Den logikken passer ikke helt her, for Egmont har tradisjonelt ikke hatt postordre-/abonnementssalg på de vanlige albumene sine (sett bort fra Tegneseriebokklubben og Seriesamlerklubben i hardcover, men det var aldri særlig fokus på numre der). Og norske softcoveralbum var tidligere også vært svært vanskelige å få tak i etter den opprinnelige utsalgstiden i dagligvarebutikker. Det er først de siste 3-4 årene Egmont også har gjort albumene sine tilgjengelige for bok- og netthandler (dvs. at de nå trykker en del av opplaget med kioskstrekkoder, og en del uten). Vanlige Egmont-album i nettsalg var nærmest uhørt så sent som i 2016.Carsten Søndergaard skrev:Dertil kommer vel, at Egmont i Norge med det udbredte postordre-/klubsalg har nemmere ved at håndtere nummererede udgivelser. Det er sådan set logistisk forståeligt.
At de valgte å la Lucky Luke-spesialene inngå i hovedserien, var nok ganske enkelt for å øke sjansene for at samlere som allerede har de tidligere 70+ numrene også vil kjøpe dette. Men lo and behold: like etter viste nye tilbakemeldinger fra kioskene at kunder i dag ofte er MER skeptiske til å kjøpe et album med et høyt nummer, ettersom man da gjerne føler at man går glipp av tidligere handling eller plott (dette fortalte Kjetil Johnsen på Serienetts Facebook-gruppe). Så fra da av valgte man plutselig å ikke lenger nummerere Sprint Spesial. Og Egmonts softcover-bøker med Blueberry ble uten nummer midt i utgivelsesrekken.