World War X Den Samlede Udgave

[Antaeus]

Anmeldelse: Word War X Den Samlede Udgave

world.jpg (72.07 KiB) Vist 1943 gange

Det nye forlag Umff er kommet ud med tre udgivelser, det ene er samlebindet Word War X, som består af tre album og det første album er det eneste album som før har været udgivet på det danske marked. Samlebindet er en lækker udgave i høj kvalitet. Indbindingen er i hardback med tykt pap og med en forside som sammen med titlen tydeligt illustrerer hvilken slags historie man står med. Bagsiden er dog ikke særlig spændende og der mangler et endpaper, hvis det skulle være perfekt, men til hver historie er der en flot farvelagt forside i fuld størrelse som det hører hjemme i ethvert samlebind. Tegningerne er godt tegnet af Peter Snejbjerg med mange enkle tegninger af personerne tæt på, men også med gode afvekslinger, hvor der gøres mere ud af hvert panel så samlet står siderne flot. Farvelægningen er god i varme nye moderne farver og der er benyttet lækkert tykt mat papir i høj kvalitet. Albummet er mindre end normal album størrelse (21x28 cm). Alt i alt er det er en flot udgivelse.

Historien er en lang historie omkring Jordens kamp for ikke at bukke under for nogle monstre som pludselig dukker op og aliens har også deres rolle i historien samtidig med at både amerikanerne og russerne er indblandet. Handlingen starter starter dramatisk og så er handlingen i gang. Der er ikke nølen eller lidt trætte øjeblikke, der hvor jeg dog har nogle indsigelser er at man adskillelige gange kastes tilbage i tiden og bruger en del sider på at vise kaos og kampe en masse steder. Det hele er meget mystisk, der er mystiske eksistenser og man får kun lidt serveret hele tiden, hvilket er godt og historien skrider hele tiden fremad. Det som er knap så godt er at læseren desværre ikke indføres så godt i hvorfor det foregår og hvor de alle kommer fra, hvilke kræfter der er på spil og hvorfor. Jeg savner i den grad mere indsigt og forklaringer og det hele afsluttes med at jeg sidder med denne mangel når det hele slutter og en samlet følelse af at historien ikke er godt nok skruet sammen selv om den har mange fine øjeblikke.

Samlet er det en meget flot udgivelse i høj kvalitet og gode tegninger, men hvor historien halter en smule. Den er underholdende og rent karaktermæssigt er jeg på omkring 3 til 4 ud af 6. Historien trækker mod 3, mens alt andet trækker opad, jeg vil dog nøjes med karakteren 3 fordi historien er super vigtig for helhedsoplevelsen og jeg synes at de kunne have gennemarbejdet historien bedre og med nogle mindre tiltag kunne historien have stået væsentlig stærkere. Samlet er det et samlebind som anbefales.

Anmeldt af: Antaeus

Karakter: 3 ud af 6
Titel: World War X Den Samlede Udgave
Forlag: Umpff
Forfatter/tegner: Jerry Frissen/Peter Snejbjerg
Oversætter: Peter Snejberg
Form: Indbundet samlebind i farver, 21x28 cm, 152 sider
Udgivet: Frankrig/Danmark: 2013/2022
Pris: 268 kr.

[Berti Stravonsky]

Skidegodt Antaeus. Skidegodt.

[Antaeus]

Skidegodt Antaeus. Skidegodt.

Tak, det er i øvrigt ok hvis du har lyst til at lægge den på forsiden sammen med de andre anmeldelser.

[Berti Stravonsky]

Will do.

[umpff]

Tak for anmeldelse, Antaeus!

Dog en tilføjelse/rettelse: der er skam end-papers. Men de er sorte. Det er et helt bevidst valg vi tog, da vi besluttede hvordan vi ville præsentere World War X som samlet værk.
Der er så ufatteligt meget knald på samtlige 150 sider, at det ville blive for meget også at have illustrationer på end-papers. Den grafiske idé er, at læseren bliver ført ind til historien via de sorte sider (heraf én med titel, i samme grøn som på bogens ryg). Også derfor historiens sidste side følges direkte af en sort side, inden siderne med forsideskitser. Derefter til sort igen. Bagsiden er bevidst død-enkel, igen for ikke at der er fuld-knald-på overalt.

Bogens format er en smule mindre end standard albumstørrelse. Men den trykte del af siderne er en smule større end det tidligere udgivne bind 1 fra Fahrenheit. Efter aftale med Peter Snejbjerg, der også syntes der var for meget hvid kant omkring plancherne i originaludgaven.

[Antaeus]

Tak for anmeldelse, Antaeus!

Dog en tilføjelse/rettelse: der er skam end-papers. Men de er sorte. Det er et helt bevidst valg vi tog, da vi besluttede hvordan vi ville præsentere World War X som samlet værk.
Der er så ufatteligt meget knald på samtlige 150 sider, at det ville blive for meget også at have illustrationer på end-papers. Den grafiske idé er, at læseren bliver ført ind til historien via de sorte sider (heraf én med titel, i samme grøn som på bogens ryg). Også derfor historiens sidste side følges direkte af en sort side, inden siderne med forsideskitser. Derefter til sort igen. Bagsiden er bevidst død-enkel, igen for ikke at der er fuld-knald-på overalt.

Bogens format er en smule mindre end standard albumstørrelse. Men den trykte del af siderne er en smule større end det tidligere udgivne bind 1 fra Fahrenheit. Efter aftale med Peter Snejbjerg, der også syntes der var for meget hvid kant omkring plancherne i originaludgaven.

Ja, det er en flot udgivelse.
Men havde jeg valgt så havde jeg valgt et endpaper med smukke tegninger og ikke bare sort baggrund. Det er virkelig lækkert at åbne de mange nye album nu om dage og ofte finde et smukt endpaper i start og slut og vi husker vel alle Tintin, og så er det ligegyldigt om der er smæk på eller ej, det er det første man ser ud over forside og bagside og giver et virkelig lækkert førstegangsindtryk, det er lige prikken over i'et. Man kunne så have valgt en lidt mere enkelt endpaper i få farver eller måske endda sort/hvid, hvis man vil adskille sig fra resten. Og som skrevet havde jeg også gerne set en mere markant bagside, det er den og forsiden man oftest ser, så det er vigtigt, i hvert fald for mig at de er lækre.
Det er dog kun detaljer som lige vil give det ekstra pift og øge lækkerheden på et allerede lækkert samlebind.

[umpff]

Helt fair. Men vi valgte, at end-papers ikke skulle forstyrre det samlede grafiske udtryk. Når der er kapitelforsider ville det blive et misk-mask af grafiske retninger, og det går ikke. Derfor sort hele vejen ind til titelbladet med monstret, der dukker op fra det sorte.
Den ekstra lækkerhed må så være de to sider med forsideskitser.

[Antaeus]

Helt fair. Men vi valgte, at end-papers ikke skulle forstyrre det samlede grafiske udtryk. Når der er kapitelforsider ville det blive et misk-mask af grafiske retninger, og det går ikke. Derfor sort hele vejen ind til titelbladet med monstret, der dukker op fra det sorte.
Den ekstra lækkerhed må så være de to sider med forsideskitser.

Vi er ikke af samme mening her, men det er helt fint.
Håber i fortsætter i samme stil og virkelig lækkert papir i har brugt, især når så flere andre forlag næsten konsekvent benytter blankt papir.
Ikke hermed sagt at mat papir altid er bedst, men det passer virkelig godt ind i denne udgivelse og den farvelægning.

[Carsten Søndergaard]

der er skam end-papers. Men de er sorte. Det er et helt bevidst valg vi tog, da vi besluttede hvordan vi ville præsentere World War X som samlet værk.
Der er så ufatteligt meget knald på samtlige 150 sider, at det ville blive for meget også at have illustrationer på end-papers. Den grafiske idé er, at læseren bliver ført ind til historien via de sorte sider (heraf én med titel, i samme grøn som på bogens ryg). Også derfor historiens sidste side følges direkte af en sort side, inden siderne med forsideskitser. Derefter til sort igen. Bagsiden er bevidst død-enkel, igen for ikke at der er fuld-knald-på overalt.

I mine ører lyder det som rigtig gode valg (jeg har ikke set bogen). Men først og fremmest er det altid skønt at høre om aktive valg, når noget som her skal pakkes ind på ny, og begrundelserne for dem.

Men kudos også til Antaeus for at bringe emnet på bane, selv om han så ikke er enige i valgene.

[Antaeus]

der er skam end-papers. Men de er sorte. Det er et helt bevidst valg vi tog, da vi besluttede hvordan vi ville præsentere World War X som samlet værk.
Der er så ufatteligt meget knald på samtlige 150 sider, at det ville blive for meget også at have illustrationer på end-papers. Den grafiske idé er, at læseren bliver ført ind til historien via de sorte sider (heraf én med titel, i samme grøn som på bogens ryg). Også derfor historiens sidste side følges direkte af en sort side, inden siderne med forsideskitser. Derefter til sort igen. Bagsiden er bevidst død-enkel, igen for ikke at der er fuld-knald-på overalt.

I mine ører lyder det som rigtig gode valg (jeg har ikke set bogen). Men først og fremmest er det altid skønt at høre om aktive valg, når noget som her skal pakkes ind på ny, og begrundelserne for dem.

Men kudos også til Antaeus for at bringe emnet på bane, selv om han så ikke er enige i valgene.

Ja, det er altid super når forlag har tænkt over de valg de foretager og foretager dem fordi de mener det er det bedste for udgivelsen.