Asterix og Kleopatra luksus

Besvar
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23057
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Asterix og Kleopatra luksus

Indlæg af GoogaMooga »

ASTERIX OG KLEOPATRA LUKSUS

Det år jeg blev født, 1963, var på mange måder et skelsættende år, også for den verdenskendte franske tegneserie, “Astérix”. Denne serie var nu nået til den sjette historie, den helt igennem rendyrkede “Asterix og Kleopatra”, som kørte i Pilote fra nr. 215 til nr. 257.

I 1965 blev den udgivet som det sjette album i rækken fra Dargaud, og i 1969 fik danskerne den så som det andet album fra Gutenberghus, dog med en meget anderledes forside end den franske, da den famøse “varedeklaration” manglede. Den blev dog bragt i en senere udgave i 1977, og endelig i tredie udgave fra 1998, denne gang med den korrekte forside.

Forsiden og varedeklarationen refererer til den amerikanske storfilm fra 1963, “Cleopatra”, en film, som Goscinny og Uderzo valgte at parodiere, hvilket de gjorde umådelig godt. De gjorde det så godt, at albummet blev det første i serien, der solgte en million eksemplarer.

images (7)Forsiden, som er blevet nytegnet til den nye luksusudgave, referer specifikt til den originale filmplakat, hvor en henslængt Kleopatra (Elizabeth Taylor) er flankeret af Julius Cæsar (Rex Harrison) og Markus Antonius (Richard Burton). Det var den dyreste Hollywood film nogensinde produceret, og selv om den blev set af mange, gav den gigantisk underskud og var lige ved at ruinere Twentieth Century Fox.

Varedeklarationen gør grin med det voldsomme produktionsapparat, der skulle til for at lave så opulent og spektakulær en film, og Uderzo viser i sine flotte tegninger meget af den pomp og pragt, der syner godt op i filmen.

Det var Liz Taylor’s sidste store rolle som sexsymbol, og det tog Asterix teamet notits af. Uderzo gjorde Kleo slank, mørk, og sexet, med fyldige læber og den yndigste spidse næse, man kunne forestille sig, langt pænere end den historiske Kleopatra’s prominente gynther.

At vise Kleo så sexet i tegneserien var noget af en satsning for Uderzo og Goscinny, men den strenge katolske censur tog albummet til nåde, måske på grund af Goscinny’s humoristiske vinkling, hvor især Miraculix bliver forgabt og hele tiden skal beundre den næse.

Næsetemaet går så igen i pyramide sekvensen, hvor den tykke Obelix kommer til skade at brække næsen af Sfinksen. At Asterix, Obelix, og druiden Miraculix har fundet vej helt til Ægypten gør historien spændende og vedkommende. Det er første gang de står overfor en historisk figur siden Cæsar. Men også Ægyptens dronning bliver behandlet med respekt, akkurat ligesom det var tilfældet med Cæsar.

Det er en ting, der kan undre hele vejen igennem Asterix serien – hvorfor gør vore helte ikke kål på Cæsar én gang for alle? Men det ville være for nemt, så hellere et logisk brist. “Asterix og Kleopatra” udmærker sig ved at bringe Asterix og Obelix i livsfarlige situationer, hvor selv trylledrikken ikke kan hjælpe dem. Nej, så er det sjovere at lade Obelix’ lille skødehund Idéfix redde dagen, ja, redde vore helte ud af en penibel situation. Det virker helt troværdigt, og er med til at give serien bid, gøre den spændende.

Seks bobler ud af seks mulige

karakter 6 af 6

Asterix bind 2: Asterix og Kleopatra
64 sider, farver, hardcover
Forlag: Egmont
Tegner: Albert Uderzo
Forfatter: René Goscinny
Oversætter: Per Då og Søren Vinterberg
ISBN: 978-87-93274-68-6

GoogaMooga
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9629
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Asterix og Kleopatra luksus

Indlæg af Antaeus »

Spændende baggrundslæsning.
Jeg mener ikke jeg fik set hele filmen med Taylor og Burton, den var lang og lidt langtrukken.
Med baggrund i at "Borte med Blæsten" stadig er den bedst indtjenende film (inflation indregnet) så havde jeg måske også troet at "Cleopatra" var tæt på stadig at være den dyreste film, men det er slet ikke tilfældet. Den tager kun 24. pladsen ifølge denne liste:

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_m ... sive_films

Asterix og Kleopatra er en af de bedste Asterix historier, men lige som med et par Tintin Månehistorien og Soltemplet historien så er det stadig tegnefilmen jeg husker bedst.

Bedste forside er jeg lidt i tvivl om. Den oprindelige er selvfølgelig historisk interessant og det betyder en del, men den anden er den man som barn er vokset op med og har læst utallige gange og den synes jeg også er ret god.

Jeg regner ikke med at komme til at købe de nye luksus album. Jeg har albummene og så har jeg Wangels samlealbum som også er en luksus udgave. Ekstramaterialet retfærdiggør slet ikke det beløb man i sidste ende kommer til at punge ud med. Så hellere låne dem på biblioteket og læse ekstramaterialet.

Hvor er de nye dobbelt Asterix overskrifter i øvrigt noget rod.


Billede

Billede
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Gaston
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 374
Tilmeldt: 17. maj 2006, 23:51

Re: Asterix og Kleopatra luksus

Indlæg af Gaston »

Jeg har altid undret mig over hvor/hvad Asterix kigger på, på den originale danske forside? Nogle bud? :roll:
Brugeravatar
Snoopy
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 138
Tilmeldt: 23. jun 2016, 15:34

Re: Asterix og Kleopatra luksus

Indlæg af Snoopy »

Gaston skrev:Jeg har altid undret mig over hvor/hvad Asterix kigger på, på den originale danske forside? Nogle bud? :roll:
Mit bud er hans egen næse, for at sammenligne den med Kleopatras yndige en af slagsen. :wink:
TorbenB
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 252
Tilmeldt: 1. feb 2007, 22:31

Re: Asterix og Kleopatra luksus

Indlæg af TorbenB »

Alt det med Cleopatras næse henviser til en tekst af Blaise Pascal
https://birminghamhistorycenter.wordpre ... tras-nose/
Besvar