Har vi tabt de unge læsere?

[GoogaMooga]

Kim Ursin skriver på Facebook:

Unge læsere mangler

Heldigvis er bibliotekerne igen, efter en lang ørkenvandring, begyndt at indkøbe nye tegneserier, og også andre tegneserier end de sædvanlige, som alle kender til bevidstløshed. Netbutikker gør, at os, der elsker tegneserier, køber tegneserier, men der kommer ikke nye læsere til. Som underviser ved jeg, at rigtig mange unge har svært ved at læse tegneserier. De har svært ved helt at forstå, hvad der egentlig foregår, hvilken rækkefølge billederne skal læses i, hvordan taleboblerne skal læses, og de føler sig i et fremmed univers. Lad os håbe på, at der kan komme flere læsere til, sådan at vi måske kan komme ned i lidt mere menneskelige priser. Måske endda at tegneserier igen kan blive spontan køb.

[Gimli]

Hm - jeg tvivler på, at de unge læsere holder sig tilbage, fordi der enkelte steder kan være tvivl om, hvilken rækkefølge ruderne skal læses i. Ok manga kan have øget forvirringen, men det er næppe nok til at holde læserne tilbage. Hvis det er tilfældet er der sket noget med børns evne til at omstille og tilpasse sig, som jeg må opfatte som sygeligt.

Priserne kan selvklart holde de unge tilbage som købere. Især med gratis tilbud via streaming-kanalerne. (Far og mor betaler). Det er en konkurrence til billedfortalte historier som vi andre slet ikke havde adgang til i vores barndom. Jeg kan huske biografprisen dengang var omkring kr. 10,-, hvad albummene også kostede. Med en pris på omkring kr. 150,- for et softcover album, er der vist ikke den store prisforskel på det og en biografbillet i dag. Så hvis tegneserien skal vælges, skal børnene være optaget af, at tegneserien kan genlæses gratis.

Spontane køb er derimod væsentlig - og noget tyder på, at Zoom arbejder på nogle muligheder pt. jf. Deres hjemmeside. Det håber jeg på bliver en succes. Hvis børn skal blive en signifikant køber-gruppe, skal de mindes løbende om muligheden - ellers bliver der ikke meget indkøb fra deres side af. Måske tegneserieforlagene skulle slå sig sammen om at udvikle en tegneseriereklame, der kan anvendes på internettet, så børnene også der kan se lidt om mediets muligheder og ad den vej blive inspireret.

[GoogaMooga]

Zoom's store anke er, at tegneserier ikke er synlige mere. Hvor mange børn og unge går ind på Saxo? Det associerer de med bøger, og dem gider de da slet ikke.

[Lars S]

Min søn på 17 år elsker tegneserier.
Han har hylderne fulde af mangaer.

[Erling Søby]

Når jeg går ind i Faraos Cigarer på Strøget, er der temmelig mange yngre kunder. Så jeg tvivler på, at det står så galt til.

[LarsChristiansen]

Jeg tror desværre at det korte svar er; Ja. Og at Kim Ursin et langt stykke ad vejen har ret... Tegneserien som vi (her er 'vi' så tænkt som Serielands følgere) kender og definerer dem har ikke stor appel til yngre læsere.

Jeg mener årsagerne er mange, men man kan måske pege på en en håndfuld... Dels at tegneserier stadig lider under at være 'underlødige' som læsning. Det ligger i den misforståelse at indholdet ikke er 'dybt' nok. Man kan f.eks. i Facebook-grupper læse mange forældres godhjertede forespørgelser på hvilke bøger, de bør give deres børn for at igangsætte bedre læseevner... – Og kun bøger! Så syner man også at at være en 'god forældre'... Men den bagvedliggende intention må åbenbart være at føre børn i retning af 'rigtig' litteratur. ... For ja, for de allerfleste er tegneserier nemlig noget 'barnligt'. Denne opfattelse har jeg selv oplevet via min bibliotekar-uddannelse på Københavns Universitet – og hvordan de under den femårige kandidat-uddannelse ALDRIG blev nævnt i undervisningssammenhæng (mens alle mulige andre 'vidensmedier' blev... Dvs. bøger, dokumenter, filer, Cd'er, Dvd'er – men ikke tegneserier).

I den anden ende har vi visse tegneserier – dem vi, igen her på Serieland, vil definere som 'Graphic novels', som ofte kan have dybe og svære emner og temaer i deres historier – men som oftest også er så ubehjælpsomt tegnet at de ingen appel har til hverken voksne (der skal købe dem) eller børn (som ikke gider læse dem). Også en type af tegneserier som bibliotekerne kan hjemkøbe, da det måske 'føles' som mere kunst, hvis det hele er lidt 'abstrakt' i sit udtryk – men mon udlånstalene viser, at det har været det rette at vælge? – Det kan jeg tvivle på. (Personligt har disse mange graphic novels været motivation til at starte E-voke, hvor tegninger vægter lige så meget som historien – og at vi godt mener at man både kan underholde samtidig med at albummet kan give viden og læseoplevelser om dette og hint).

Slutteligt kommer alting jo også ned til økonomi... Børn og unge er tilvænnet med deres telefoner, at 'alt' er 'hurtigt' og gratis tilgængeligt – og har kort opmærksomhed – hvorimod en halvdyr tegneserie bruger man ikke penge på (slet ikke hvis kammeraterne så oven i købet ser en som lidt nørdet). Så er der et par forældregenerationer, som har svigtet tegneserien – og ikke købt dem til deres børn (måske i bedste fald stoppet ved Anders And) – og for forældre er tegneserier bestemt også en dyr ting at købe til børn. Men endnu værre er det, at opleve når jeg fra vores forlag af og til vil forære et album til et barn – men forældrene lige 'griber ind' og siger; "Sådan noget læser mit barn ikke"... Og det gør barnet måske heller ikke – men barnet fik i hvert fald heller ikke chancen...

[Jakobsen]

Det er lige her - hvor jeg så synes at Serieland kommer til at lyde af Gamle Gubber!

Der er ringtig mange ting igang som ikke bliver set på denne side fordi det forbigår totalt den horisont der bliver behandlet her - hvilket er helt forståeligt - det er ikke stedet hvor det emne ses eller behandles.

Eudor har mange - gentager MANGE gode udgivelser i børnehøjde - Fabel barsler med 2 tegneserier ORIGINAL PRODUCERET på dansk sigtet til de mindste. Og de er afprøvet og tegneserierne fænger hos de mindre læsere - skulle jeg hilse at sige! Det er dem der skal vokse op og vælge klassikerne og gå på opdagelse i en verden af tegneserier. Og det gør de.

Udfordringen er at vi har tabt et par generationer i skolen fordi underviserne valgte at ignorere tegneserier i undervisningen, derfor fik den ikke fokus - eleverne måtte ikke læse Splint - men skulle analysere digte af Dan Turell og læse knækprosa af Lola Baidel og Michael Strunge! Det er ikke særligt befordrene når man hedder Torsten eller Sofie og hormonerne kører rundt i kroppen.

Så jeg er rolig og afballanceret - det går ikke ufattelig godt - men det går godt!

[GoogaMooga]

Jeg var på udflugt med min onkel til Roskilde, primært for at besøge Danmarks nye rockmuseum, men også for at tjekke tegneseriebutikken Woodstock ud, da jeg skrev om den dengang de åbnede. Jeg købte to albums dér, ét Rune Kidde album og så et album med Bulder og Bill. Min onkel ville se, hvad jeg købte, og jeg fremviste stolt Rune Kidde, mens Bulder og Bill... tjaeh, jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle sige - en 60-årig mand, der købte en gammel børnetegneserie. Så selv hos mig hænger stigmaet lidt ved. Vi, der var børn i 1970'erne, er den sidste generation, hvor de betød noget. Da vi når til de små årgange i 80'erne, er det som om, folk falder fra. Tegneserier er ikke længere et samlingspunkt. 80'er og 90'er børnene er forældre i dag, og har ikke forudsætninger eller kendskab nok til tegneserier, så de kan videregive dem til deres børn.

[Carsten Søndergaard]

Der er godt nok mange gisninger her og mange [citation needed].

Heldigvis er bibliotekerne igen, efter en lang ørkenvandring, begyndt at indkøbe nye tegneserier, og også andre tegneserier end de sædvanlige, som alle kender til bevidstløshed.

Hvad underbygger det postulat? Hvis de indkøber flere nye tegneserier end tidligere, mon så ikke det er mangaer og moderne tegneserier for børn, som ikke har kunnet fås i mange år, og som fornyer bibliotekernes beholdning af børnetegneserier med årtier?

Netbutikker gør, at os, der elsker tegneserier, køber tegneserier, men der kommer ikke nye læsere til.

Men det er jo ikke noget specielt for tegneserier. Det gælder alting. Og mange netbutikker bedriver jo faktisk markedsføring akkurat som fysiske butikker. Måske forbigår det Kim Ursin, fordi han ikke er barn, og markedsføring ikke altid er målrettet interessegrupper, men aldersmæssige målgrupper.

Som underviser ved jeg, at rigtig mange unge har svært ved at læse tegneserier. De har svært ved helt at forstå, hvad der egentlig foregår, hvilken rækkefølge billederne skal læses i, hvordan taleboblerne skal læses, og de føler sig i et fremmed univers.

Det lyder i mine ører helt utroværdigt. Bare tænk på, hvordan selv meget unge børn med det samme kunne læse manga "bagfra" (i modsætning til en del voksne).

Hm - jeg tvivler på, at de unge læsere holder sig tilbage, fordi der enkelte steder kan være tvivl om, hvilken rækkefølge ruderne skal læses i. Ok manga kan have øget forvirringen

Enig i at unge læsere ikke holder sig tilbage. Det gør unge læsere aldrig, hvis der er kød på krogen. Men mangaer har ikke "øget forvirringen", tværtimod. Mangaer har ofte en lettere ulogisk boblestruktur, men det er en del af hele den mere drømmende fortællestruktur, der adskiller sig markant fra klassiske tegneseriers meget bastante fortælleteknik. Børn og unge har ingen problemer med det.

Spontane køb er derimod væsentlig - og noget tyder på, at Zoom arbejder på nogle muligheder pt. jf. Deres hjemmeside. Det håber jeg på bliver en succes. Hvis børn skal blive en signifikant køber-gruppe, skal de mindes løbende om muligheden - ellers bliver der ikke meget indkøb fra deres side af. Måske tegneserieforlagene skulle slå sig sammen om at udvikle en tegneseriereklame, der kan anvendes på internettet, så børnene også der kan se lidt om mediets muligheder og ad den vej blive inspireret.

Det er en interessant problematik, fordi det generelt er problematisk at reklamere over for børn, lovgivningsmæssigt, moralsk - og praktisk, børn er en flygtig målgruppe. Man troede på et tidspunkt, at TikTok kunne være vejen til at nå læselystne børn, og det var det sådan set også, men det er jo af forskellige plausible grunde gået meget i sig selv igen.

Zoom's store anke er, at tegneserier ikke er synlige mere. Hvor mange børn og unge går ind på Saxo? Det associerer de med bøger, og dem gider de da slet ikke.

Med "synlige" menes formentlig, at de ikke i samme omfang står hos boghandlere og kiosker som engang. Men dels er der jo langt færre fysiske boghandlere end engang - og næsten ingen kiosker - så det gælder også al anden litteratur. Og børn kommer vel heller ikke i fysiske boghandler? At børn "slet ikke" gider bøger er forkert. Der udgives stadig flere børnebøger, og det gjorde der ikke, hvis de ikke blev solgt - og dermed formentlig læst. Til en vis grad drevet frem af e-bøger, men også trykte bøger er i fortsat stigning,

Min søn på 17 år elsker tegneserier.
Han har hylderne fulde af mangaer.

Mine to ældste børnebørn, 7 og 13 år, elsker at læse tegneserier. Den ældste arbejder ihærdigt på at komplettere sin Jumbobogssamling og har været fuldstændig besat af Fremtidens araber. I modsætning til deres forældre, som i 1990'erne havde adgang til alverdens tegneserier i min reol, men sjældent læste nogen af dem. Tankevækkende nok.

Når jeg går ind i Faraos Cigarer på Strøget, er der temmelig mange yngre kunder. Så jeg tvivler på, at det står så galt til.

Selvfølgelig. De kommer for at købe manga. Det var derfor, Faraos begyndte selv at udgive manga, fordi Sivert kunne se alle de unge læsere, der købte manga på engelsk.

tegneserier stadig lider under at være 'underlødige' som læsning. Det ligger i den misforståelse at indholdet ikke er 'dybt' nok. Man kan f.eks. i Facebook-grupper læse mange forældres godhjertede forespørgelser på hvilke bøger, de bør give deres børn for at igangsætte bedre læseevner... – Og kun bøger! Så syner man også at at være en 'god forældre'... Men den bagvedliggende intention må åbenbart være at føre børn i retning af 'rigtig' litteratur. ... For ja, for de allerfleste er tegneserier nemlig noget 'barnligt'.

Det er rigtigt, den opfattelse eksisterer stadig i visse kredse. Men den er dog i hastig aftagen. Blandt andet af den grund, at mange nu voksne havde vidunderlige oplevelser med tegneserier i form af manga for 20 år siden. Se fx "Kender du typen" på DR med den hypede finlitterære forfatter Glenn Bech, der naturligvis har bogreolen fuld af "finlitteratur", men også en iøjnefaldende og prominent samling af Dragon Ball i near mint. Der har tidligere været flere afsnit af Kender du typen, hvor fx Tintin indgik (eller fx Asterix, Lucky Luke og Tintin i "Hvem vil være millionær"), men det her, det er virkelig nyt og moderne.
https://www.dr.dk/drtv/se/kender-du-typ ... ken_372860

'Graphic novels', som ofte kan have dybe og svære emner og temaer i deres historier – men som oftest også er så ubehjælpsomt tegnet at de ingen appel har til hverken voksne (der skal købe dem) eller børn (som ikke gider læse dem).

Her er du selv en gammel gubbe, Lars Er Liv Strömquists, Sofie Riise Nors' eller Maren Uthaugs tegneserier "grimt tegnet"? Hvordan kan de så være nogle af Danmark mest solgte tegneserier?

for forældre er tegneserier bestemt også en dyr ting at købe til børn.

Men jo ikke dyrere end alle andre børnebøger. Eller så meget andet. Der ER bare så meget andet, som der ikke var i forrige århundrede. At ønske sig at tegneserier i almindelighed skulle være billigere end andre bøger vil jo være at gentage fortidens paroler om, at tegneserier er noget mindre værdifuldt og derfor ildeset. Og tegneserier ER jo altså ikke billigere at skabe eller udgive end al anden litteratur, på mange måder tværtimod.

Der er ringtig mange ting igang som ikke bliver set på denne side fordi det forbigår totalt den horisont der bliver behandlet her - hvilket er helt forståeligt - det er ikke stedet hvor det emne ses eller behandles.

Eudor har mange - gentager MANGE gode udgivelser i børnehøjde - Fabel barsler med 2 tegneserier ORIGINAL PRODUCERET på dansk sigtet til de mindste. Og de er afprøvet og tegneserierne fænger hos de mindre læsere - skulle jeg hilse at sige! Det er dem der skal vokse op og vælge klassikerne og gå på opdagelse i en verden af tegneserier. Og det gør de.

Det er rigtigt. Cobolt har i år udgivet 25 tegneserier for børn, heraf 10 mangaer og 15 moderne børnetegneserier. Og en lang række bogforlag har udgivet moderne børnetegneserier i år, adskillige af dem skabt af danske tegneserieskabere.

Udfordringen er at vi har tabt et par generationer i skolen fordi underviserne valgte at ignorere tegneserier i undervisningen, derfor fik den ikke fokus - eleverne måtte ikke læse Splint - men skulle analysere digte af Dan Turell og læse knækprosa af Lola Baidel og Michael Strunge!

Det er lige firkantet nok, tror jeg. Er det ikke længere siden? Der findes adskillige udbredte undervisningssystemer til danskundervisningen fra for eksempel Gyldendal, L&R eller Dansklærerforeningens forlag, hvor fx Persepolis, Bedemandens datter, I morgen bliver bedre, Steen & Stoffer, Zenobia m.fl. indgår i både formsprogs-, litterære og historiske sammenhænge.

Så jeg er rolig og afballanceret - det går ikke ufattelig godt - men det går godt!

Enig, sådan har tegneserien det for tiden!

mens Bulder og Bill... tjaeh, jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle sige - en 60-årig mand, der købte en gammel børnetegneserie. Så selv hos mig hænger stigmaet lidt ved.

Du er en svækling, Googa

Vi, der var børn i 1970'erne, er den sidste generation, hvor de betød noget.

Det, du mener, er, at de ikke betyder det samme, som de betyder for dig. De kan sagtens betyde noget andet og lige så smukt for andre og yngre generationer.

Bum!

[Frank Madsen]

Mine to ældste børnebørn, 7 og 13 år, elsker at læse tegneserier. Den ældste arbejder ihærdigt på at komplettere sin Jumbobogssamling og har været fuldstændig besat af Fremtidens araber. I modsætning til deres forældre, som i 1990'erne havde adgang til alverdens tegneserier i min reol, men sjældent læste nogen af dem. Tankevækkende nok.

Vores søn var også på Bogforum og havde i løbet af nul-komma-fem fyldt rygsækken med 3-bindsudgaven af "Rabbinerens kat", Maus m.m.

Eudor har mange - gentager MANGE gode udgivelser i børnehøjde

<3