Anmeldelse: Søren Behncke - "Bord"

[GoogaMooga]

I '96 landede så første hæfte i Søren Behnckes pantefoged trilogi, nemlig "Bord". "Stol" fulgte pligtskyldigt i '99. Og her kommer så konceptet oveni konceptet: der kom sgu' aller noe' tredje hæfte, vi fik ikke "Seng"! Altså, vi bygger en række én-siders historier op omkring ting, "som regnes for livsnødvendige og som fogeden derfor ikke må konfiskere: bord, stol og seng". Koncept spøgen oveni spøgen var så at annoncere en trilogi og aldrig udgive tredje hæfte, en idé Behncke måske og måske ikke har lånt fra Traveling Wilburys, som aldrig udsendte deres vol.2 CD. Der er ikke så meget diller daller i Behnckes "Bord", bare korte, skarpe pointer på én side hver à fire rækker af to billeder, hvor bordets sjæl får ben at gå på. Vi mangler bare den klassiske mundvands-rindende biden i bordkant, men dér kom Robert Crumb jo Søren Behncke i forkøbet. Bliver man så klogere på livet af at læse "Bord"? Nej, det er ikke Behnckes bord, det ville være for åbenlyst. Her gør Behncke rent bord med livet, der drikkes ikke under bordet, alt går overbord og Behncke kommer helskindet og tør-bukset uf af det i den anden ende med æren og blæren i behold. (4/6)