Status fra Cobolt?

Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7406
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Status fra Cobolt?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Mogens skrev: 29. okt 2024, 22:53Jeg blev nødt til at google Letraset, som måske ikke kan roses for noget specielt nu om dage, men på daværende tidspunkt lod de dog til at have haft en vis markedsposition og blev da også brugt flittigt i tegneseriesammenhænge, som du selv skriver det. Det vidner om en vis kvalitet, uanset om layoutet på visse forsider faldt uheldigt ud, men det er jo som sådan ikke Letrasets skyld. :wink:
Letraset (og andre varemærker, men Letraset var førende) var såkaldte gnubbebogstaver, man købte (i dyre domme) i store A3-overføringsark, hvor der var talrige bogstaver og typografiske tegn i en bestemt teksttype, som man med en flad. afrundet "gnubbepen" kunne overføre, man kunne kalde det at kalkere, til papir, ét for ét, og placere dem i en passende og pæn spatiering til hele ord eller sætninger. I et reprokamera kunne man derefter forstørre eller formindske disse ord til den størrelse, man ønskede. Hvert bogstav på arket kunne kun bruges én gang, og antallet af hvert bogstav var nogenlunde afstemt med hyppigheden af brugen i et sprog. Alligevel rendte man hele tiden ind i, at der lige akkurat var flere af et bestemt bogstav, man skulle bruge.

Det var offsettryks store fordel, at al montage blev lavet på papirark, monteret sidevis og derefter affotograferet til trykfilm. Forgængeren var blysats og klichéer til illustrationer, det var langt mere besværligt. Interpresses og Stenby Tryks grundlægger, Arne Stenby, var en fremsynet mand, der tidligt indså, at denne ny produktionsform var som skabt til tegneserier. Stenby Tryk var et af Danmarks første store offsettrykkerier.

På Interpresses tegnestue var der store stativer med Letraset-ark, så man kunne bladre dem igennem på jagt efter en brugbar skrift til en bestemt overskrift eller logo. De var sorteret i alfabetisk orden. Her ses på skuffedariet i baggrunden tre af den slags stativer. Senere var der op mod ti. På væggen reklameplakater fra Letraset med aktuelle, nye skrifter. Til venstre i baggrunden en tidlig fotokopimaskine og forrest et montagebord, hvor man kunne fastspænde opsætninger og muligvis også trykfilm til udmåling og præcis beskæring. Selve hovedmotivet på billedet er Cirkeline, der var en kæk og afholdt piccolo på forlaget midt i 70'erne, ikke mindst fordi hun serverede frisksmurte ostemadder og varm te om eftermiddagen, på varme sommerdage hentede hun is i Bagsværd centrum.

Det andet billede viser, hvor mange fastansatte medarbejdere, der var påkrævet på tegnestuen i 1976, fordi der skulle gnubbes talrige Letraset-bogstaver hver dag foruden alt andet tegnestuearbejde med håndkraft. De fleste af de tekster, der ses på bordene, er lavet med Letraset-typer.

Fotos © Jørgen Angel
Vedhæftede filer
Cirkeline_i_miljo.jpg
Tegnestuemiljoe.jpg
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7406
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Status fra Cobolt?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Mogens skrev: 29. okt 2024, 22:53Jeg kunne nu godt lide det gamle logo med jetjagerne, men det har nok været svært at integrere i de nye samlebind (og har næppe været tidssvarende, omend nostalgisk). :)
Jo, det var da sådan set en rimeligt okay logo efter datidens smag, som blev indført fra og med album 5, formentlig baseret lidt på logoen på album 1.

Forsiderne på de 16 album med Luftens Ørne viser med stor tydelighed forskellen på logoer og titler lavet med henholdsvis Letraset og håndtegnet.

1: To forskellige Letrasettyper
2. Logo letraset, titel håndtegnet; nogenlunde vellykket, fordi baggrunden litografisk har kunnet males sort
3. Alt med Letraset og drabelig afmaskning af baggrunden (oh my, oh my, der knald på!)
4. Røvsyg Letrasettype og totalt ukunstnerisk afmaskning af baggrunden, jeez!
5. Begge dele med to forskellige Letrasettyper. Her optræder den blivende logo første gang.
6. Logo Letraset, "Vampyrerne" håndtegnet, "går til angreb" Letraset
7. Ren Letraset
8. Ren Letraset
9. Ren Letraset
10. Logoen den hævdvundne, titlen håndtegnet
11. Logoen den hævdvundne, "Lejemorder" håndtegnet, "på vingerne Letraset
12. Logoen den hævdvundne, titel håndtegnet
13. Logoen den hævdvundne, titel håndtegnet. Uskøn afmaskning af baggrunden
14. Logoen den hævdvundne, titel håndtegnet
15. Ren Letraset
16. Logoen den hævdvundne, titel håndtegnet

De fleste håndtegnede titler (bortset fra på nr. 2 og nr. 13, tror jeg) er tegnet af John "Kris" Kristiansen, der tegnede hundredvis af titler og logoer til Interpresses udgivelser fra omkring 1960 og til begyndelsen af 1990'erne.
Vedhæftede filer
image.jpeg
image.jpeg (55.95 KiB) Vist 10218 gange
image.jpeg
image.jpeg (59.22 KiB) Vist 10218 gange
image.jpeg
image.jpeg (61.6 KiB) Vist 10218 gange
image.jpeg
image.jpeg (59.27 KiB) Vist 10218 gange
image.jpeg
image.jpeg (54.18 KiB) Vist 10218 gange
image.jpeg
image.jpeg (63.6 KiB) Vist 10218 gange
image.jpeg
image.jpeg (63.09 KiB) Vist 10218 gange
image.jpeg
image.jpeg (67.19 KiB) Vist 10218 gange
image.jpeg
image.jpeg (47.55 KiB) Vist 10218 gange
image.jpeg
image.jpeg (63.62 KiB) Vist 10218 gange
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7406
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Status fra Cobolt?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Her de 6 første. Den hævdvundne logo blev formentlig indført af Henning Kure, der blev ansat på forlaget mellem album 4 og album 5 og opdaterede designet en hel del. Problemet med de første fire var dels, at grundmaterialet stammede fra hollandske udgaver, hvor nogen tydeligvis havde sat sig for at lave et overfrisk design, ikke mindst også for at slippe for alle de franske logoer og titler, der var indbygget i trykfilmene, og dels at ingen på Interpresse rigtig tog sig af albumudgivelsernes udformning, før Henning kom til.
Vedhæftede filer
image.jpeg
image.jpeg (59.67 KiB) Vist 10217 gange
image.jpeg
image.jpeg (59.79 KiB) Vist 10217 gange
image.jpeg
image.jpeg (61.59 KiB) Vist 10217 gange
image.jpeg
image.jpeg (46.82 KiB) Vist 10217 gange
image.jpeg
image.jpeg (60.95 KiB) Vist 10217 gange
image.jpeg
image.jpeg (80.58 KiB) Vist 10217 gange
Brugeravatar
Mogens
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 847
Tilmeldt: 4. dec 2009, 00:11

Re: Status fra Cobolt?

Indlæg af Mogens »

Carsten Søndergaard skrev: 30. okt 2024, 00:32
Mogens skrev: 29. okt 2024, 22:53Jeg blev nødt til at google Letraset, som måske ikke kan roses for noget specielt nu om dage, men på daværende tidspunkt lod de dog til at have haft en vis markedsposition og blev da også brugt flittigt i tegneseriesammenhænge, som du selv skriver det. Det vidner om en vis kvalitet, uanset om layoutet på visse forsider faldt uheldigt ud, men det er jo som sådan ikke Letrasets skyld. :wink:
Letraset (og andre varemærker, men Letraset var førende) var såkaldte gnubbebogstaver, man købte (i dyre domme) i store A3-overføringsark, hvor der var talrige bogstaver og typografiske tegn i en bestemt teksttype, som man med en flad. afrundet "gnubbepen" kunne overføre, man kunne kalde det at kalkere, til papir, ét for ét, og placere dem i en passende og pæn spatiering til hele ord eller sætninger. I et reprokamera kunne man derefter forstørre eller formindske disse ord til den størrelse, man ønskede. Hvert bogstav på arket kunne kun bruges én gang, og antallet af hvert bogstav var nogenlunde afstemt med hyppigheden af brugen i et sprog. Alligevel rendte man hele tiden ind i, at der lige akkurat var flere af et bestemt bogstav, man skulle bruge.

Det var offsettryks store fordel, at al montage blev lavet på papirark, monteret sidevis og derefter affotograferet til trykfilm. Forgængeren var blysats og klichéer til illustrationer, det var langt mere besværligt. Interpresses og Stenby Tryks grundlægger, Arne Stenby, var en fremsynet mand, der tidligt indså, at denne ny produktionsform var som skabt til tegneserier. Stenby Tryk var et af Danmarks første store offsettrykkerier.

På Interpresses tegnestue var der store stativer med Letraset-ark, så man kunne bladre dem igennem på jagt efter en brugbar skrift til en bestemt overskrift eller logo. De var sorteret i alfabetisk orden. Her ses på skuffedariet i baggrunden tre af den slags stativer. Senere var der op mod ti. På væggen reklameplakater fra Letraset med aktuelle, nye skrifter. Til venstre i baggrunden en tidlig fotokopimaskine og forrest et montagebord, hvor man kunne fastspænde opsætninger og muligvis også trykfilm til udmåling og præcis beskæring. Selve hovedmotivet på billedet er Cirkeline, der var en kæk og afholdt piccolo på forlaget midt i 70'erne, ikke mindst fordi hun serverede frisksmurte ostemadder og varm te om eftermiddagen, på varme sommerdage hentede hun is i Bagsværd centrum.

Det andet billede viser, hvor mange fastansatte medarbejdere, der var påkrævet på tegnestuen i 1976, fordi der skulle gnubbes talrige Letraset-bogstaver hver dag foruden alt andet tegnestuearbejde med håndkraft. De fleste af de tekster, der ses på bordene, er lavet med Letraset-typer.

Fotos © Jørgen Angel
Det må være dejlige minder, for det er altid rart at kunne tænke tilbage på gode, gamle kolleger og den måde, man tidligere arbejdede på. Og det må være svært for nutidens unge at kunne forstå de forhold og tekniske virkemidler, man tidligere var begrænset af, men som man alligevel betragtede som store, spændende muligheder. :)
Brugeravatar
Mogens
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 847
Tilmeldt: 4. dec 2009, 00:11

Re: Status fra Cobolt?

Indlæg af Mogens »

Carsten Søndergaard skrev: 30. okt 2024, 00:55
Forsiderne på de 16 album med Luftens Ørne viser med stor tydelighed forskellen på logoer og titler lavet med henholdsvis Letraset og håndtegnet.

1: To forskellige Letrasettyper
2. Logo letraset, titel håndtegnet; nogenlunde vellykket, fordi baggrunden litografisk har kunnet males sort
3. Alt med Letraset og drabelig afmaskning af baggrunden (oh my, oh my, der knald på!)
4. Røvsyg Letrasettype og totalt ukunstnerisk afmaskning af baggrunden, jeez!
5. Begge dele med to forskellige Letrasettyper. Her optræder den blivende logo første gang.
6. Logo Letraset, "Vampyrerne" håndtegnet, "går til angreb" Letraset
7. Ren Letraset
8. Ren Letraset
9. Ren Letraset
10. Logoen den hævdvundne, titlen håndtegnet
11. Logoen den hævdvundne, "Lejemorder" håndtegnet, "på vingerne Letraset
12. Logoen den hævdvundne, titel håndtegnet
13. Logoen den hævdvundne, titel håndtegnet. Uskøn afmaskning af baggrunden
14. Logoen den hævdvundne, titel håndtegnet
15. Ren Letraset
16. Logoen den hævdvundne, titel håndtegnet

De fleste håndtegnede titler (bortset fra på nr. 2 og nr. 13, tror jeg) er tegnet af John "Kris" Kristiansen, der tegnede hundredvis af titler og logoer til Interpresses udgivelser fra omkring 1960 og til begyndelsen af 1990'erne.
For mig er det knap så tydeligt, hvornår logoer og titler er lavet med Letraset og hvornår de er håndtegnet, men jeg har jo heller ikke arbejdet i forlagsbranchen og har det derfor ikke siddende på rygraden som visse andre. :D

Spørgsmålet til 1 million kroner: hvis Letraset var så dyrt, hvorfor benyttede man så ikke bare håndtegnede titler noget mere? :wink:
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8608
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Status fra Cobolt?

Indlæg af Frank Madsen »

Carsten Søndergaard skrev: 30. okt 2024, 00:32Det andet billede viser, hvor mange fastansatte medarbejdere, der var påkrævet på tegnestuen i 1976, fordi der skulle gnubbes talrige Letraset-bogstaver hver dag foruden alt andet tegnestuearbejde med håndkraft. De fleste af de tekster, der ses på bordene, er lavet med Letraset-typer.

Fotos © Jørgen Angel
Det nederste billede må være fra omkring 1983, for den overskrift for "Danmarks morsomste tegnefilm som børneblade" har jeg håndtegnet, mens jeg stadig var en ludfattig, ung tegner. :D Jeg kan også se, at teksterne til Stefan Fjeldmarks H.C. Andersen-album "Snedronningen" er på tegnebordet, det udkom det år, og Henning bad om at måtte bruge en tegning, jeg havde lavet af Stefan, inde i albummet.

Tegnestuemiljoe.jpg
Tegnestuemiljoe.jpg (99.87 KiB) Vist 10057 gange
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7406
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Status fra Cobolt?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Mogens skrev: 30. okt 2024, 22:05For mig er det knap så tydeligt, hvornår logoer og titler er lavet med Letraset og hvornår de er håndtegnet, men jeg har jo heller ikke arbejdet i forlagsbranchen og har det derfor ikke siddende på rygraden som visse andre. :D
Tilstået, det var nok lige frisk nok af mig med den store tydelighed, sorry!
Mogens skrev: 30. okt 2024, 22:05Spørgsmålet til 1 million kroner: hvis Letraset var så dyrt, hvorfor benyttede man så ikke bare håndtegnede titler noget mere? :wink:
Man brugte faktisk også håndtegnede titler i stor udstrækning, men det kræver trods alt talent, ikke blot tegnetalent, men også talent for den særlige disciplin at tegne bogstaver. Mange grafiske tilrettelæggere var uddannet på grafisk højskole og kunne det, der var brug for til grafisk tilrettelægning rent teknisk set, men de var ikke nødvendigvis dygtige håndtegnere. Til gengæld havde de ofte et oplært eller medfødt blik for typografi og kunne derfor føre flotte og effektive montager ud i livet ved hjælp af Letrasets store udvalg.

På den måde var Letraset trods alt i mange tilfælde billigere og mere praktisk end at indforskrive håndtegnere, der måske skulle lave adskillige udkast, før noget blev accepteret. Uanset hvad var alting meget dyrere end i dag, fordi alting var håndgjort, det var hele vejen igennem fra tekstning, grafisk tilrettelægning, montager, udskydninger, reprofotograferinger, litografisk håndarbejde, foruden enorme mængder håndbåret materiale pr. post eller stjernedyre kurerfirmaer osv. Når det overhovedet hang sammen alligevel, og tegneserier endda var forholdsmæssigt billigere end i dag, var det jo, fordi oplagene generelt var 10, 20, 30 eller 50 gange større end i dag.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7406
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Status fra Cobolt?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Frank Madsen skrev: 30. okt 2024, 23:16Det nederste billede må være fra omkring 1983, for den overskrift for "Danmarks morsomste tegnefilm som børneblade" har jeg håndtegnet, mens jeg stadig var en ludfattig, ung tegner. :D Jeg kan også se, at teksterne til Stefan Fjeldmarks H.C. Andersen-album "Snedronningen" er på tegnebordet, det udkom det år, og Henning bad om at måtte bruge en tegning, jeg havde lavet af Stefan, inde i albummet.
Tak for tidsfæstelsen, jeg syntes nok, der var noget, der ikke passede med 70'erne. Poul Kyed, der var produktionschef, sad ikke derovre i baggrunden, men har nok på opfordring af fotografen sat sig der, så han kunne komme med på billedet.

Og så bekræfter min fejlagtige antagelse jo egentlig Mogens' forbehold ovenfor, når jeg ikke selv kan se forskel på Letraset og håndtegnede bogstaver :oops: Jeg kan godt se nu, at det er ret så madsenske bogstaver i den tekst med børnebladene. I øvrigt er du jo også et godt eksempel på en særlig kaliber, som ikke blot kan tegne, men også tegne bogstaver og lave lydefri grafisk opsætning og design og i øvrigt har tilbundsgående teknisk indsigt i trykproduktion både dengang og nu.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7406
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Status fra Cobolt?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

I øvrigt var sloganet vist i første omgang "Danmarks billigste børneblade" med prisen på 5 kr. Men så pudsede Aller deres advokat på sagen, fordi Sølvpil kostede 4,95 kr. Så måtte der et nyt slogan til.
Ozymandias Rex
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 162
Tilmeldt: 8. jun 2005, 14:55

Re: Status fra Cobolt?

Indlæg af Ozymandias Rex »

Overvejer Cobolt at udgive den nye Tintinserie Les Coulisses d'une oeuvre?
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7406
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Status fra Cobolt?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Ozymandias Rex skrev: 9. nov 2024, 22:33 Overvejer Cobolt at udgive den nye Tintinserie Les Coulisses d'une oeuvre?
Nej. Dels ville det være nær uoverkommeligt at gennemføre, 23 bind på 112 sider med ekstra nørderier i forhold til de tre bind "Hergés liv og værk", hvert bind ville mindst komme til at koste 300 kr.

Og selv hvis Cobolt alligevel ville overveje det, ville vi ikke få lov. Det er desværre meget lidt, der kan lade sig gøre.
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8608
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Status fra Cobolt?

Indlæg af Frank Madsen »

Carsten Søndergaard skrev: 10. nov 2024, 00:17Og selv hvis Cobolt alligevel ville overveje det, ville vi ikke få lov.
Hvorfor ikke?
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7406
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Status fra Cobolt?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Frank Madsen skrev: 11. nov 2024, 12:02
Carsten Søndergaard skrev: 10. nov 2024, 00:17Og selv hvis Cobolt alligevel ville overveje det, ville vi ikke få lov.
Hvorfor ikke?
Jeg ville ønske, jeg vidste det, eller forstod det. Men alt har grundlæggende noget at gøre med Moulinsarts/TTIs anstrengte forhold til Casterman.
Brugeravatar
Niels Jørgen
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 115
Tilmeldt: 16. jul 2009, 12:34

Re: Status fra Cobolt?

Indlæg af Niels Jørgen »

Nu "påstår" Forlaget ZOOM, at de begynder nyudgivelse af Natacha. Har Cobolt droppet serien? Vi fik jo aldrig de resterende samlealbum, og det seneste album med skøn-jomfruen er en del år gammelt.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7406
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Status fra Cobolt?

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Niels Jørgen skrev: 26. nov 2024, 08:14 Nu "påstår" Forlaget ZOOM, at de begynder nyudgivelse af Natacha. Har Cobolt droppet serien? Vi fik jo aldrig de resterende samlealbum, og det seneste album med skøn-jomfruen er en del år gammelt.
Netop, det seneste album kom for seks år siden, og allerede da hang serien med røven i vandskorpen, og albummet udkom sådan set kun, fordi det var anden halvdel af den historie, der startede i album 22. Og samlebindsserien er jo også indstillet for næsten lige så længe siden. Så det var svært for Cobolt at se en udgivelsessammenhæng for et nyt album på så stor afstand af de tidligere udgivelser. Også selv om det nye album på en måde er tredje ben i en form for trilogi om Den Blå Spurvehøg.

Walthéry fortæller jo med hjertet, og al ære og respekt for det, men han har også gennem de seneste årtier (ud af i alt 55 år) flyttet serien ud af dens oprindelige univers, fordi han har været forelsket i gamle (og forlængst afdøde) nære venners manuskripter og idéer. Selv om historierne er velkomponerede og spændende nok, har alt det med Natachas og Walters bedsteforældre meget lidt at gøre med omdrejningspunktet for seriens storhedstid, moderne luftfart, og hvad et internationalt luftfartsmiljø kan føre med sig af spændende begivenheder. Der er næsten ingen fly, ingen stewardesser, ingen piloter, ingen lufthavne længere. Og koblingen i de senere album til Walthérys elskede gamle ven Sirius' tegneserie "Den Blå Spurvehøg" siger jo ikke danske læsere noget som helst. Det er muligvis et halmstrå, man kan klamre sig til i Belgien og Frankrig, men jo ikke her, hvor den serie aldrig er udgivet.

Al ære og respekt for at Zoom udgiver det nye album, både for de trofaste fans' skyld, og for Walthérys skyld. Dansk er trods alt et af uhyre få sprog, serien på den måde bliver komplet på. Jeg foreslog selv, at rettighedshaveren kunne tilbyde albummet til et andet dansk forlag, og næste dag var det en realitet. Og selv om det er endnu en flashbackhistorie, er den altså fin nok, og på ægte walthérysk metavis medvirker han selv som figur i historien.

Om titlen "Chanson d'avril" er en reference til Georges Bizets musikalske iscenesættelse af Louis-Hyacinthe Bouilhets digt eller til Henry Kosters amerikanske film "Forårs-paraden" fra 1940, har jeg ikke sat mig ind i. Begge dele kunne sikkert have inspireret Walthéry.
Besvar