Og en journalist bør ikke tale med snacks i munden.
Mord i en fransk have og så tallet 2 foran. Vi er i perioden efter Tibet og A.P. Duchateau og dette album er således den anden, som Zidrou og Van Liemt har fingrene i. Den første var forrygende anderledes, mere mørk og dyster. Den anden? Nu får vi se...
Som i novellerne, så springer vi direkte ind i handlingen. In media res, og det er en fin start. Allan Falk tager det store spring, som en slags prolog, og så kan handlingen ellers skydes i gang. En række mystiske dødsfald har en del fællesnævnere, alle involverende mænd og kærlighed. Ja, faktisk spiller kærlighed en markant rolle i albummet, dels fordi disse dødsfald har med kærlighed at gøre, eller ønsket om kærlighed, dels fordi Allan har dametække og er eftertragtet, dels fordi Nanna, Allans kæreste, er et aktiv i handlingen.
Der er nemlig noget lumpent over disse dødsfald, som tilsyneladende blot skyldes hjerteanfald.
Man jagter en kvinde. Vidner har set, at umiddelbart inden at mændene falder som fluer, så kysses der igennem og dernæst flygter kvinden over hals og hoved.
Så langt så godt. Men der er jo mere i det, for de mænd som bukker under, har noget til fælles. Noget med Algeriet og Frankrig og atomprøvesprængninger. Så fra kærlighed til atomkraft. Begge vægtige og vigtige emner.
Jeg er splittet. I modsætning til de 'rigtige' Allan Falkhistorier, så er fortællingen mere stram. Ikke så meget spræl eller udenomssnak. Lejlighedsvist er spillet mellem Nanna og Allan der hen af, men det når aldrig at blive hverken irriterende eller sødsuppeagtigt. Det er der bare.
Plottet er denne gang ikke så interessant. Eller jo – det er det da, men selve opklaringen og de step der lægger op til, er tamme og ens adrenalisspejl bliver aldrig rystet. Dermed ikke sagt, at jeg kedede mig, for det gjorde jeg ikke. Der var bare ikke nogle peaks, ingen steder hvor man blev overrasket eller hvor spændingen for alvor var at finde.
Tegningerne er fine. For det meste. Ja. Allan ser dog underlig ud. Jeg er med på, at hver tegner har sin stil og at Falkmanden har skiftet ham en del gange, men Van Liemts version er ikke altid lige heldig.
Og han virker hæmmet, Allan Falk, ikke kun fordi han albummet igennem har armen i gips, men han sættes til vægs. Både af chefen på bladet, af kvinden han forfølger, af porschen, som han ikke kan køre. Han virker mere fjollet og passiv. Det klæder ham ikke.
Tegningerne rummer dybde. Baggrundene fine, men igen – hvad skal jeg kalde det? Det er lidt for anonymt, for intetsigende. Selv actionsekvenserne virker flade og uinteressante.
Når det så er sagt, så kan jeg lide albummet. Det når aldrig 1.R.I.P. Allan Falkhøjde, desværre og hæver sig heller ikke over de 'rigtige' Allan Falkalbum. Øv, jeg troede lige...
3 stjerner bliver det til.
Titel: 2. Mord i en fransk have
Tekst: Zidrou
Illustrationer: Van Liemt
Farvelægning: Cerminaro
Oversat af: Sebastian Weirsøe Flamant
Format: Hardcover, 56 sider i farver
Forlag: Zoom
Pris: 179,-
Isbn: 978-87-7021-050-8
