Anmeldelse: Marvel Masterworks: Iron Man af Gene Colan

[GoogaMooga]

Gene Colan får sin superhelte debut som tegner på Iron Man, genoptrykt i Marvel Masterworks: Invincible Iron Man vol.3. De første fem numre tegner han under pseudonymet Adam Austin, mens han finder sin stil. Lige fra starten er det et markant stil skift fra Don Hecks mere klassiske tegneserie-kunst, med vildere side layouts, større billeder, skiftende vinkel-højder - som bliver Colans varemærke - og mere spændstig, skyggefuld anatomi. Iron Man får sågar ansigts-udtryk på hjelmen. Colans skygger består her i starten af sirlige rækker af tynde streger og lidt kryds-skravering. Stan Lee kører derudaf med red scare historier og et sub-plot om Senator Byrd, der vil have Tony Stark til at afsløre Iron Man for regeringen og demonstrere rustningens kapaciteter og hemmeligheder. Tony Stark har altid lige noget han skal ordne når Iron Man går i aktion, og man bliver nødt til at tage en god dosis suspension of disbelief i brug her, det er rent Clark Kent. Slåskampene er meget mere dynamisk tegnet end dem af Don Heck, men man skal læse en masse tekst-kasse beskrivelser af det åbenlyse, og tankebobler hos Iron Man for snart sagt hver eneste bevægelse. Historierne ville få et bedre flow uden alle disse beskrivelser, men Stan Lee skal jo have lov til at vise sit store ordforråd. (4/6)