Nyt fra Eudor: 2024-tråden

Besvar
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8455
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Nyt fra Eudor: 2024-tråden

Indlæg af Frank Madsen »

Med nytåret vel overstået kan vi gøre status for 2023. Der var omsætningsfremgang og både nye og gamle titler solgte godt:

TOP 10 - STYKSALG
1. Københavnermysteriet
2. Balladen om oldemors nissehue
3. Ørsted - han satte strøm til verden
4. Nofret 13: Tutankhamon
5. Runernes verden
6. Koblingerne og blade på skinnerne
7. Koblingerne og den sorte røg
8. Aida Nur - opdateret 2023 udgave (SBSV 2)
9. Rolands univers
10. Nofret - Samlede historier I (SBSV 3)

TOP 10 - OMSÆTNING KR.
1. Københavnermysteriet
2. Balladen om oldemors nissehue
3. Aida Nur - opdateret 2023 udgave (SBSV 2)
4. Ørsted - han satte strøm til verden
5. Nofret 13: Tutankhamon
6. Nofret - Samlede historier I (SBSV 3)
7. Koblingerne og blade på skinnerne
8. Koblingerne og den sorte røg
9. Runernes verden
10. Nofret - Samlede historier II (SBSV 4)

Vores omsætning på de tre messer, vi deltog i, satte alle rekord eller lå tæt på den hidtidige rekord. Det er en fornøjelse af være ude og hilse på læserne.

Forårets udgivelser

Som læsere af vores "COMICS Magasinet" allerede ved, ser forårsprogrammet for Eudor nogenlunde sådan ud – med forbehold for ændringer - titler kan komme til, og titler kan blive udsat:

"Bohr" af Niels Roland (ultimo april)
"Familien Hattrick af Henrik Rehr/ Lars Horneman (ultimo april)
"Peter og Perle 6: Major Powels erindringer" (april - sidste bind i serien)
"Godtfolk" af Peter Madsen (medio maj)

Genoptryk

Vi er ved at producere et 3. opdateret oplag af "Runernes verden", der dermed er trykt i over 2.000 eksemplarer. Det vil rumme de nye forskningsresultater omkring Jellingstenen, som Nationalmuseets runolog Lisbeth Imer offentliggjorde i september sidste år.

Flere af bindene med "Nofret - Samlede historier" nærmer sig også udsolgt – igen: Vi regner med at trykke 3. oplag af bind II og IV i løbet af 2024.

Også "Eks Libris"-serien er ved at være solgt ud. I forvejen var bind 7 og 8 udsolgt, og efter en kampagne i december fik vi udsolgt af flere af de øvrige bind, så det nu kun er bind 1, 4, 9 og 10 på lager. Vi planlægger en flot hardcover-opsamling i stort format med de 200-250 bedste striber til efteråret, og i samme ombæring bliver restoplaget af de gamle softcover-hæfter destrueret.

Sussi Bech på vej med nye tegneserie-projekter

Sussi Bech arbejder flittigt på flere nye tegneserieprojekter, hvoraf det ene muligvis bliver klar til udgivelse allerede i efteråret 2024. Fotoet herunder er fra en af de seneste manuskript-møder mellem Sussi og undertegnede.

416057211_10230821829470544_5989873989658793465_n.jpg
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8455
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Nyt fra Eudor: 2024-tråden

Indlæg af Frank Madsen »

Frank Madsen skrev: 13. jan 2024, 15:18Som læsere af vores "COMICS Magasinet" allerede ved, ser forårsprogrammet for Eudor nogenlunde sådan ud – med forbehold for ændringer - titler kan komme til, og titler kan blive udsat:

"Bohr" af Niels Roland (ultimo april)
"Familien Hattrick af Henrik Rehr/ Lars Horneman (ultimo april)
"Peter og Perle 6: Major Powels erindringer" (april - sidste bind i serien)
"Godtfolk" af Peter Madsen (medio maj)
"Godtfolk" er udskudt til efteråret, da Peter sidder og pusler med filerne og det tager den tid, det tager. Men det bliver en flot (og sjov) bog.

Karatepolitiet

Til gengæld er der kommet en ny udgivelse til, nemlig KARATEPOLITIET af Mikkel Sommer og hans datter Yuna Sommer Rakhmanko. Det er en action- og tempofyldt fortælling i mangastil om Karatepolitiet, der kæmper mod Enhjørningekongen og forbrydersyndikatet Doona.

104 sider i farve
Softcover
15,7 x 20,3 cm
Aldersgruppe 6-12 år
Udkommer i maj

DE ER POLITIBETJENTE, OG DE KAN KARATE
Den prisvindende forfatter Mikkel Sommer har skabt tegneserien om KARATEPOLITIET sammen med sin otte-årige datter Yuna.
Medlemmerne af Karatepolitiet sørger for lov og orden. De kæmper mod det onde. Til gengæld får de gratis måltider og drikkekuponer. Men efter at have besejret den berygtede Enhjørningekongen og hans bande, må Karatepolitiet i kamp mod Doona, et gangstersyndikat, der ikke viger tilbage for at kidnappe hundehvalpe! Agenterne Æggehoved og Kat infiltrerer Doonas hovedkvarter – men det går lidt for let. Næsten som var det en fælde ...


Karatepolitiet-DK.jpg

HATTRICK

"Hattrick" af Henrik Rehr (manus) og Lars Horneman (tegninger) er en fodboldtegneserie for børn.

Julie og Frederik Hattrick elsker fodbold og er topspillere på Billebølle BKs førstehold. Når de ikke brillerer på grønsværen, hjælper de deres forældre, som er verdensberømte kokke og tit optræder i medierne.
Et skår i glæden er Julie og Frederiks storebror, Bent, som bare er dødirrriterende og kun tænker på at imponere sin kæreste, Lene Lamselår. Endnu værre er Willy Wæsel, den rivaliserende klub Store Skamsveds træner og en skamløs snydepels.
HATTRICK er en sjov og tempofyldt fodboldtegneserie for børn og en oplagt gaveidé til piger og drenge i alderen 8-12 år, der elsker fodbold.


68 sider i farve
Hardcover
B5
Aldersgruppe 8-12 år
Udkommer i maj

Hattrick-forsidedummy.jpg
(Foreløbig forside)


Niels Bohr - Kvantespring i København

Niels Rolands tegneserie ”NIELS BOHR – Kvantespring i København” bringer os tilbage til Bohrs tid og den lokalitet på Blegdamsvej, hvor det hele blev til. Niels Roland lukker os ind i uskyldens tid i 1920’erne, hvor Niels Bohr i sit nybyggede institut for teoretisk fysik på Blegdamsvej blev en samlende faderskikkelse for en hel generation af fysikere fra hele verden.
I tegneserien viser Roland, hvordan Bohr nedbrød hierakierne på sit nye institut: Han opfordrede sine elever til at byde ind med ideer på linje med professorerne. I det neutrale Danmark udvikledes en særlig anti-autoritær tradition, hvor verdensberømte fysikere som Schrödinger, Heisenberg, Einstein og Dirac i Mellemkrigstiden færdedes hjemmevant på Østerbro, diskuterede og udvekslede ideer.
Men i 1939 ødelagdes idyllen. 2. verdenskrig brød ud, og i 1943 måtte Bohr flygte med sin familie til Sverige. Herfra fløj han snart videre til USA, der i hemmelighed forskede i et helt nyt våben baseret på bl.a. Niels Bohrs forskning.


Du kan allerede nu forudbestille tegneserien, signeret af Niels Roland og sendt til nærmeste GLS pakkeshop. Prisen er 249,50. Send din forudbestilling inkl. postadresse + mobiltlfnr til bohr@eudor.dk – så kontakter vi dig vedr. betaling, så snart vi har bøgerne fra trykkeriet.

Arbejdet med serien og udgivelsen er støttet af Novo Nordisk Fonden.

136 sider i farve
Hardcover
18,4 x 26,0 cm
Aldersgruppe: Fra 12 år
Udkommer 10. maj

9788794015479.jpg

Peter og Perle 6

Desuden kommer 6. og sidste bind af Werner Wejp-Olsens Peter og Perle, "Major Powels erindringer. Det rummer fire historier i albumformat, der ikke tidligere har været udgivet på dansk. Udgivelsesdato er endnu ikke fastsat, da vi lige nu har travlt med klargørelsen af de øvrige titler, men materialet er klar og skal bare sættes op.

Derudover har vi endnu en udgivelse klar, som afventer svar på udgivelsesstøtte fra Statens Kunstfond. Bliver det positivt, udkommer den i foråret, ellers bliver det på et senere tidspunkt.
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8455
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Nyt fra Eudor: 2024-tråden

Indlæg af Frank Madsen »

Så er forårets sidste udgivelse på plads:

Den-store-Finn-Sysholm-3D.jpg
Den-store-Finn-Sysholm-3D.jpg (72.63 KiB) Vist 204 gange
Den ultimative samling: "Den store Finn Sysholm" samler de 235 bedste Eks Libris-striber i stort format.


Nu udkommer »Den store Finn Sysholm«: Det definitive værk om dansk litteratur i tiåret 2010-2020!

I maj udkommer pragtværket »Den store Finn Sysholm«, en lækker hardcover på 240 sider i stort tværformat (280 x 210 mm) med de 235 allerbedste »Eks Libris«-striber af Sussi Bech og Frank Madsen. Prisen bliver 399,00 DKK.
Striberne er kommenteret af Frank Madsen, og sideløbende får du den sandfærdige historie om dansk litteratur i tiåret 2010-2020, fortalt af Finn Sysholm, en af Danmarks største nulevende forfattere, der forlængst burde have modtaget Nobelprisen i litteratur, og som i 2020 blev nævnt som en af kandidaterne til De Gyldne Laurbær.

Skal du kun have én bog stående i dit hjem, så skal det være denne!

Forudbestil »Den store Finn Sysholm« i signeret udgave

Du kan allerede nu reservere dit eksemplar af dette eksklusive samlerobjekt ved at skrive til sysholm@eudor.dk og angive antal, postadresse og mobiltlfnr.
Så sender vi dit eksemplar til nærmeste GLS Pakkeshop, signeret af Sussi Bech og Frank Madsen, lige så snart vi har bøgerne fra trykkeriet i maj. Forinden modtager du en e-mail vedrørende betalingen.


Opslag fra bogen.
Den-store-Finn-Sysholm-CONTENTS-280-x-210-cm-105.jpg
Den-store-Finn-Sysholm-CONTENTS-280-x-210-cm-105.jpg (53.31 KiB) Vist 204 gange
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Besvar