Ah... du har da helt ret! Derimod tror jeg du tager fejl, når du fortsætter:Frank Madsen skrev: En anden og muligvis mere præcis tolkning, der ikke bringer os ud i samme problemer: Vi har simpelthen at gøre med et billede på viktorianske seksualmoral. For hvad var det, kvinder formodedes at gøre, når mænd gav sig deres drifter i vold og forlangte disse tilfredsstillet indenfor ægteskabets rammer? Nemlig! Luk øjnene og tænk på England.
Det er en tvivlsom tolkning, at Blake skulle repræsentere kvinden i denne sammenhæng. Alene hans fallos (piben) viser, at han så afgjort er af hankøn. Der er nok snarere tale om en udpræget kønschauvanisme gør sit indtog her, da kvinderne må forlade scenen, når de har overstået deres pligter. Forbered maden og tilfredstil den mandlige seksualdrift - og forlad herefter scenen igen.Og det er præcis, hvad Blake gør, da Mortimer skænker te op i baggrunden. Blake er altså et symbol på kvinden, akkurat som Sophia var det i den jødiske visdomslitteratur.
Naturligvis.Jeg må anholde, at hvis tekandens tud er fallos, er teen at ligne med mikrogameter, altså de mandlige kønsceller (populært kaldet "sæd").
Uforløst, tænk uforløst! Den evigt pegende fallos hos Blake er ikke et tegn på en større libido, men derimod en uforløst seksualdrift. Ved at hellige sig pligten bliver dette fornuftsvæsen plaget af de indestængte drifter han ikke tør lade få overtaget. En dag vil de sammenbidte tænder dog knække piben og vilddyret slippe løs.Omvendt kan man hævde, at hvis Mortimers oralt bårne fallosmetafor er slapt nedadhængende, mens Blakes ditto peger lige frem (i nogle billeder endog svagt opad), peger det på en større (påstået?) libido hos sidstnævnte end hos den gode professor.
Mortimers fallos (og dermed libido) er helt tydeligt langt større. Men naturbarnets behov forløses, som de opstår, og derfor slipper han for at rende rundt med evigt strittende fallos.