Belzebubs
- Laila J. Graf
- Brugerniveau 2
- Indlæg: 367
- Tilmeldt: 7. feb 2006, 15:55
- Geografisk sted: Sall
Belzebubs
Fik denne herlige tegneserie stukket i hånden som en værtsgave, og HVILKEN værtsgave det lige viste sig at være!
Helt ærligt, så er jeg ikke sikker på, at jeg selv havde købt den, hvis den bare havde ligget på bordet. Dødsmetal og goth er ikke lige to ting, som jeg normalt føler noget slægtsskab med.
Det viser sig dog, at humoren til gengæld er lige i min boldgade!
Rammen er den her familie og farens band, der alle er de her dødsmetal typer, som har kontakt til djævle og monstre og som alligevel eksisterer i en helt normalt kontekst, hvor teenagedatteren f.eks. går i skole og bliver forelsket i en helt normal fyr.
Figurgalleriet er fremragende og sjovt og historierne er gode.
Rammen skifter lidt imellem er være sådan en slags sofainterview af ægteparret, til små en siders gags og så længere fortællinger, om f.eks. den nævnte teenagedatter og hendes crush, inkl. hendes jalousi over en anden kvinde.
Noget der dog trækker lidt ned, når man ikke kender universet i forvejen er, at man lidt mangler en introduktion til persongalleriet og deres indbyrdes relation. Det kan være en smule svært at adskille figurerne fra hinanden, især fordi nogle af striberne springer i tid og så bliver man i tvivl om, hvem der er hvem.
Det er dog trods alt en mindre ting, men noget, som lige ville have gjort det lidt mere flydende at læse.
Alt i alt er jeg dog meget begejstret og flotter mig dermed med 5 stjerner ud af 6 mulige!
Og så får I lige mine personlige favoritter fra bogen:
("Tal til tenaklen" *fnis*)
Også kendt som A.N.D.E.R.S.I.N.E.