Carsten Søndergaard skrev: ↑29. okt 2024, 02:48
Mogens skrev: ↑28. okt 2024, 22:39Gav den eksterne korrektur i øvrigt anledning til yderligere kommentarer eller rettelser? Hvor mange fejl fanger man typisk i sådan en proces (hvis man da fører statistik over den slags)?
Det kan man ikke sige noget generelt eller gennemsnitligt om, det kan afhænge af mange ting. Egentlige helt konkrete og umiskendelige fejl (sproglige unoder eller simple tyrkfejl), tekniske fagudtryk, anakronismer, manglende konsekvens eller homogenitet osv. Nogle gange kan oversætter, redaktør og korrekturlæser naturligvis også have en dialog, fordi ikke alt altid kan løses ved hjælp af ordbøger og den slags. Der kan også være holdninger og principper i spil, som må diskuteres og afklares i fælles forståelse.
Og her er vi jo 65 år tilbage i tiden, så der er antikverede begreber og betegnelser, der kræver research. For eksempel i dette samlebind om der var en Miss France i starten af 1960'erne, som var gift med en kulsvier, eller som måske kendte en mand ved navn Charbonnier, der er et almindeligt efternavn og desuden betyder kulsvier, der havde snydt hende for nogle penge. Og den slags.
Der er næsten 50.000 ord og 300.000 enheder i sådan et samlebind, så der er nok at snuble over
Som læser har man nok en tendens til at se lidt forsimplet på processen omkring korrrekturlæsning, da man typisk ikke ved, hvilket arbejde, der er gået forud for udgivelserne. Jeg falder blot over de gængse tastefejl, som springer lettere i mine øjne, da jeg ikke har forfattet teksten og dermed ikke er forudindtaget.
Dog er jeg spændt på, om danske forlag - generelt set - lægger den samme værdi i oversættelserne, hvad angår research af (faglige) udtryk, dialog på tværs af organisationen, tilkendegivelse af holdninger, etc., som du har beskrevet ovenfor?! Jeg antager, at det er forskelligt fra udgivelse til udgivelse og naturligvis også afhænger af de enkelte forlags finansielle formåen. Jeg ved ikke, om det er det rette ordvalg, men bestemte udgivelser er "vigtigere" end andre udgivelser og aftvinger nødvendigvis en større arbejdsmængde for at sikre en højere kvalitet. Det skal dog ikke forstås på den måde, at forlagene med vilje giver køb på kvaliteten, men jeg forestiller mig, at man er mere ærekær over for samlebind med Blueberry, Luftens Ørne og Blake & Mortimer, end man måske er med et "letfordøjeligt" album med Lucky Luke. Blot en tanke, som du selvfølgelig ikke kan svare på, på vegne af alle forlag i Danmark.