En tørlagt samlers beretning

Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23024
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: En tørlagt samlers beretning

Indlæg af GoogaMooga »

Berti Stravonsky skrev: 13. feb 2024, 00:05 Det er ikke ment negativt, tværtimod, faktisk, da livet, som jeg ser det, har meget mere at byde end at samle.

Men det er jo bare mit synspunkt. :wink:
Ja, det er godt, at du har et synspunkt, men du behøver vel ikke tillægge mig et synspunkt. Gå tilbage og læs, hvad du skrev. Der findes ikke noget større tidsspilde end at skulle forsvare sig mod antagelser, der er hentet ud af den blå luft. Det kan eller vil du ikke se, og så er der sådan set ikke mere at sige om det.
Senest rettet af GoogaMooga 13. feb 2024, 00:23, rettet i alt 1 gang.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23024
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: En tørlagt samlers beretning

Indlæg af GoogaMooga »

Du skrev således:
Er det en livsmission? Hvis ja, hvad så? Så har du brugt et liv på at få et par hyldemeter ekstra.
Er der vitterligt ikke andet i livet end det?
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9868
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: En tørlagt samlers beretning

Indlæg af Berti Stravonsky »

Ja. Og måske skulle du læse det er par gange. Overvej grundigt, om det kunne være kærligt ment.
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23024
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: En tørlagt samlers beretning

Indlæg af GoogaMooga »

Berti Stravonsky skrev: 13. feb 2024, 00:34 Ja. Og måske skulle du læse det er par gange. Overvej grundigt, om det kunne være kærligt ment.
Det er det nok, Berti, jeg har kendt dig i mange år, men den slags patroniserende fejlantagelser vil jeg helst være foruden. Nu vil jeg ikke bruge mere tid på det. Forventer ikke nogen indrømmelse fra dig.

Du påstår jo, at jeg har brugt hele mit liv på kun at samle og ikke har haft øje for andet. Sådan kan det læses og sådan bliver det læst.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2237
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: En tørlagt samlers beretning

Indlæg af Gimli »

GoogaMooga skrev: 31. jan 2024, 23:02 Okay, jeg har før malet fanden på væggen og spået forummets snarlige død, og det kan sikkert forklares ved, at flere hovedaktører befinder sig i Angouleme lige nu, men hvor er her stille.
Hm Googa
Måske skulle du også huske, hvad du skrev for nogle dage siden, og hvad der muligvis har fået en tidligere bidragsyder til at vende tilbage til forummet.
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23024
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: En tørlagt samlers beretning

Indlæg af GoogaMooga »

Gimli skrev: 13. feb 2024, 07:48
GoogaMooga skrev: 31. jan 2024, 23:02 Okay, jeg har før malet fanden på væggen og spået forummets snarlige død, og det kan sikkert forklares ved, at flere hovedaktører befinder sig i Angouleme lige nu, men hvor er her stille.
Hm Googa
Måske skulle du også huske, hvad du skrev for nogle dage siden, og hvad der muligvis har fået en tidligere bidragsyder til at vende tilbage til forummet.
Jeg kan ikke se, hvad det har med sagen at gøre. Så Berti kan komme med en falsk påstand om mit liv, og det må jeg ikke sige noget til?

Men lad os så bare sige, at Berti havde ret i sin forfejlede antagelse. Om jeg så havde dedikeret mit liv 100% til tegneserier, er det heller ikke den værste måde at fordrive tiden. Tanken tiltaler mig.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Niels Jørgen
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 108
Tilmeldt: 16. jul 2009, 12:34

Re: En tørlagt samlers beretning

Indlæg af Niels Jørgen »

Jeg er samler. Megasamler, Mint-samler - men har skiftet spor undervejs. Har samlet siden jeg var 5-6 år gammel. Optrådte i den lokale ugeavis i Esbjerg som 11-årig med samlingen. Dengang blev ALT købt. Alt jeg ikke havde. Om det var Anders And, Basserne, Gøg og Gokke, Sølvpil, jeg måtte eje det. Gik med aviser om natten, 3 timer inden skolen, og alle de gode penge gik til tegneserier. Støvsugede antikvariaterne, Pegasus, Fantask og sidenhen Faraos Cigarer, og det tog helt overhånd. "Kom til" at købe nogle blade der hed "Vagttårnet" - da jeg opdagede hvad det var, blev de kasseret hurtigere end du kan sige Uuuuff!
På et tidspunkt lå jeg i sengen efter en rygoperation, og det var tid til at genoverveje hvad jeg egentlig ville med samlingen. Jeg skiftede spor.
Væk fra at have alt i en ligegyldig stand, og over til at have kernen i god stand. Samlingen blev reduceret fra 25.000+ eks til 4.000 eks, og der blev plads. Min udiagnosticerede OCD tog over. ALT blev registereret, fotograferet, gradueret, bagget - og så blev der fyldt huller. I løbet af 5 år blev alle huller i samlingen lukket. Nu har jeg ALT. Hvertfald i det jeg samler på. Anders And op til 1959, Superman, Batman, Superboy, og alle de klassiske albumserier som Asterix, Lucky Luke, Splint, Blake & Mortimer, Tintin, Natacha, Henrik & Hagbart, Smølferne, osv. Kun dansk. Nu er det opgraderinger. Og det er DYRT!

Og JO - kommer der nyt i de albumserier jeg samler på, må jeg eje det. Den store asterix, nye Splint osv.
Det betyder meget for mig at have fuld overblik og styr på samlingen.
I dag er fokus også kommet meget på at være admin i DKs største Facebookgruppe om Tegneserier, "Tegneserier til salg", samt at hjælpe folk med at sælge tegneserier.

Lige nu er jeg ved at hjælpe en kammerat, hvor samleriet har taget helt overhånd. Han har en gigantisk, enorm samling, skabt over 40 år. Han bor i en kæmpe patricier villa, og alt, ALT er fyldt med tegneserier. Jeg gætter på 250.000 + tegneserier. Han er ikke ret god til IT, Facebook osv, men jeg hjælper ham med at rydde lidt op i samlingen, få overblik. Det er sgu svært når der står flyttekasser, reoler og løsblade i flere lag, fra gulv til loft og midt på gulvet på samtlige værelser, i køkkenet, stuen, trappen, kælderen - og endda i garagen og i et par 40 fods containere i baghaven. Han køber fra folk der tømmer dødsboer, gamle kiosker osv men får sjældent kigget efter hvad der egentlig er, blot sat det på "lager"
Han har ALT, og det meste har han i 3, 4, 5 eksemplarer. At manden så samtidig er fanatisk pladesamler, og har den vildeste pladesamling og stereoanlæg, gør ikke huset mindre uoverskueligt. Der er flere plader end blade ... Alt i et kæmpe kaos og totalt uoverskueligt.

Man kan være samler på mange måder :)
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23024
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: En tørlagt samlers beretning

Indlæg af GoogaMooga »

250.000 tegneserier. Vild beretning. Tak for den!
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23024
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: En tørlagt samlers beretning

Indlæg af GoogaMooga »

Mon han har Magasin Madsen 1. og 2. årgang?
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9868
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: En tørlagt samlers beretning

Indlæg af Berti Stravonsky »

GoogaMooga skrev: 13. feb 2024, 08:16
Gimli skrev: 13. feb 2024, 07:48
GoogaMooga skrev: 31. jan 2024, 23:02 Okay, jeg har før malet fanden på væggen og spået forummets snarlige død, og det kan sikkert forklares ved, at flere hovedaktører befinder sig i Angouleme lige nu, men hvor er her stille.
Hm Googa
Måske skulle du også huske, hvad du skrev for nogle dage siden, og hvad der muligvis har fået en tidligere bidragsyder til at vende tilbage til forummet.
Jeg kan ikke se, hvad det har med sagen at gøre. Så Berti kan komme med en falsk påstand om mit liv, og det må jeg ikke sige noget til?

Men lad os så bare sige, at Berti havde ret i sin forfejlede antagelse. Om jeg så havde dedikeret mit liv 100% til tegneserier, er det heller ikke den værste måde at fordrive tiden. Tanken tiltaler mig.
Jeg tænkte nok mere på dine sidste år, Googa. Hvis man har få år tilbage (lad os ikke håbe det), så er der talrige andre muligheder end at få lukket et par huller. Synes jeg. Du kan synes noget andet.
Brugeravatar
Niels Jørgen
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 108
Tilmeldt: 16. jul 2009, 12:34

Re: En tørlagt samlers beretning

Indlæg af Niels Jørgen »

GoogaMooga skrev: 13. feb 2024, 09:45 Mon han har Magasin Madsen 1. og 2. årgang?
Jeg skal spørge :) og kigge :)
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9868
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: En tørlagt samlers beretning

Indlæg af Berti Stravonsky »

Til Niels-Jørgen

Åh, jeg kan følge dig. Og det der med opgraderinger var for mit vedkommende både fantastisk og en langsom dræber. For dyrt er det, samtidig med at det er fedt.

Så er der nicher. Jeg gik fra at samle Anders And til også at samle indlæg, og det vel at mærke inden priserne for alvor blev skrupskøre.

En lørdag gik min eks og jeg en tur i indre by. Planen var at hygge, nipskøbe lidt og få en frokost. Men så kom vi forbi Faraos og jeg hørte, om der var kommet nye indlæg ind. Det var der. To indstik, et med en reklame for Davy Crockett, og et andet, som jeg ikke husker. Jeg så, lagde tilbage. Så igen, lagde tilbage og tog så med videre. Men efter et par minutter måtte jeg vende om og fik indlæggene. To skide indlæg blev mine og 4.200 kroner blev Siverts. Jeg var glad. Sivert sikkert gladere. Min eks fattede intet.
Brugeravatar
Niels Jørgen
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 108
Tilmeldt: 16. jul 2009, 12:34

Re: En tørlagt samlers beretning

Indlæg af Niels Jørgen »

Berti - ja det er ren narko :)

Kunsten er at begrænse sig. Vedtage med sig selv, at man Kun samler på dette og dette. Og så holde fast i det.
Jeg samler f.eks. kun på Asterix i softcover. Har dem alle i NM eller mere, og er blevet fristet adskillige gange med hardcoverversionerne - om jeg da ikke lige skulle samle dem også? Og hvad med de gamle samlebind? Men nej, jeg står fast :) Samlingen bliver ikke udvidet mere.
Jeg har selv fravalgt indlæg i andeblade, og samler heller ikke på Jumbobøger og alt andet omkring andebladene. Kun selve bladene samt solo-hæfterne.

Men nærigheden spiller også ind. Og begrænsningen i midler! :)
Vil ikke smide 26.000 for et Superman-hæfte fra 1950'erne, eller 66500 for et Anders And 1949 nr 1 - så hellere gøre en god handel billigt :)
Jeg har heldigvis købt mange af mine ting dengang de stadig var til at betale :)
morlyk1
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 560
Tilmeldt: 17. maj 2005, 11:21
Geografisk sted: københavn
Kontakt:

Re: En tørlagt samlers beretning

Indlæg af morlyk1 »

Jeg samler primært, hvad jeg kan lide. Jeg voksede op med Hulk og Edderkoppen fra 80'erne, og de hæfter har jeg stadig, men de er pakket væk. Ellers er min samling en skønsom blanding af superhelte i såvel amerikanske som danske udgaver, men typisk kun op til et sted i 70'erne, da meget af det efterfølgende superheltemateriale ikke rigtigt taler til mig (bortset fra undtagelser som Millers produktion etc.), hvilket Marvel-Morten vedvarende bebrejder mig. Men jeg elsker det æstetiske udtryk, ældre tegneserier har, og bliver med årene gladere og gladere for klassiske tegnere som fx Kirby og Ditko. Omvendt har jeg det ualmindelig svært ved den generiske computeræstetik, der præger nutidens superhelte.

Derudover er jeg også glad for europæiske tegneserier, og her nok særligt værker af folk som Moebius, Hermann, Pratt og Bilal. Men jeg behøver ikke have alt og stopper typisk, når jeg føler kvaliteten er dalende. Så hvad fx Hermann angår har jeg 'kun' hans Bernard Prince, Red Kelly, de første ti bind af Jeremiah samt Sære fortællinger. Jeg har heller intet af det, Bilal har produceret de seneste 20 år eller så.

Såkaldte graphic novels køber jeg også, og jeg hører ikke blandt de samlere, der har svært ved at værdsætte deres æstetiske kvaliteter. Faktisk er det nok primært værker, der falder under denne kategori, som jeg har købt de seneste år. Dan Clowes, Seth, Chris Ware etc.

Ligesom Niels Jørgen vil jeg også hellere holde samlingen 'lille' og overskuelig og helst i så flot stand som mulig, så jeg tror heller ikke min samling består af meget mere end et par tusinde eksemplarer. Mere er der heller ikke rigtig plads til, når man bor i lejlighed med kæreste og to børn. Men fokuseringen på stand kan selvfølgelig også drive én til vanvid, da der ALTID er et flottere hæfte derude, som en ANDEN samler er lige så - hvis ikke mere - interesseret i. Således forårsagede det mange søvnløse nætter for undertegnede, da de superflotte Superman-hæfter fra 50'erne kom på auktion hos Lauritz for nogle år siden. Priserne eksploderede og endte langt, langt højere end jeg dengang i min vildeste fantasi kunne forestille mig, så ingen af hæfterne endte hos mig. Og skønt jeg bliver ved med at minde mig selv om, at jeg ALDRIG ville betale så fyrstelige summer, så ærgrer det mig stadig gevaldigt ikke at eje dem. Sådan er samlerens sind jo så lyksaligt knudret og paradoksalt indrettet.

Jeg sorterer også løbende fra og sælger tegneserier, når de ikke længere taler til mig. Således fx stort set alle amerikanske tegneserier, jeg købte fra ny af i 80'erne og 90'erne, samt komplette samlinger af Asterix, Henrik & Hagbart, Smølferne, Benny Bomstærk og deslignende. Jeg føler nok også til dels, at det 'forædler' samlingen og styrker min glæde ved de eksemplarer, der endnu ikke er 'ofret'.

Personligt har jeg det ofte lidt blandet med at være samler. Nogle gange er det en ren og skær nydelse, og jeg genkender den terapeutiske effekt, Laila talte om, men andre gange føles det som en ren forbandelse, der udelukkende forårsager stress og unødige frustrationer, fordi man absolut SKAL jagte et eller andet absurd hæfte og ærgre sig så grueligt over det, hvis en anden snupper det for næsen af én. Det gør det jo heller ikke nemmere, at jeg som jyde foretrækker at finde tingene på én gang så billigt og flot som muligt og heller ikke er typen, der gladeligt trækker 10-15.000 kr. op ad lommen for et enkelt hæfte. For nylig måtte jeg punge ud med knap 3000 kr. for et flot Dæmonen nr. 1 fra 1967, men jeg betalte udelukkende denne pris, fordi jeg vidste, jeg med lidt tålmodighed kunne få pengene ind for det eksemplar, jeg havde i forvejen (som nu er solgt).

Det store, blødende sår i min samling er Superman nr. 1 fra 1950, som jeg endnu mangler i acceptabel stand. Suk...
Brugeravatar
hopla
Brugerniveau 1
Brugerniveau 1
Indlæg: 29
Tilmeldt: 5. feb 2024, 20:52

Re: En tørlagt samlers beretning

Indlæg af hopla »

Jeg er lidt ny her på stedet, og som jeg skrev i min intro så var jeg for mange år siden blot sporadisk samler, primært af Linda og Valentin og andre småting, dernæst havde jeg en lang pause og "vågnede op" til at alle mine gamle favoritter var genudgivede i flotte nye hardcover versioner. Siden da har jeg prøvet at samle disse favoritter ind, med mål at have alle favoritterne. Dvs. bortset fra at følge med i nye udgivelser (Storm, Thorgal, nye B&M inks. samlebind af de gamle hvis de kommer), så er jeg egentlig tæt på at havde de serier jeg ville ønske at eje.

Dermed er det nu primært nye udgivelser af de gamle favoritter jeg køber, og det er for det meste er lykkedes mig at få lukket de huller af dem der allerede var blevet antikvariske da jeg genstartede. Der er dog et par huller her, bl.a. Jan Lööf's 3 samlebind fra Cobolt, og så Splint & Co samlede, 1972-1975 og 1981-1983. Sidstnævnte har vist sig ekstremt svær at få fat på, og at dømme efter DBA er jeg ikke den eneste der leder efter disse. Dermed tror jeg lidt at jeg lander et sted i mellem jer andre: jeg er nok klar til at betale en delvist pinlig sum for dem jeg mangler. Men lykkes det en dag at få dem, ja så ser jeg mig selv som færdig, give or take de nævnte nyudgivelser jeg i ro og mag kan følge med i.
Niels Jørgen skrev: 13. feb 2024, 09:40 I dag er fokus også kommet meget på at være admin i DKs største Facebookgruppe om Tegneserier, "Tegneserier til salg", samt at hjælpe folk med at sælge tegneserier.
Fantastisk historie, tak for at du deler. Men åh nej, er det Facebook man skal ind på hvis man skal finde sjældne antikvariske ting? Jeg havde ellers svoret aldrig at blive en del af Facebook. Men det er måske nødvendigt hvis det er der det sker?
Besvar