Hvem var den første tegner, du var bevidst om som barn?

[GoogaMooga]

Jeg købte nu aldrig den salgsmyte med Walt Disney som tegner, da jeg var helt lille. Én mand kunne umuligt have tegnet så meget, og i så forskellige stilarter. Så jeg tænkte nok bare, at han overså den samlede produktion.

Vi skal frem til 1970, 2. klasse på kostskole, hvor jeg lånte mit første album, "King Ottokar's Sceptre", fra Methuen. Dér var tegneren fuldt krediteret, Hergé. Jeg kan så ikke huske, om jeg læste navnet som "Hærge" eller "Hurge", men det har ikke været den korrekte franske (belgiske) udtale, for jeg kendte intet til fransk i den alder.

Førsteudgaven fra Methuen, 1958:

[ovemunk]

Jeg må ærligt indrømme at jeg overhovedet ikke skænkede det en tanke. Jeg kan så også huske mange år senere, at der var en tegner der konsekvent lavede alle skeløjede i Anders And men det var efter jeg havde fundet ud af Barks osv. Jeg tror egentlig det var den tegner der fik mig til at stoppe.

[Antaeus]

Jeg kan ikke huske hvornår jeg blev bevidst om en specifik tegners navn.

Jeg husker dog tydeligt og var meget bevidst om at de forskellige blade og serier havde nogle tegnere, der var meget bedre end de andre. Det blev jeg bevidst om i en ret tidlig alder.

I Anders And bladet kunne jeg tydeligt genkende Paul Murry og Carl Barks' tegninger og ærgrede mig over når de ikke havde valgt en af disse to fantastiske tegnere men i stedet havde valgt de knap så gode, Hubbard eller Strobl (jeg kendte selvfølgelig ikke navnene, men de hed så bare de gode tegnere og så de andre tegnere). Jeg kunne også godt lide Tellos Sorte Slyngel historier og i Jumbobøgerne var det Romano Scarpa.

Det samme gjorde sig gældende i Fantomet og Tarzan og her gik jeg især efter henholdsvis Jaime Vallvé og Russ Manning, som klart skilte sig positiv ud.

[GoogaMooga]

Jeg må ærligt indrømme at jeg overhovedet ikke skænkede det en tanke. Jeg kan så også huske mange år senere, at der var en tegner der konsekvent lavede alle skeløjede i Anders And men det var efter jeg havde fundet ud af Barks osv. Jeg tror egentlig det var den tegner der fik mig til at stoppe.

Mener du, stoppe med AA & Co., eller tegneserier i det hele taget?

[GoogaMooga]

Også jeg havde mine Disney favoritter uden at kunne sætte navn på. Men i 1974 udkom Den Store Anders And, og DR sendte en portrætfilm om Barks, og så kunne jeg sætte navn på Den Gode Tegner. Paul Murry navnet lærte jeg først langt senere, ligeså de andre. Eurodisney fik jeg aldrig noget forhold til, og jeg fik kun læst den første håndfuld Jumbo bøger. Gad dem ikke. Desuden var de lidt halvdyre.

[Asger Pedersen]

For mig var det enten Jack Kirby eller Romita, da de jo var krediterede i de gamle FF og Edderkoppen fra 1967. Superman, Batman og stort set alle andre blade var uden kreditering. Fart og tempo, der havde tegnere og forfattere anført, læst jeg først fra 1968.

[ovemunk]

Jeg må ærligt indrømme at jeg overhovedet ikke skænkede det en tanke. Jeg kan så også huske mange år senere, at der var en tegner der konsekvent lavede alle skeløjede i Anders And men det var efter jeg havde fundet ud af Barks osv. Jeg tror egentlig det var den tegner der fik mig til at stoppe.

Mener du, stoppe med AA & Co., eller tegneserier i det hele taget?

Jeg stoppede med Anders And og det var på en måde hårdt fordi vi havde købt den ligesålænge jeg kunne læse men jeg købte den til min lillebror til sidst og han var ret ligeglad.

[Mogens]

Jeg ved ikke, hvornår jeg blev bevidst om selve navnene på serieskaberne, men tegningerne af Hermann, Denayer og Tibet brændte sig meget hurtigt fast på min nethinde. Og så var dér Sølvpil. Ham ville jeg gerne være som. Eller have ham som ven, så jeg kunne vise ham frem i skolen (og være én af de seje). Det var de - til tider - barnagtige perspektiver.

[morlyk1]

Hmm.... for mig har det nok været Herb Trimpe, jeg begyndte at bide mærke i omkring 1981, da de danske Hulk-blade udkom.

[Gimli]

Jeg tror at Hermann’s streg, var den første jeg kunne “genkende”/blev bevidst om. Men der gik år(tier?) før jeg begyndte at hæfte mig ved navne og menneskerne bagved.

[Robin]

Det var Carl Barks. Først blot han tegninger, så dukkede hans navn op via min 6 år ældre bror. Det har været i -67/-68. Ovre I Batman bladene stod der Bob Kane over det hele, men jeg kunne jo se forskel. Jeg kunne godt lide, når der var en gul cirkel om bat-emblemet, jeg fandt ud af at den "Bob Kane" måske hed Carmine Infantino....


mvh.

[Frank Madsen]

Hvem var den første tegner, du var bevidst om som barn?

Det har nok været Åke Skjold i skarp konkurrence med Jørgen Clevin.

[GoogaMooga]

Ham husker jeg godt!

[Carsten Søndergaard]

Det har nok været Åke Skjold i skarp konkurrence med Jørgen Clevin.

Ha, ja afgjort Åke Skjold, han fremstod som en verdensmester. Jeg fik endda min mor til at indsende kuponen, men det blev ved, at jeg var "elev på prøve".

Ellers var det en række af de gamle danske tegnere, fordi min oldefar havde været så betænksom at klippe utallige tegneserier ud af ugeblade i første halvår af det 20. århundrede og sy dem sammen i tykke bundter, og min mormor havde været så betænksom at opbevare og gemme dem. Og de danske tegnere havde jo ofte signeret dem, fx var jeg ret stor fan af Ingvars "Tjavs" og "Prins Pilfinger". Også navnet "Bo Bojesen" forbandt jeg tidligt med hans karakteristiske stil, som jeg bed mærke i fra midt i 60'erne, da jeg begyndte at læse Politiken, også fordi der var så mange tegneserier og børnespalten med tegneserien om Kvik, onkel Fip og tante Amalie. Og særligt efter at Jan Lööfs "Felix" startede i 1967, og den var jo også signeret. I modsætning til stort set alle tegneserier, der på den tid udkom i form af tegneserieblade.

[Lars S]

Helt sikkert John Byrne.

Husker hans Star-lord og Iron Fist i Kungfu magasinet - der var bare noget der ræsonerede hos mig.
Så var der især en Fantomet tegner jeg kunne genkende når hans ting var i Fantomet bladet - husker dog ikke hvad han hed eller om jeg nogensinde fandt ud af det.

Lidt senere var det Moebius - opdagede ham via Den Kyde Kyk og Den Hermetiske Garage, da det gik op for mig at jeg da vist nok havde set John Difool hos den lokale boghandel. Op på cyklen og afsted og få dem købt også.