Jeg er lidt overrasket over at du har så mange Blueberry og Linda og Valentin album med. (Modesty Blaise har jeg ikke læst, så dem kan jeg ikke udtale mig om). I forhold til Blueberry så er det især 'Brækket næse' og 'Indianerne der blev væk' der undrer mig. Jeg oplever helt sikkert at det er gode fortællinger, men at de dykker en del i kvaliteteten i forhold til 70'er-albummene. Nu er start 80'erne ikke årtiets højdepunkt, men jeg er alligevel overrasket over at du vurderer dem så højt. Linda og Valentin er det nok mine fordomme der spiller ind. 'Metro' og 'Brooklyn' albummene hører helt klart til seriens højdepunkt, så dette valg er vel ikke så overraskende. Serien har bare ikke rangeret blandt mine favoritter. 'Tordenkilen' har jeg derimod aldrig rigtigt oplevet som noget særligt. Bevares - pointen er da en god ide - men at bygge 2 album op på en ret kort afslutning giver ikke et godt album (eller 2) i min bog.Antaeus skrev: ↑30. sep 2022, 18:55
1980: Blueberry – Brækket Næse
1980: Linda og Valentin – Metro Chatelet, Retning Cassiopeia
1981: Linda og Valentin: Brooklyn Station, Endestation Kosmos
1982: Blueberry - Indianerne Der Blev Væk
1982: Vakse Viggo - Viggo eller og kaos
1983: Blueberry – Det Sidste Kort
1983: Modesty Blaise – Ørkenens Fanger
1984: Modesty Blaise – Sweet Caroline
1984: Franka – Dragens Tænder
1985: Steen & Stoffer Striberne (valgt som markering for hele perioden)
1985: Linda og Valentin – Tordenkilen fra Hypsis
1985: Modesty Blaise - Vildsvinet
1986: Blueberry – Hvor Sporet Ender
1986: Fantomet – Duellen i Venedig/Striden på Malta (afslutn. Skatte på Rhodos fra 1980)
1987: Modesty Blaise - Butch Cassidy Rides Again
1987: XIII – Nettet Strammes
1988: Linda og Valentin – Over Ukendte Grænser
1988: Natacha – Himlens Nomader
1989: Illustreret Danmarkshistorie for Folket 2. Del
Måske er min overraskelse mere en konsekvens af,at vi ellers har haft en del ligheder i serievalg, men her i 80'erne "skilles vi mere" i smag. Men som Carsten siger - der er godt nok også meget at vælge mellem.