Tegneserien er i dyb krise

[GoogaMooga]

Sig mig engang, er de slet ingen amerikanere, der kan tegne mere? Jeg har lige kæmpet mig igennem denne måneds Previews, og jeg bliver frygtelig mismodig. Det er jo lort det hele! Side efter side med ligegyldigheder, alle sammen goldt tegnet, blodfattigt, kønsløst, og anonymt. Hvor er de store stilister henne? Hvor er personlighederne?

Bevares, jeg ender altid med at finde en lille håndfuld bøger (jeg kan ikke lade være), men de er alle sammen genoptryk fra da ruder konge var knægt! Måske er det også godt nok. Der findes jo så mange gode oldies, at man aldrig bliver færdig. Så kan jeg på sin vis være ligeglad med, at tegneserien som kunstform ikke har nogen fremtid.

Og der er ingen trøst at hente i Europa. Her er der heller ingen superstjerner, der kan imponere mig. Ja, for at føje spot til skade, gider europæerne ikke engang at varetage deres kulturarv. Det er de samme genoptryk om og om igen. Desværre har store danske forlag som Zoom forelsket sig i newies, og udgiver læssevis af disse ting.

Så er der manga. De har alle dage været en blandet fornøjelse. Men også dér fornemmer jeg, at løbet er kørt. De få ting, jeg køber, er oldgamle.

Måske gør det ikke noget. Jeg lever alligevel i en tidskapsel. Men jeg kan ikke lade være med at have lidt ondt af de unge læsere, der falder i svime over talentløst lort, og tror, det "peger fremad".

[Frank Madsen]

Sig mig engang, er de slet ingen amerikanere, der kan tegne mere? Jeg har lige kæmpet mig igennem denne måneds Previews, og jeg bliver frygtelig mismodig. Det er jo lort det hele! Side efter side med ligegyldigheder, alle sammen goldt tegnet, blodfattigt, kønsløst, og anonymt. Hvor er de store stilister henne? Hvor er personlighederne?
Og der er ingen trøst at hente i Europa. Her er der heller ingen superstjerner, der kan imponere mig. Ja, for at føje spot til skade, gider europæerne ikke engang at varetage deres kulturarv. Det er de samme genoptryk om og om igen. Desværre har store danske forlag som Zoom forelsket sig i newies, og udgiver læssevis af disse ting.
Måske gør det ikke noget. Jeg lever alligevel i en tidskapsel. Men jeg kan ikke lade være med at have lidt ondt af de unge læsere, der falder i svime over talentløst lort, og tror, det "peger fremad".

Hvis folk køber dem, er det vel udtryk for, at det, du kalder "talentløst lort", taler til de unge generationer i højere grad end "de store stilister", der havde deres storhedstid i Pilote/Tintin-æraen for 70 år siden. Og kan du ikke trods alt finde trøst ved, at de franske bestsellerlister toppes af en lind strøm at "Asterix", "Vakse Viggo" og "Blake og Mortimer" tegnet af nye tegnere, der omhyggeligt og nærmest selvudslettende forsøger at ramme 1960'ernes stil (og dermed din tidskapsel) så tæt som muligt?

[GoogaMooga]

Jo da, det beviser jo blot euroklassikernes slidstyrke.

Faktisk har jeg en lille tilståelse. Af de ni ting, jeg har bestilt i denne måned, var en enkelt af dem faktisk en newie. Det sker ellers yderst sjældent. Jeg bestilte den nye Lucky Luke hors-série tegnet af Blutch, der har fået titlen "Untamed" på engelsk. Jeg kan godt lide, hvad Blutch gjorde med Tim og Thomas, og den nye Lucky Luke ser både lovende og indbydende ud. Det gjorde lidt ondt at skulle bestille den fra Cinebook, da jeg ikke kan lide det forlag, men Cobolt har ikke tænkt sig at udgive den, så det bliver min første Lucky Luke på engelsk. Jeg aner dog ikke, om vores cowboyhelt får stukket en cigaret i kæften eller ej, hvilket hidtil har været det springende punkt for mig, men hva' faen, det er jo Blutch!

Tiden er en anden, og æstetikken har ændret sig - markant! Jeg kan genkende en newie på miles afstand. De unge (og sikkert også nogle gamle), må jo kunne lide den nye æstetik. Jeg har i hvert fald ladet mig vide i mange forskellige sammenhænge, at de gamle klassikere slet ikke taler til dem. Man hører ord som "bedaget" og "støvet". Så måske skulle jeg ikke have ondt af dem. De er lykkelige for det, de får.

Dette har bare være et "rant", en svada. Jeg havde brug for at sige min ærlige mening og få luft for mine frustrationer. Jeg ved godt, det ikke vil ændre på noget. Og så længe vi får lidt genoptryk, kan jeg jo ret beset være ligeglad. Alle er lykkelige med deres valg. Men for mig at se, er tegneserien stendød som kunstform. Den vil fortsætte som et medium, den holder en masse mennesker beskæftiget, og den holder hjulene i gang. It's all good.

[benadikt]

... Af de ... ting, jeg har bestilt..., var en enkelt ... newie... Jeg bestilte den nye Lucky Luke hors-série tegnet af Blutch, der har fået titlen "Untamed" på engelsk...

Jeg venter og håber på, at den kommer på mindst ét skandinavisk sprog. Udover at jeg foretrækker tegneserier på dansk eller norsk, dernæst svensk, så afstår jeg fra at købe fra et forlag, der censurerer sine udgivelser, sådan som Cinebook gør.

[Asger Pedersen]

Forzatan hvor kommer der mange gode tegneserier i disse år, jeg glæder mig usigeligt til Copenhagen Comics, hvor jeg skal se, dem alle, røre ved de fleste og købe alle dem, jeg har råd til, gerne med en signatur eller tegning, hvis skaberne er der. Jeg har allerede forudbestilt en bunke ved Eudor, og Dortheas Overlevelser er altid en fornøjelse. Igen i år har jeg selv haft en finger, ja faktisk alle ti og et par tæer, med i en udgivelse, som selv Googa nok vil glæde sig over.

[Nøhr]

Der er masser af fede tegnere - blot er der ingen der falder i din temmelig bedagede og autistisk bedømmende smag.

[GoogaMooga]

Der er masser af fede tegnere - blot er der ingen der falder i din temmelig bedagede og autistisk bedømmende smag.

Typisk og meget forudsigeligt svar fra dig. Hver sin lyst. "Autistisk" er under bæltestedet, jeg har Asperger's syndrom og det har intet med det at gøre. Det er en en ren smagssag. Jeg vælger bare at ignorere dit svar, du skal fanme ikke ha' lov til at ødelægge min dag. Jeg har aldrig gjort dig noget.

[Frank Madsen]

Det er i hvert fald et faktum, at antallet af tegneserieudgivelser herhjemme har været i stærk fremgang — nærmest en fordobling — siden 2012, hvilket man kunne læse og se i Nummer9s udmærkede artikel "Tegneseriedanmark i tal" fornylig:

https://nummer9.dk/artikler/tegneseriedanmark-i-tal/

Og antallet af tegneserieudgivelser af danske kunstnere satte rekord i 2022 — i hvert fald i dette århundrede — med over 80 titler. Vel at mærke med en tegne-, alders- og genremæssig spredning, der ikke er set større vel nogensinde. Og der bliver stadig lavet danske tegneserier, hvor salget måles i tusinder af solgte eksemplarer.

Også Norge og Tyskland (hvortil Danske Tegneserieskabere i maj/juni sender 15 danske serieskabere) er inde i en spændende udvikling.

[GoogaMooga]

Og det er kun godt! Som jeg skrev til sidst:

Den vil fortsætte som et medium, den holder en masse mennesker beskæftiget, og den holder hjulene i gang. It's all good.

Det står enhver frit for at betragte det som kunst. Jeg kan ikke selv få øje på noget særligt, men det er ikke noget problem som sådan. Du må da indrømme, at der er stor forskel på nutidens tegnere og så de gamle. Så er det op til én selv, om man kan lide det eller ej.

[Antaeus]

Der kommer masser af tegneserier som jeg gerne vil læse, om det så er nye, klassiske serier som ikke tidligere har været udgivet i Danmark, genoptryk eller samlebind. Der er ingen nye Hergé eller Franquin, men det er stadig rigtig gode tider for tegneserier/tegneserielæsere og jeg er hovedsageligt til tegneserier tegnet i klassisk stil.

[GoogaMooga]

Og det kan jeg kun respektere! Det viser jo, at man har et åbent sind og følger med tiden. Rent personligt har jeg svært ved at se, hvorfor f.eks. Karoline Stjernfelt skulle være bedre end Reed Crandall, men husk nu på, det er kun én mands mening, Der er ingen grund til at tro, at jeg vil ophøje denne mening til den absolutte sandhed, og det synes jeg heller ikke, jeg har givet udtryk for.

Min far kunne ikke lide rytmisk musik, og det kunne godt sommetider give anledning til friktion mellem ham og mig. Så jeg kan godt forstå, hvorfor Nøhr føler sig kaldet til at tage til genmæle. Det er bare svært at tage seriøst, når han drager autisme ind i billedet. Jeg kan ikke se, hvorfor autisme skulle påvirke æstetisk smag i nævneværdig grad, og jeg tror bare, det er noget, han slynger ud.

Jeg ved ikke, skulle jeg helt have holdt min kæft? Er det ikke okay at sige sin mening, hvis man gør det på en sober måde?

[Antaeus]

Og det kan jeg kun respektere! Det viser jo, at man har et åbent sind og følger med tiden. Rent personligt har jeg svært ved at se, hvorfor f.eks. Karoline Stjernfelt skulle være bedre end Reed Crandall, men husk nu på, det er kun én mands mening, Der er ingen grund til at tro, at jeg vil ophøje denne mening til den absolutte sandhed, og det synes jeg heller ikke, jeg har givet udtryk for.

Min far kunne ikke lide rytmisk musik, og det kunne godt sommetider give anledning til friktion mellem ham og mig. Så jeg kan godt forstå, hvorfor Nøhr føler sig kaldet til at tage til genmæle. Det er bare svært at tage seriøst, når han drager autisme ind i billedet. Jeg kan ikke se, hvorfor autisme skulle påvirke æstetisk smag i nævneværdig grad, og jeg tror bare, det er noget, han slynger ud.

Jeg ved ikke, skulle jeg helt have holdt min kæft? Er det ikke okay at sige sin mening, hvis man gør det på en sober måde?

Den sidste personlige del af indlægget hører ikke hjemme herinde.

[Frank Madsen]

Jeg ved ikke, skulle jeg helt have holdt min kæft? Er det ikke okay at sige sin mening, hvis man gør det på en sober måde?

Selvfølgelig er det ikke okay at fjerndiagnosticere folk, bare fordi man er uenig med dem, men du formulerer dig nogle gange på en kategorisk og alarmistisk facon, jeg tror, der tænder folk af og står i vejen for dine eller ofte udmærkede pointer: "goldt tegnet, blodfattigt, kønsløst, og anonymt" og "talentløst lort" om alle nye tegneserier (efter 1980, velsagtens) virker ikke ligefrem "sobert".

Men selvfølgelig er det svært at se den nye Jean Giraud, den nye Edgar P. Jacobs, den nye Jacques Tardi og den nye Albert Uderzo, når man betragter det fransk-belgiske tegneseriemarked anno 2024 — men da de debuterede, var DERES tegnestil også anderledes og nyskabende i forhold til de tegneserier, der var på markedet dengang. På samme måde er der lige nu tegneserieskabere, der er stilskabende og taler til nye generationer. F.eks. er jeg meget begejstret for "Fremtidens araber", som jeg langt hellere vil læse end en 70 år gammel tegneserie.

Meget af det handler om, at vi ikke længere har magasiner som Pilote, Tintin, Charlie og A Suivre, der solgte i høje oplag og sikrede en fast stabil indtægt til de serieskabere, der var så heldige at arbejde for dem.

[GoogaMooga]

Den sidste personlige del af indlægget hører ikke hjemme herinde.

Hold nu op, Antaeus, jeg drager bare et eksempel fra en anden verden til sammenligning og for at understøtte min pointe. Så må du springe over den del, hvis du ikke kan lide den.

[GoogaMooga]

På samme måde er der lige nu tegneserieskabere, der er stilskabende og taler til nye generationer. F.eks. er jeg meget begejstret for "Fremtidens araber", som jeg langt hellere vil læse end en 70 år gammel tegneserie.

Jeg har hørt meget godt om "Fremtidens araber", den lader til at have fået virkelig tag i folk. Og det er altså heller ikke manuskripterne, jeg angriber. Det tror jeg aldrig, jeg har gjort. Jeg går sikkert glip af nogle gode historier, men for mig drejer det hele sig om tegningerne. De er grunden til, at jeg overhovedet beskæftiger mig med denne kunstform. Jeg skal helst have en "wow" oplevelse og blive imponeret over noget, der for mig er guddommeligt og uopnåeligt. Hvis "wow" oplevelsen ikke er der, kan det være lige meget. Jeg synes f.eks., at du er en god tegner, netop fordi du er "old school" i din stil. Det samme kan man sige om Sussi's ting, jeg er bare ikke så vild med sandal-serier, så her er det emnet, der styrer min smag.

Inden for mit felt, oldies, har jeg en bred smag, tegnere med vidt forskellige stilarter. Fælles for dem alle er, at håndværket er i orden, de er personlige og brænder igennem. Det er så bare mig. Jeg er da heller ikke helt afvisende overfor newies, så monoman er jeg dog ikke. Er du sikker på, at "Fremtidens araber" begejstrer dig på grund af tegningerne? Får du virkelig en "wow" oplevelse her? Er det ikke snarere manuskriptet, der taler til dig, eller i det mindste en kombination af de to?