Af et nyhedsbrev fra Egmont fremgår det, at der bliver skåret ned på superhelteudgivelser i bladform fra Serieforlaget. 2007 kommer til at byde på 12 numre Spider-Man-magasinet (børneudgaven) og 17-18 numre Superhelte, fordelt på 6 Spider-Man, 6 X-Men og DC-materiale for resten. Superman og Batman stopper som selvstændig titel, men bliver i princippet videreført som det føromtalte DC-materiale.
Dermed forsvinder Supreme Power, titlerne fra Ultimate-universet og der er intet tyder på, at der kan komme særtitler fra Marvel-universet som House of M og Secret War, som vi så i 2006.
Samtdig stiger priserne fra 49,95 til 59,95 for standrdlængdes blade (100 sider).
Udgivelsen af bøger fortsætter tilsyneladende. En bog er i hvert fald varslet til starten af 2007. Titlen er ukendt.
Endnu en af grundene til at jeg er begyndt at købe originalerne... Lidt ærligt alligevel for de mennesker som køber danske udgaver. Der er ikke noget mere frustrerende når man ikke kan få afsluttet en serie man er igang med.
Ja, det er lidt ærgerligt. Mit hovedformål med at købe de danske blade er dog stadig (udover at støtte dem selvfølgelig) at jeg har folk til at sortere det værste x-men og spider-man lort væk. Som kvaliteten har været de sidste par numre, må det dog være ganske rædderligt.