Er det materialistisk at samle på tegneserier?

[GoogaMooga]

Når emnet materialisme dukker op i en eller anden diskussion eller kontekst, opfattes det tit som et nedladende eller negativt begreb. Men materialismen er da en god ting: den skaber vækst, fremskridt, og forbedrer vore levevilkår, sådan overordnet set. Men om den så var en neutral ting, eller en negativ ting, det ændrer vel ikke ved det grundlæggende spørgsmål, er det materialistisk at samle på tegneserier? Det mener jeg ikke, for kunst og kultur må være åndelige værdier. Der er selvfølgelig grænsetilfælde og en vis overlapning, men dybest set kan det at samle på tegneserier ikke være materialistisk. Det at spekulere i tegneserier, slabbe dem, og investere i dem, er helt utvetydigt materialistisk. Derfor kan man tale om en gråzone med disse materielle - og dog åndelige - værdier.

[Lars S]

Jeg nyder lige meget at læse en tegneserie lånt på bibliotektet, som at læse en jeg har købt/fået.

[GoogaMooga]

Jeg nyder lige meget at læse en tegneserie lånt på bibliotektet, som at læse en jeg har købt/fået.

Det er mange år siden, jeg lånte på biblo. Jeg får ikke samme nydelse, ergo er jeg mere materialistisk i den henseende. Jeg bruger kun biblo i forbindelse med research, ikke for noget af det, jeg læser af ren lyst.

[Asger Pedersen]

Ja, selvfølgelig er det materialistisk at samle; ville ønske det ikke var så materialistisk, for 5 tons tegneserier er meget materiale at ha liggende.
Jeg har lige flyttet min samling to gange, da jeg har haft det meste opmagasineret for at kunne renovere mit bobliotek. Der er s’gu lagret en del CO2 i den Om ikke andet så gi’r det da noget motion. Nå ja, forresten så er jeg ikke samler længere, jeg er klassificeret som ‘tegneseriehoarder’
Men det er svært at komme af med dem: for nogle måneder siden prøvede jeg at sætte nogen sjældne men ikke særligt efterspurgte serier til salg på en fb-gruppe, det var en komplet samling ‘Det ny Wild-West og Prærieblad’ i hæfteformat. Da jeg havde brugt et par timer på beskrivelse og fotos og udfyldelse af skemaer og hvad ved jeg, opdagede jeg, at de var ved at ryge ind på enelleranden ‘markedsplads’, der ikke havde noget med tegneserier at gøre, så jeg opgav. Da jeg fortalte det til min hustru, grinte hun og sagde, at det var noget, den gjorde automatisk, så mit opslag fik større eksponering, men jeg kom aldrig igang igen… Måske får jeg tid til det i efteråret. I mellemtiden er min samling vokset med flere hundrede albums og blade.
Som enelleranden guru har sagt: “Hvis du ejer mere end syv ting, ejer tingene dig” eller sånoed. Der er måske 77.777 tegneserier i huset, det er 40 år siden, jeg sidst talte dem.

Men at læse, det er en spirituel handling

[Erling G-P]

Hmm, man kan vel også anskue det således at ønsker man at læse tegneserier, er man også nødt til at købe dem, materialistisk eller ej. Det er næppe alt der kan lånes på bibliotekerne, og hvis alle blot lånte, kunne forlagene formentlig ikke overleve, eller i hvert fald ikke udgive de mængder som de gør. Ergo køber man ikke, er der heller intet at læse, eller i hvert fald meget mindre af det.

Venlig hilsen
Erling G-P

[Henrik Rehr]

Er genstande ikke også “åndelige” hvis man værdsætter dem for de kvaliteter de har? Hvis en godt designet kop, et smukt møbel eller en nydeligt indbundet bog giver een glæde i kraft af sin udformning, så har de genstande da transcenderet det blot at være “ting”. At man også kan læse en bog eller tegneserie, tager da intet fra glæden ved at holde den hånden og værdsætte at denne nydelige detalje eksisterer i verden. Der er nok grimme ting overalt, jeg holder med de pæne skotøjsæsker

[GoogaMooga]

Hvis man fornemmer, der ligger et gennemtænkt design bag, kan genstande sagtens være åndelige. Design har i høj grad påvirket vores fælles identitet og kulturforståelse. Alligevel mener jeg, at man kan og bør skelne, for ellers ville idéen om materialisme jo miste sin betydning, idet alt det materielle, som er formskabt med et formål udover dets nyttige anvendelse, ville kunne højnes til åndeligt. Et begreb kan kun være til i kraft af sin modsætning. Så lige så vel som man ikke kan have nat uden dag (med mindre man bor på Grønland), kan man heller ikke have åndelige værdier uden modsvarende materielle værdier

[Frank Madsen]

Det er næppe alt der kan lånes på bibliotekerne, og hvis alle blot lånte, kunne forlagene formentlig ikke overleve, eller i hvert fald ikke udgive de mængder som de gør.

Det er i hvert fald en halv snes år siden, at bibliotekernes indkøb udgjorde en så stor andel af salget, at det var afgørende for kalkulen. Salget til private udgør langt, langt hovedparten af salget i dag, mens bibliotekssalget i 1980erne og 1990erne måske kunne udgøre en tredjedel af en series salg.

[Carsten Søndergaard]

Det er næppe alt der kan lånes på bibliotekerne, og hvis alle blot lånte, kunne forlagene formentlig ikke overleve, eller i hvert fald ikke udgive de mængder som de gør.

Det er i hvert fald en halv snes år siden, at bibliotekernes indkøb udgjorde en så stor andel af salget, at det var afgørende for kalkulen. Salget til private udgør langt, langt hovedparten af salget i dag, mens bibliotekssalget i 1980erne og 1990erne måske kunne udgøre en tredjedel af en series salg.

Det er sandt nok, men derfor har Erling G-P jo alligevel ret, nutidens generelt meget mindre oplag taget i betragtning. Og uanset at jeg bestemt går ind for, at al litteratur skal være offentligt tilgængelig via bibliotekerne.

I nogle tilfælde var biblioteksandelen endnu større end en tredjedel af oplaget, for eksempel Yakari, hvor hovedparten af oplagene (engang 5-10.000) simpelthen blev købt af bibliotekerne og meget få af private. Da biblioteksindkøbene i 2010'erne for alvor faldt drastisk, tog det således livet af Yakari, fordi der ganske enkelt var uendeligt få private købere. Samme med Smølferne, helt op til omkring midten af 2010'erne blev halvdelen af oplagene købt af bibliotekerne, men derefter gik det bare hurtigt ned ad bakke og tog også livet af den serie (i hvert fald i Cobolts regi).

Bibliotekerne var i mere end 100 år overordentligt materialistiske (for tegneseriers vedkommende dog kun i omkring 40 år). Men det er de ikke mere.

[Frank Madsen]

Det er næppe alt der kan lånes på bibliotekerne, og hvis alle blot lånte, kunne forlagene formentlig ikke overleve, eller i hvert fald ikke udgive de mængder som de gør.

Det er i hvert fald en halv snes år siden, at bibliotekernes indkøb udgjorde en så stor andel af salget, at det var afgørende for kalkulen. Salget til private udgør langt, langt hovedparten af salget i dag, mens bibliotekssalget i 1980erne og 1990erne måske kunne udgøre en tredjedel af en series salg.

Det er sandt nok, men derfor har Erling G-P jo alligevel ret ..

Ja, min kommentar var også en bestyrkelse af hans synspunkt.

I nogle tilfælde var biblioteksandelen endnu større end en tredjedel af oplaget, for eksempel Yakari, hvor hovedparten af oplagene (engang 5-10.000) simpelthen blev købt af bibliotekerne og meget få af private.

Det samme har sikkert gjort sig gældende for en serie som Kresses "Indianerne", som jeg aldrig har set andre steder end på børnebiblioteket. Men for den typiske albumserie har det sikkert været 30-35% af oplaget, der røg til bibliotekerne i 1980erne og 1990erne.

[GoogaMooga]

Kresse's "Indianerne" dukker op i genbrugsbutikkerne. Og det er ikke bibliotekseksemplarer.

[Mogens]

Jeg ved ikke, om man kan gradbøje begrebet materialistisk, for selvom det i definitionen hedder, at man lægger stor vægt på penge, statussymboler og nydelse af materielle goder i stedet for på åndelige værdier, så ser jeg en forskel i at købe revl og krat for at opnå en vis anerkendelse blandt andre folk og at købe til "husbehov" for at tilfredsstille sine egne læsebehov. Det er vel de færreste folk, der ikke ejer noget i deres liv, og det gør dem jo ikke ubetinget materialistiske. I det mindste ikke i min optik.