Letraset (og andre varemærker, men Letraset var førende) var såkaldte gnubbebogstaver, man købte (i dyre domme) i store A3-overføringsark, hvor der var talrige bogstaver og typografiske tegn i en bestemt teksttype, som man med en flad. afrundet "gnubbepen" kunne overføre, man kunne kalde det at kalkere, til papir, ét for ét, og placere dem i en passende og pæn spatiering til hele ord eller sætninger. I et reprokamera kunne man derefter forstørre eller formindske disse ord til den størrelse, man ønskede. Hvert bogstav på arket kunne kun bruges én gang, og antallet af hvert bogstav var nogenlunde afstemt med hyppigheden af brugen i et sprog. Alligevel rendte man hele tiden ind i, at der lige akkurat var flere af et bestemt bogstav, man skulle bruge.Mogens skrev: ↑29. okt 2024, 22:53Jeg blev nødt til at google Letraset, som måske ikke kan roses for noget specielt nu om dage, men på daværende tidspunkt lod de dog til at have haft en vis markedsposition og blev da også brugt flittigt i tegneseriesammenhænge, som du selv skriver det. Det vidner om en vis kvalitet, uanset om layoutet på visse forsider faldt uheldigt ud, men det er jo som sådan ikke Letrasets skyld.
Det var offsettryks store fordel, at al montage blev lavet på papirark, monteret sidevis og derefter affotograferet til trykfilm. Forgængeren var blysats og klichéer til illustrationer, det var langt mere besværligt. Interpresses og Stenby Tryks grundlægger, Arne Stenby, var en fremsynet mand, der tidligt indså, at denne ny produktionsform var som skabt til tegneserier. Stenby Tryk var et af Danmarks første store offsettrykkerier.
På Interpresses tegnestue var der store stativer med Letraset-ark, så man kunne bladre dem igennem på jagt efter en brugbar skrift til en bestemt overskrift eller logo. De var sorteret i alfabetisk orden. Her ses på skuffedariet i baggrunden tre af den slags stativer. Senere var der op mod ti. På væggen reklameplakater fra Letraset med aktuelle, nye skrifter. Til venstre i baggrunden en tidlig fotokopimaskine og forrest et montagebord, hvor man kunne fastspænde opsætninger og muligvis også trykfilm til udmåling og præcis beskæring. Selve hovedmotivet på billedet er Cirkeline, der var en kæk og afholdt piccolo på forlaget midt i 70'erne, ikke mindst fordi hun serverede frisksmurte ostemadder og varm te om eftermiddagen, på varme sommerdage hentede hun is i Bagsværd centrum.
Det andet billede viser, hvor mange fastansatte medarbejdere, der var påkrævet på tegnestuen i 1976, fordi der skulle gnubbes talrige Letraset-bogstaver hver dag foruden alt andet tegnestuearbejde med håndkraft. De fleste af de tekster, der ses på bordene, er lavet med Letraset-typer.
Fotos © Jørgen Angel
Jeg kan godt se nu, at det er ret så madsenske bogstaver i den tekst med børnebladene. I øvrigt er du jo også et godt eksempel på en særlig kaliber, som ikke blot kan tegne, men også tegne bogstaver og lave lydefri grafisk opsætning og design og i øvrigt har tilbundsgående teknisk indsigt i trykproduktion både dengang og nu.
