Så dør man, og hvad med sjæleguldet?

[Berti Stravonsky]

Coda: Koán: Testamente

Når ormene har boret sig igennem min krop

vil de vinde i styrke og velsmag.

Når fuglene æder ormene

vil de få yderligere kraft til at synge. Hvordan

kan nogen så have levet forgæves?

Dan Turéll, 1989*


Jeg er glad for Dan Turélls digte og hans kortprosa. Sådan er det bare.

Men jer med tegneserier og samlinger. Hvad sker der, når man går bort? Når skjorten bliver for kort. Har I lavet testamente? Har I nøje overvejet, om jeres samlinger skal gå til grunde, eller skippes videre. Jeg talte for en del år siden med Niels Søndergaard om lige præcis dette. Der var ikke rigtigt nogen, som sådan umiddelbart ville eller kunne overtage hans samling, skulle han stille træskoene, så hvad så? Jo, han begyndte at sælge ud. Penge er trods alt penge, og væsentligt mere nemme at håndtere.

Men hvad med jer?

*) årstal rettet

[morlyk1]

Det gør ikke Turèlls digt om døden mindre imponerende, at det tilsyneladende er skrevet seks år efter hans egen.

P.S. Når jeg en dag selv går bort om forhåbentlig en del år endnu, må mine døtre finde ud af, hvad de stiller op med samlingen. Indtil da forsøger jeg at holde den så overskuelig som mulig.

[Robin]

Det gør ikke Turèlls digt om døden mindre imponerende, at det tilsyneladende er skrevet seks år efter hans egen.

P.S. Når jeg en dag selv går bort om forhåbentlig en del år endnu, må mine døtre finde ud af, hvad de stiller op med samlingen. Indtil da forsøger jeg at holde den så overskuelig som mulig.

Såd'n har jeg det også, men jeg KÆMPER med at gøre den overskuelig (genial formulering i øvrigt!). Det er SVÆRT!

mvh.

[Berti Stravonsky]

Morlyk. Jeps. det var kluntet sat op. Men der skulle have stået 1989, og ikke 1999. Sorry.

[Laila J. Graf]

Jeg har - stærkt påvirket af en karriere der startede i en sygedagpengeafdeling, hvor jeg virkelig fik øjnene op for, hvor hurtigt livet kan gå mod hæld - haft lavet testamente i mange år.

Min sidste vilje er, at min samling doneres til Dansk Donaldist-Forening.
AC skal stå for at fjerne det fra min matrikel, så det ikke skal gå ud over de resterende af mine efterladte (han er også den der har mest plads). Som tak for det store arbejde det er, så må han plukke alt det han vil fra min samling, som han mangler i sin egen.
Resten skal sælges til foreningens medlemmer på de derpå følgende sommer- og vintermøder, så det kan ryge ud til de rigtige samlere, som jo også ofte er mine mangeårige venner, til hvad der formentlig bliver en billig penge set ift. markedsværdien. Pengene går så til foreningen, hvor formålet f.eks. kan være at gøre et medlemsskab så billigt så muligt i så mange år som muligt.

[Gimli]

Det har jeg ikke gjort mig tanker om. Jeg tror, at samlingen forsvinder - bliver en del af et salg, til dem som rydder ud efter dødsboer. Jeg kender ingen, som har givet udtryk for interesse i forhold til at overtage. Sørgeligt - tja, det ved jeg nu ikke. Jeg har jo samlet for min egen skyld - så det er vel sådan det er.

[_mucher_]

Det bliver nok også noget med en heldig marskandiser i mit tilfælde. Hvis det da ikke ryger direkte på losseren.

[morlyk1]

Det bliver nok også noget med en heldig marskandiser i mit tilfælde. Hvis det da ikke ryger direkte på losseren.

Lov mig lige, at din samling ikke ender på losseren. Du har jo ret mange herlige ting.

[Niels Jørgen]

Fantastisk godt spørgsmål.

Skrækeksemplet er jo, den samling fra Fyn, som datteren ville smide ud, efter faderen var kommet på plejehjem. Den blev reddet, og blev - via min mellemkomst - solgt for pænt over 500.000 kr. Bl.a. de Superman-blade, som Morlyk nævner i en anden tråd

Min egen samling - det er faktisk noget jeg tænker på. Jeg har, lige som Laila, lavet testamente, hvor det står beskrevet hvordan mine efterladte skal komme af med samlingen.

Men jeg har et naivt håb om, at jeg får et pænt "forvarsel" inden jeg dør, så jeg selv kan nå at sælge det hele. Heldigves er samlingen nedskaleret meget, og det er er tilbage, er relativt ment at sælge for gode penge.

Jeg tror desværre, at der er mange efterladte, der bare smider det ud ...

[_mucher_]

Det bliver nok også noget med en heldig marskandiser i mit tilfælde. Hvis det da ikke ryger direkte på losseren.

Lov mig lige, at din samling ikke ender på losseren. Du har jo ret mange herlige ting.

Det er lidt tricky, Morten. I forvejen er jeg ikke den store sælger, og det er vist heller ikke noget man kan sælge på ethvert gadehjørne. De unge vil have slabbede Marvel keys. Hvis jeg hypotetisk fik at vide at der kun var så og så lang tid igen, ville det stadig kræve et mentalt og fysisk overskud som måske ikke kan mobiliseres. Af familie er der kun et par søskende tilbage, og det er en smule uklart hvem der kommer til at leve længst, så det arvemæssige er ikke nødvendigvis en motivationsfaktor. Under alle omstændigheder ville det dog nok være sundt at rydde lidt op og give samlingen en skarpere profil.

[TorbenKlein]

Jeg har anbefalet mine børn.
Lad være med at prøve på at gøre det til ‘guld’.
Hvis I vil have nogen af serierne, så tager I dem.
Resten pakker I i flyttekasser og leverer til Faraos.
Så siger I ‘ja tak’ til det beløb, de tilbyder.

[Laila J. Graf]

Jer der tænker, det bare ryger på losseren, må da gerne indskrive mig i testamentet Så skal jeg nok rydde pænt op efter mig!

En langtidsdrøm for mig er at åbne et museum på den mark jeg ejer, så det skal nok komme til ære og værdighed - en dag...

[Mogens]

Som jeg har skrevet andetsteds, så er min samling relativt overskuelig, hvorfor den burde være til at have med at gøre, når jeg én dag drager afsted til de evige jagtmarker (eller jagtmarkeder).

Jeg har aldrig samlet af økonomiske årsager. Jeg kan bare godt lide at have noget stående, der viser, hvem jeg er som person (ud over at have noget at læse i).

Min samling har naturligvis ikke kun en affektionsværdi, men jeg har ingen anelse om, hvad den er værd i kroner og øre.

Jeg ved ikke, hvad morgendagen bringer, men jeg tror ikke, at jeg har brug for et testamente til at fordele sagerne. Jeg har trods alt kun én datter at give dem videre til. Jeg kan dog gøre hende den tjeneste at færdiggøre en liste over alle titlerne og tilføje, hvad de kunne være værd, hvis hun ikke ønsker at beholde samlingen eller give den videre til sine egne børn (hvis hun da skulle ønske at få børn, når hun én dag bliver gammel nok til at tænke på drenge og den slags uartige ting).

[Asger Pedersen]

Tja, det kan da være, det her får mig til at sætte lidt ord på mine tanker. Jeg har samlet siden jeg var 9, og næste år fylder jeg 70, så fra da af har jeg vel ca. 10% (og stigende) chance for at dø hvert år. Får jeg nogle goe år efter jeg blir pensioneret, vil jeg prøve at afhænde min samling; er sådan set allerede begyndt i det små. Men står jeg af inden, må det være op til børnene at skaffe sig af med den. Jeg har tænkt på et testamente, men jeg ser ingen grund til at inkludere samlingen i det.

Men jeg skal nok skrive en liste over, hvad der virkeligt er noget værd: US-hæfter fra 60erne og danske fra 40erne og 50erne, nogle albums fra 60erne og en del specialudgaver. Resten er vel nærmest loppemarkedsgods.

Menøhh… jeg køber stadig…