En tørlagt samlers beretning

[Berti Stravonsky]

Jeg har været samler. Jeg nød det. Jeg identificerede mig som værende samler, og elskede mine reoler med bøger i metermål.

Jeg har besøgt samlere. Jeg nød det. Jeg følte, at samleren og jeg havde et fællesskab, og en fælles passion. Disse samlere, storsamlere og samlere med mindre samlinger havde også bøger i metermål. Enkelte endda til overflod, så selv det store rum, hvori deres samlinger befandt sig, føltes små eller for små.

Jeg har altid holdt af orden på mine reoler. Det har ofte set klinisk ud, lidt som på et bibliotek. Det gav mig glæde. Jeg interviewede engang Don Rosa til en tegneseriefestival, og han fortalte også om orden og at det betød noget for ham. Når jeg besøgte samlere, så genkendte jeg også samme orden. Hos en samler stod alt nærmest snorlige, album, Tintinbiler, Asterixfigurer, smølfer. Rummets eneste lys var blændet, og de mest værdifulde og skattede dele af samlingen i montre, så støv kunne holdes lidt på afstand. Men også for at værkerne i montren kunne shine.

Og så var jeg pludselig ikke samler mere. Jeg skulle flytte og sådan noget koster. Jeg måtte skille mig af med næsten alt, og mine Anders Andblade og hvad der nu var, fik et andet navn. Indskud, depositum, flyttefolk, nye møbler, ditten og datten blev det nye navn.

Trist og så alligevel ikke. For jeg følte en slags lettelse. At bøgerne mestendels havde været et anker. At det nu ikke længere var nødvendigt at eje alt i en udgivelse. De der herlige genoptryk af andebladene fx Hvor mange bøger kom der? Manglede jeg en enkelt, så var jeg på vagt. Og på jagt. Den skulle skaffes. Koste hvad det koste vil.

At sidde foran computeren hver aften og tjekke sider. Det behøvede jeg ikke længere. At fare land og rige rundt fordi der var messer, loppemarkeder, Fanden og hans pumpestok. Det behøvede jeg ikke længere.

Kan man, sådan sat på spidsen, sige, at jeg var blevet afhængig af at være samler? Det kan man.

Og jeg læste jo ikke skidtet. Jeg købte, fik pakket ud, sat i reol og så var det værk nærmest ude af min bevidsthed. Fuldstændigt skørt at bruge tid og penge på noget, få det, og så glemme alt om det. Jeg var langt ude.

Nu har jeg et mere rationelt forhold til tegneserier, og jeg finder en anden indre ro og glæde ved at tage på biblioteket og hente bøger til mig selv og ungerne her i vinterferien. Osvald er på Blueberry og vi napper Cobolts samlebind. Ragna har kastet sig over Yakari, og så som fælles læsning kører vi alle tre et smølfetrip. Ragna var blæst bagover, da vi for noget tid siden læste De sorte smølfer, og at lytte til hende, når hun fortæller om passagerne i bogen, er hjertelykke.

Hvordan blev jeg samler? Jo, min bedsteforældre må have spillet en rolle. De var samlere. Receptkuverter, sten, forsteninger, tændstiketiketter, avisudklip, scrapbøger fyldt til bristepunktet med artikler, sommerfugle i rammer og bøger, bøger, bøger. Jeg må være præget af dem, og den glæde de havde af at samle.

Jeg er vist stadig samler, blot tørlagt.

[superboy]

Jeg er også samler, men ikke tørrlagt. Har prøvd å stoppe med å samle, eller mer riktig - jeg har prøvd å ikke kjøpe så mye tegneserier. Men jeg sprekker stadig, og kjøper fremdeles for mye. Men håper at det blir en del mindre enn det jeg gjorde før. Mest fordi jeg ikke har mer plass å ha det på.

Opptrykk av andeblader, De komplette årgangene kommer fremdeles ut i Norge. Nå er det kommer 197 bøker, og vi har kommet opp til 1983. Men de heter ikke lenger De komplette årgangene, har nå byttet navn til De klassiske årgangene fordi de ikke lenger er komplette. Seriene med Hiawatha, Langøre, og Bamse er ikke lenger lov å trykke opp. Jeg er ikke lenger en samler som skal ha alt. Så disse bøkene har jeg sluttet å kjøpe for 100 bøker siden.

Målet er å få solgt unna såpass med serier at jeg igjen for orden i hyllene. Og så skal jeg kun kjøpe serier som er veldig flotte.

[Jack J]

Jeg vil stadig gerne eje, men jeg ER begyndt at overveje, om man måske skulle begynde at skille sig af med den del af samlingen, som man rent faktisk er ligeglad med; Så mange blade og album er købt på tilbud og brugt for at se "om det var noget", og man kommer frem til, at *nej, det var det ikke* -- men det skulle alligevel blive i samlingen. Måske er det på tide at skære fedtet bort og blot beholde det gode stads, som man rent faktisk genlæser. Allerede for fem år siden besluttede jeg at være mere afslappet med, hvordan jeg rent faktisk læser og behandler mine blade og albums.

Min fem år gamle blogpostering om det kan ses her:
https://tegneseriebloggen.blogspot.com/ ... r-der.html

[Berti Stravonsky]

Min syge hjerne driver ofte gæk med mig. Jeg har blandt andet et falde i søvn ritual, som jeg engang imellem anvender, når jeg ikke kan sove. Så forestiller jeg mig, at jeg har fire vægge, fire blanke vægge som dog alligevel ikke er helt blanke. Der er nemlig specialbyggede reoler til mine bøger, mine tegneserier og alt muligt andet drengehejs. Så går jeg rundt og indretter, stiller bøger og tegneserier i reoler. Og så falder jeg glad i søvn.

[GoogaMooga]

Jeg sælger løbende ud af tegneserier, bøger, DVD og CD. Det har jeg sådan set altid gjort. Ellers kunne jeg ikke få plads til endnu bedre ting. For mig gælder det om at forædle samlingen, ikke ekspandere. Jeg har tænkt mig at blive ved med at samle indtil jeg dør. Jeg kan ikke lade være, det er gået i blodet hos mig.

[Berti Stravonsky]

Men hvad giver det os?

For mig en slags identitet. Et fællesskab også, og som Don Rosa sagde til mig, så giver det ham glæde, at han har sine bøger og tegneserier, altså blot at have dem.

[Laila J. Graf]

For mig har det mange aspekter.

Det fællesskab og de venskaber jeg har opnået den vej igennem er uvurderlige for mig.

Men selve det at samle giver mig også rigtig meget glæde - jeg kan godt lide at ordne! Med det mener jeg, at jeg kan lide at få styr på min samling (jeg vil formentlig for evigt være bagud ) - det vil sige, tage et billede af hver enkelt ting, registrere det i et af mine regneark, gemme billedet i en dropboxmappe og sætte tingen pænt på plads - og hvis det er en Disney-tegneserie bliver den også registreret på Inducks.
Det giver ro i mit nervesystem - jeg elsker at nusse om det og jeg elsker duften i mine tegneserierum, og farverne og det hele.

Tror helt seriøst det er derfor at jeg uden de store udfordringer kan arbejde både 50 og 60 timer om ugen uden at blive stresset - jeg har det ultimative afstressningsredskab når jeg kommer hjem!

[Berti Stravonsky]

Og til alle ikke-samlerne herinde, for dem er der jo også en del af:

Hvorfor samler I ikke?

Napper I en serie, og synes at historien i hæfte fire, fem og otte er gode, beholder I så de første tre samt hæfte nummer seks og syv?

[Frank Madsen]

Og til alle ikke-samlerne herinde, for dem er der jo også en del af: Hvorfor samler I ikke?

Jeg har altid købt tegneserier med henblik på at læse dem eller for at lære af deres fortælle- eller tegnestil. Dem, jeg har lyst til at kunne dykke ned i igen, beholder jeg – resten bliver ofre for regelmæssige oprydningskampagner. Sådan har det været, lige siden jeg boede i Nansensgade, og Pegasus lå i kælderetagen: Ned med 7-8 bæreposer fulde af Sammy, Bummelum, Jeremiah, Den lille Splint, Blåfrakkerne og hvad man nu havde af serier, man med 100% sandsynlighed aldrig ville læse igen. Det samme gælder bøger, hvor vi jævnligt tynder ud og slæber i posevis op til bibliotekets månedlige bogbyttedag.

Napper I en serie, og synes at historien i hæfte fire, fem og otte er gode, beholder I så de første tre samt hæfte nummer seks og syv?

Nej. Men jeg har f.eks. kun Lucky Luke og Asterix af Goscinny.

[Antaeus]

Jeg er samler og læser.

Jeg satte mig for at jeg skulle have et flot tegneseriebibliotek med det jeg anså som store klassikere inden for især det fransk/belgiske og amerikanske.

Jeg har næsten alt det jeg gerne ville have så det er forholdsvis få tegneserier, der bliver købt. Og måske jeg endda også tager mig sammen til at skille mig af med nogle en dag.

Samlingen står centralt, er super flot opsat og med flotte indrammede plakater, et par originaler og med en god lænestol, et bord og en brændovn. Jeg har super stor glæde af at kigge på biblioteket, som står centralt i huset og så har jeg super stor glæde af at læse tegneserierne. I dag låner jeg alle de nye tegneserier og køber kun de meget få jeg ikke kan undvære.

[Berti Stravonsky]

Søndagsspørgsmål - det jeg beskrev i går, det der med at 'det var en lettelse'...

Kan I genkende det? At jer/os som er samlere, vi er besatte af at samle. Og når så vi gør op med dette, så er det en slags lettelse?

[Antaeus]

Søndagsspørgsmål - det jeg beskrev i går, det der med at 'det var en lettelse'...

Kan I genkende det? At jer/os som er samlere, vi er besatte af at samle. Og når så vi gør op med dette, så er det en slags lettelse?

Jeg har aldrig været samler og jagtet tegneserier som du beskriver det. Så det kan jeg ikke genkende.
Jeg har haft glæden af at kigge i antikvariater og finde det jeg mangler, men det har slet ikke været en besættelse på nogen måde, nærmere en glæde. Og manglede jeg en tegneserie ja så manglede jeg den, sådan var det. Jeg har heller aldrig betalt store beløb for antikvariske tegneserier og så var det ligegyldigt hvor meget jeg manglede den.

[ovemunk]

Søndagsspørgsmål - det jeg beskrev i går, det der med at 'det var en lettelse'...

Kan I genkende det? At jer/os som er samlere, vi er besatte af at samle. Og når så vi gør op med dette, så er det en slags lettelse?

Jeg har aldrig været samler og jagtet tegneserier som du beskriver det. Så det kan jeg ikke genkende.
Jeg har haft glæden af at kigge i antikvariater og finde det jeg mangler, men det har slet ikke været en besættelse på nogen måde, nærmere en glæde. Og manglede jeg en tegneserie ja så manglede jeg den, sådan var det. Jeg har heller aldrig betalt store beløb for antikvariske tegneserier og så var det ligegyldigt hvor meget jeg manglede den.

Lyder som min oplevelse.

[Asger Pedersen]

Jeg er bestemt samler, har faktisk samlet siden jeg var 9 og har snart 60 års jubilæum som samler. Jeg er ikke noget ordensmenneske, og det meste af tiden har min samling bare ligget i stabler af papkasser, men nu har jeg endelig igen fået ordnet mit tegneseriebibliotek med næsten 200 hyldemeter.
Glæden ved at samle er for mig glæden ved jagten, at gå på loppemarked og finde et gammelt US kirbyhæfte fra 1958 eller en Troels Trier børnebog i tegnserieform, men også at finde et godt tilbud i Fantask, når de har en kampagne eller en stak blandede hæfter på facebook til en billigpenge (selvom jeg har halvdelen af dem i forvejen).
Eller at finde en glemt papkasse i et af mine skunkrum, åbne dem og se, hvad der har ligget gemt der i tyve år, sortere dem og sætte på plads, nu hvor det kan lade sig gøre.
Eller at gå på Copenhagen Comics og brænde 2-3000 kr. af på lækre nye udgivelser af danske tegnere og få en lille tegning i nogle af dem.
At sælge en lille stak superhælte-dubletter til en 13-årig knægt, der kommer forbi med sin mor og får en rundvisning i samlingen er osse sjovt (specielt når moderen er hestepige og har fællesbekendte med min kone og de får en god snak imens).
Atfå lov til at udgive og være med til at udgive klassiske danske serier er en speciel glæde, og få kontakter i scannernetværket, når man ikke selv har alle siderne.
Tegneserierne er kernen i mit interessefelt, og samleriet er nok halvdelen af det - og så læser jeg jo også de fleste af dem

[Berti Stravonsky]

Tak for alle svarene. Jeg må jo nok erkende, at jeg så har været mere 'ramt', altså på den betændte måde. Som en narkoman på jagt efter næste fix.

Jeg er vildt imponeret over jeres mådehold. Ja, Asger er vel undtagelsen

Lad mig give et eksempel på en besættelse. De der hvide årgangsbøger med andeblade i. Hvor mange kom der? Det var bare sådan, at havde jeg de første 20, så SKULLE jeg også have de sidste. Og det uanset om jeg nogensinde fik læst dem. Jeg skulle bare have dem.

Jeg er også en lille menneske, for jeg kan blive misundelig. Mange af de samlere, som jeg har besøgt, har jo haft ultrafede sager. Dem kunne jeg glæde mig over, men en lille djævel i mig var pissemisundelig.

Nå - jeg samler jo ikke mere. Og dog. Drengebøger. Dem har jeg. Rasserbøgerne, Jesperbøgerne, Davy Crockettbøgerne, Tykke-Nielsbøgerne, Flemmingbøgerne, S.O.S bøgerne af Enid Blyton, Susybøgerne, Hannebøgerne, Kim, Jan, Roger Moore, Alfred Hitchcock og de tre detektiver, De seks kammerater, Trekløveret, Brains Bentonbøgerne, Mysteriebøgerne af Enid Blyton, De 5 selvfølgelig også, samt indtil videre syv af de i alt otte Den mystiske et eller andet, også Enid Blyton, Gyldendals udødelige, og en del flere foruden alle de børnebøger og ungsomsbøger, som jeg læste tynde dengang i 70'erne.

For manges vedkommende i flere forskellige oplag. De tre detektiver kom i tre forskellige oplag, og der har jeg stadig huller i to af oplagene. De 5 også i flere oplag, dog ikke de nyeste gyselige sataner.

Kimbøgerne for helvede mand, med Kim, Brille, Erik og Katja. Jeg ved sgu ikke, om jeg er zombieskør i knolden, for jeg har så mange dubletter af hver enkelt. Vist nok ni styks af den første. Bizart. Skørt. Åndssvagt.

Jeg har vel 800 drengebøger, og jeg får dem ikke læst. Jeg har forsøgt lidt med min Osvald på nu 10. Han fik Pagegøjemysteriet med hjem, Alfred Hitchcock og de tre detektiver ved I nok, og den var god for ham. Så fik han Spøgelsesslottet, men den fængede ikke rigtigt. Så kørte vi De 5, men dem fandt han langtrukne og kedelige, og så døde det bogprojekt lidt. Eller i hvert tilfælde sat på pause.

Men 800 drengebøger. Lad os sige, at jeg har givet en tier stykket. Regnestykket er let nok. 8.000 bobs, som jeg kunne have rejst for, eller noget helt andet, og nu står de bare samlet og kigger på mig, når jeg kommer op på kontoret. Det ER sgu da skrupskørt. Men alligevel ved jeg, at havner jeg på et loppemarked eller noget i den dur, og jeg ser drengebøger, så køber jeg dem.