at identificerer serierne noget jeg i skrivende stund erkender er værdsat.
Ellers er det med at give en ryg, der gør serien genkendelig - der skiller den ud/gør det lettere at identificerer serierne noget jeg i skrivende stund erkender er værdsat.
Re: Hvad er definitionen på en god ryg?
Jeg er stort set enig med jer. Jeg kan godt lide, når ryggen buer lidt, som f.eks. på Linda og Valentin. Serien har en af de smukkeste rygge, som jeg kan komme i tanker om. Andre meget vellykkede rygge er norske Carl Barks' Andeby og svenske Carl Barks Ankeborg; mens f.eks. de lignende bøger, Hall of Fame, har alt for prangende ryg.
Og selvfølgelig skal der være tekst. Ryggene på Tintin retroudgaven er noget af det grimmeste, der findes; i kontrast til resten af albummene, som bortset fra ryggene er meget flotte. Jeg sprang over og købte IKKE retroudgaven på grund af ryggene. Men jeg har lånt dem 2-3 gange på biblioteket, så nu bliver det nok snart til, at jeg køber dem.
Og selvfølgelig skal der være tekst. Ryggene på Tintin retroudgaven er noget af det grimmeste, der findes; i kontrast til resten af albummene, som bortset fra ryggene er meget flotte. Jeg sprang over og købte IKKE retroudgaven på grund af ryggene. Men jeg har lånt dem 2-3 gange på biblioteket, så nu bliver det nok snart til, at jeg køber dem.
"...for mange stavefejl hæmmer læsningen. De får dygtige læsere til at se fejl i stedet for indhold, og de skader den skrivendes troværdighed."
(Citatet er fra en kollega, som ikke er interesseret i at få sit navn bekendtgjort her.)
(Citatet er fra en kollega, som ikke er interesseret i at få sit navn bekendtgjort her.)
- Antaeus
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 9423
- Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
- Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø
Re: Hvad er definitionen på en god ryg?
Tintin faksimile, som de først blev kaldt i sin tid (nu Retro af Cobolt), er virkelig lækre album, men ja som jeg også skriver så er ryggen dårlig grundet manglende tekst og nummerangivelse.benadikt skrev: ↑3. jun 2022, 21:56 Jeg er stort set enig med jer. Jeg kan godt lide, når ryggen buer lidt, som f.eks. på Linda og Valentin. Serien har en af de smukkeste rygge, som jeg kan komme i tanker om. Andre meget vellykkede rygge er norske Carl Barks' Andeby og svenske Carl Barks Ankeborg; mens f.eks. de lignende bøger, Hall of Fame, har alt for prangende ryg.
Og selvfølgelig skal der være tekst. Ryggene på Tintin retroudgaven er noget af det grimmeste, der findes; i kontrast til at resten af albummene, som bortset fra ryggene er meget flotte. Jeg sprang over og købte IKKE retroudgaven på grund af ryggene. Men jeg har lånt dem 2-3 gange på biblioteket, så nu bliver det nok snart til, at jeg køber dem.
Re: Hvad er definitionen på en god ryg?
De fleste album i den belgiske serie er faksimiler, men det er INGEN af de danske!
"...for mange stavefejl hæmmer læsningen. De får dygtige læsere til at se fejl i stedet for indhold, og de skader den skrivendes troværdighed."
(Citatet er fra en kollega, som ikke er interesseret i at få sit navn bekendtgjort her.)
(Citatet er fra en kollega, som ikke er interesseret i at få sit navn bekendtgjort her.)
- Antaeus
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 9423
- Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
- Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø
Re: Hvad er definitionen på en god ryg?
Det kan godt være de ikke reelt er faksimile, men de blev i sin tid præsenteret som faksimile album af Carsten (måske også Cobolt?), det er så nu ændret.
Faraos kalder dem også faksimile, måske fordi de først blev præsenteret sådan?
- GoogaMooga
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 22998
- Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38
Re: Hvad er definitionen på en god ryg?
Jerry Spring Komplet har de bedste rygge.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Re: Hvad er definitionen på en god ryg?
Ja, netop. Ryggen har grundlæggende ingen indflydelse på selve købet, da andre ting spiller ind hér, men når værket kommer hjem i reolen, så er det jo først og fremmest ryggen, man lægger mærke til. Og nej, det kunne aldrig falde mig ind at lade være med at købe en tegneserie, bare fordi ryggen ikke tiltaler mig.
Re: Hvad er definitionen på en god ryg?
Som bogholder kan jeg også godt lide, at tingene står snorlige, men jeg har lært at leve med, at alt ikke behøver at flugte med hinanden. Det er dog rart, når man kan mærke, at forlaget har gjort sig nogle tanker om, hvordan de ønsker at præsentere deres udgivelser.Antaeus skrev: ↑3. jun 2022, 21:05 Den perfekte ryg i en serie:
Med farve, gerne varme
Ens ryg, farve, og tekst og alt skal flugte med andre album
Der må godt være forskellige farver, men der skal være tydelig tilknytning til hinanden
De skal indeholde serienavn samt titler og nummer eller årstal
Der må godt være motiver som fx Yoko Tsuno eller IDWs Rip Kirby
Enkelt opbygning som giver godt overblik fungerer som regel bedst
Holder ikke
Tekst, numre m.m. flugter ikke med andre album
Forskellige tekststørrelser
At man ændrer ryg design midt i serien
Ingen tekst eller nummer
Skæv ryg er noget af det værste man overhovedet kan komme ud for
Den kan jeg godt følge dig i, men med undtagelse af Linda og Valentin, hvor forlaget har formået at kombinere en stor mængde tekst med et flot design.
Udgivelserne med Tintin kan jeg ikke sige så meget til, da jeg ikke har købt dem (endnu). Og det er super ærgerligt med Red Kelly. De mangler også i min samling. Inden verden opfandt samlebindene fandtes der mange hvide rygge, som gjorde det svært at kende forskel på én serie fra en anden, men jeg synes, at samlebindene har givet muligheder for også at skabe smukke rygge på hvid baggrund, f.eks. Buddy Longway som har en super flot font. Enkelt og effektivt.Antaeus skrev: ↑3. jun 2022, 21:05 Eksempler på svage:
Tintin faksimile og Faraos Klassikere: ingen tekst eller nummer
En hel række album og samlebind hvor tekst og numre ikke flugter eller design er lavet om samt diverse fejl som fx Red Kelly Samlebind hvor der mangler tegner/forfatter angivelse på et album, men findes på de to andre album.
Generelt er jeg ikke særlig glad for sorte og hvide rygge, men nogle fremstår dog meget flotte alligevel.
Re: Hvad er definitionen på en god ryg?
De er lidt under middel. Teksten hopper op og ned og er i forskellig størrelse.
"...for mange stavefejl hæmmer læsningen. De får dygtige læsere til at se fejl i stedet for indhold, og de skader den skrivendes troværdighed."
(Citatet er fra en kollega, som ikke er interesseret i at få sit navn bekendtgjort her.)
(Citatet er fra en kollega, som ikke er interesseret i at få sit navn bekendtgjort her.)
- Antaeus
- Brugerniveau 7
- Indlæg: 9423
- Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
- Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø
Re: Hvad er definitionen på en god ryg?
De er flotte med lækre farver og forholdsvis enkle, men de fejler på at tekst, numre, årstal og forlag ikke flugter albumvis så det er ikke harmonisk når de står ved siden af hinanden, men i stedet rodet.
Edit: og ja teksten er endda ikke samme størrelse (ser jeg nu når jeg får stillet 4eren ind og benadikt gør opmærksom på det). Desværre ikke så godt og langt fra de bedste rygge.
Senest rettet af Antaeus 3. jun 2022, 23:56, rettet i alt 2 gange.
Re: Hvad er definitionen på en god ryg?
Den ridende rytter er såmænd Blueberry, der pt. er genstand for meget omtale på diverse medier på grund af en uheldig episode i samlebind 6. Carsten og vores norske brødre har dog styr på tingene, så helten til slut kan ride afsted i solnedgangen.Gimli skrev: ↑3. jun 2022, 21:41 Rygge er ikke noget jeg har skænket mange tanker. Men når jeg ser din reol Mogens, så falder øjnene umiddelbart på den serie, med en (næsten færdig) ridende rytter. Jeg kende ikke serien, men det er en måde at udforme rygge, som virker appellerende - for mig.
Ellers er det med at give en ryg, der gør serien genkendelig - der skiller den ud/gør det lettere at identificerer serierne noget jeg i skrivende stund erkender er værdsat.
Re: Hvad er definitionen på en god ryg?
Linde og Valentin:
"...for mange stavefejl hæmmer læsningen. De får dygtige læsere til at se fejl i stedet for indhold, og de skader den skrivendes troværdighed."
(Citatet er fra en kollega, som ikke er interesseret i at få sit navn bekendtgjort her.)
(Citatet er fra en kollega, som ikke er interesseret i at få sit navn bekendtgjort her.)