Jeg husker dit blik.
Det er år siden nu, men jeg husker skam stadig kulden fra Statsforvaltningen. Disse mure, disse røde mure der har set og hørt så mange beretninger, så mange tårer, så meget had.
Mød særlingen på værtshuset. Ham ovre i hjørnet, som blot sidder stille med sin øl. Dag ind. Dag ud. Vi griner lidt af ham. Dog kun for en stund. Hans sorger og ensomhed rager os ikke.
Prøv så alligevel at gå ind i ham. Lyt til mandens fortælling. Se på næverne.
Vi er i det sort-hvide hjørne i dag. Tegningerne rammer som en knyttet næve. Skarpe, spidse, præcise og nærmest nidkært sirlige. Manden bag hedder John Kenn Mortensen og han har skrevet og tegnet en lille lækkerdyster sag, Fribryderen. 72 sider med forord af Jakob Stegelmann.
Jeg kan lide den. Slet og ret. Den er hurtigt læst. Tegningerne simple og der er ikke meget end det, man ser. Vores hovedperson, mødet med en rullekrave. Og så til den anden side. Ikke meget baggrund, og hvad skal vi også med det? Vi har nok i denne spooky sag, som er Faust på dansk og i et satans mørkt sæde.
For hvor langt vil et menneske gå, for at opnå anerkendelse, berømmelse, rigdom, blive et navn? Langt. Langt, kan jeg betro dig, men alt har en pris. Også anerkendelse, berømmelse, rigdom og at blive til noget.
Det er den pris særlingen på baren betaler. Hans historie er frygtelig og vi får den kun i metaforer og flashback og med små spidse spydigheder. Den vigtigste kamp er nemlig tabt. Kærligheden, og tabet af ens eget kød og blod.
Forhammer, frygteligt navn, har slået en modstander ihjel. Det sker fra tid til anden. Altid tragisk og for Forhammer dobbelt modbydeligt, da hans dels må leve med visheden og skylden, dels fordi hans egen datter så til fra tæt hold. De tungeste kors at bære i livet, er dem vi skænker vores børn.
Men Forhammer har en chance. En sidste kamp, og det på trods af at han ikke har kæmpet i 25 år. En aftale blev indgået, og så er vi tilbage til det med prisen, og der er jo altid en pris. Intet i livet er gratis, og Forhammer betaler en frygtelig pris. Ja, vel den grummeste af alle. Tabet af kærlighed.
Der er herligt meget billedsprog i albummet. Sjæle der tabes. Narrer og ondskab. En boksering af tarme. Den sidste færd over til den anden side.
Albummet er hurtigt læst, og så godt, at man lige læser det igen. Man nyder de rå præcise tegninger og tænker uvægerligt på sit eget liv, og de valg og aftaler, som man selv har indgået og alle de aftaler og løfter, som man sked på, bare fordi der lige var noget andet…
Der er især to sider af Fribryderen, som jeg gerne vil fremhæve. Først og fremmest den rå vilde udstråling der kommer fra Johns pen. Giv den mand et grusomt manuskript og jeg skal love dig, du vil blive skræmt. Der er noget menneskeligt i de vredesudbrud, som vores hovedperson udgyder, og der er endnu mere menneskeligt i den desillusion, der også kommer til udtryk.
Den anden side er de der små ting, dem man først ser rigtig ved anden gennemlæsning. De søgte med nummerpladen 666 og så de mere raffinerede som kommentatorerne ved den sidste dyst, som hænger dødsdømte i deres løkker, at Forhammer er så stor, at han må smyge sig ud af Djævelens vogn og pakkeposten med det sidste datterblik. Den onde kommentar om SF.
Og så er jeg helt høj over dedikationerne til sidst.
Fahrenheit skal have tak. De står bag, og John Kenn Mortensen ligeledes, for Fribryderen er bestemt og markant et godt indspark i vores tegneserieverden. Lad os endelig få meget mere af det sorte. 4 satans sorte hjerter.
Titel: Fribryderen
Tekst: John Kenn Mortensen
Illustrationer: John Kenn Mortensen
Format: Hardcover, 72 sider
Forlag: Fahrenheit
Pris: 198,-
Isbn: 978-87-7176-007-1