Jeg vedkender gerne at være samler. Og at jeg gennem tiden har fået samlet for meget, især hvad angår tegneserier og film. Jeg har dog aldrig købt noget, bare for at have det på reolen. Det har altid været et bærende princip, at det skulle være noget jeg ville læse eller se. I hvert fald på et eller andet tidspunkt ude i fremtiden.Kan I genkende det? At jer/os som er samlere, vi er besatte af at samle. Og når så vi gør op med dette, så er det en slags lettelse?
Indimellem har jeg købt ting dyrt. Men ikke bare for at fylde et hul i en serie. Kun i de tilfælde, hvor det er serier eller udgivelser jeg virkelig sætter højt. Ellers kan jeg godt leve uden.
Jeg er fra tid til anden begyndt at rydde ud i samlingen. Det har nu ikke givet nogen lettelse. Kun en efterfølgende ærgrelse over, at have skilt mig af med noget, jeg skulle have beholdt. Hvorefter jeg brugte tid og penge på at genanskaffe det.
I runde tal - omkring halvdelen af hvad jeg har samlet, kunne jeg vel godt undvære. Med alderen er jeg blevet gladere for det, jeg virkelig holder af, og mere ligeglad med resten.
Berti:
Som Alex siger det i A Clockwork Orange: I was cured all rightDet ER sgu da skrupskørt. Men alligevel ved jeg, at havner jeg på et loppemarked eller noget i den dur, og jeg ser drengebøger, så køber jeg dem.
