Duke 2: Den der dræber

[GoogaMooga]

Duke 2: Den der dræber

Vi befinder os i Colorado i 1866. Borgerkrigen er slut, og hvad der følger derefter, ovre vestpå, kan bedst betegnes som “Det Vilde Vesten”; den forråelse og lovløshed, der lagde grobund til utallige film, knaldromaner, tegneserier, og deciderede mund til mund myter. Hermann har begået et solidt album med andet bind i Duke trilogien, og som i første bind holder sønniken Yves lidt igen med ordmængden. Det gør det muligt for farmand at kæle for stemningsbilleder, panoramabilleder, udstrakte voldsscener, og hvad vi nu ellers forstår ved en go’ gang Hermann.

Alene første sekvens i “Den der dræber” er guld værd: en diligence bliver udsat for et landevejsrøveri, og kusken, vagten, og passagererne ved godt, at de er dødsdømte, uanset om de parerer ordre. Alle på nær en halvstor pige, som bliver så rædselsslagen, at hun bliver mundlam. Vi følger hendes flugt fra gerningsstedet, altimens Yves får flettet parallelle handlingsforløb ind, og trådene bliver samlet, og menneskeskæbner krydser hinanden.

Mineejeren Mullins skal have transporteret penge ud til vestkysten, på ordre fra et minekonsortiums hovedkontor, og Duke bliver derfor kaldt tilbage til Ogden, den mineby, hvor Mullins er konge. Mullins, Duke, byens Marshal – alle ved, at det bliver en dødsensfarlig opgave, og at Duke er det eneste håb.

Hvad følger derefter er en lektion i at dræbe, og konsekvenserne deraf. Det øjeblik, man går fra uskyld til at blive drabsmand. Som Duke belærer den mundlamme pige, der tørster efter hævn: “Den der dræber overskrider grænsen til en verden befolket af spøgelser, en verden man aldrig slipper væk fra igen.” En fin måde at beskrive det dehumaniserende ved drab, og en påmindelse til læseren om, at de skyderier, man forventer at få serveret for sine sparepenge, har en pris. Mennesker dør, og andre igen bliver forhærdet og dehumaniseret.

Denne balancegang mellem underholdning og moralprædiken er klaret på fornem vis. Det er intelligent action med direkte forbindelse til den virkelige verden. Mindre eskapistisk kan det næsten ikke blive, hvis albummet skal sælge. Og som læser glæder man sig allerede til tredie bind, for at få det hele rundet af.

Fem bobler ud af seks mulige
karakter 5 af 6

Duke 2: Den der dræber
56 sider, farver, hardcover
Forlag: Faraos Cigarer
Tegner: Hermann
Forfatter: Yves H
Oversætter: Søren Vinterberg
ISBN 978-87-93274-78-5

Anmeldt af GoogaMooga

[Erling Søby]

Det er interessant så forskelligt man oplever en tegneserie: For mig er det en meningsløs omgang løsrevne voldsepisoder, begået af ubehagelige personer, man ikke kan have nogen sympati for. Hermanns sidste gode album ligger 18 år tilbage: Månesyge, skrevet af den fortræffelige Jean van Hamme. Siden da har det været slemt, og det ændrer det nye album ikke på. Hermann er stadigvæk en god tegner, det får han fire stjerner for. Historien får ingen stjerner - så karakteren jeg vil give er to stjerner ud af seks.

[Antaeus]

Personligt gider jeg ikke noget som helst nyere Hermann og det har stået på i mange år. Jeg kan ikke lide hans nye tegnestil og farvelægningerne er ofte meget utiltalende.

[Sopranos]

Månesyge er et virkelig godt album, men Bernard Prince "Truslen fra floden" er efter min overbevisning det seneste album Hermann er sluppet hæderligt fra.

[GoogaMooga]

Jeres galde ændrer ikke ved mit indtryk, desuden vægter jeg tegninger langt højere end manus. Nævn mig en ung belgisk tegner, der kan måle sig med Hermann.

[Berti Stravonsky]

Det er ikke galde, Googa. Blot uenigheder. Du er i din fulde ret til at mene og karaktergive som du gør.

[GoogaMooga]

Det er ikke galde, Googa. Blot uenigheder. Du er i din fulde ret til at mene og karaktergive som du gør.

Ja, det ville jeg også mene. Selv om jeg får det indtryk, at "nu skal vi skyde GoogaMooga ned."

[Antaeus]

Sådan opfatter jeg det slet ikke.
Andre giver deres opfattelser så læsere kan se der er forskellige meninger og evt. træffe deres valg ud fra det.

Jeg har ikke engang læst den, min betragtning var en generel mening om Hermanns nyere udgivelser.

Jeg synes det er en sund tendens at der kommer debat, kommentarer og diverse meninger tilknyttet hver anmeldelse.

[GoogaMooga]

Bare for at udeforstående ikke skal tro, jeg er fuldstændig ukritisk, så har jeg givet albummet "Færgemanden" en lav karakter. Generelt er jeg ikke så begejstret for Yves' manuskripter, men jeg synes, de er okay i denne trilogi. Erling har fat i noget med de "løsevne voldsepisoder", der kunne Yves godt have brugt en tættere konstruktion. Men det opvejes af en god personkarakteristik, og et budskab, der vil noget. "Duke" trilogien vil noget, det er ikke tilfældet med så meget andet.

[The Elder]

Jeg smider så lidt god karma efter Googa

Jeg kan stadig godt lide Hermann og dette album skuffer mig ikke (i modsætning til især Færgemanden).
Det er råt og brutalt og godt fortalt.
Scenen i diligencen, hvor det bliver klart for passagererne, at det er ligemeget hvad de gør, så er de færdige. Den kommer godt ind under huden

og off topic:

Jeg har ikke engang læst den, min betragtning var en generel mening om Hermanns nyere udgivelser.

Jeg har det lidt svært ved at få afvist et album, man ikke har læst, baseret på en generel mening. Kommentarer til konkrete anmeldelser bør vel handle om albummet og kræve, at man har læst det, hvis det skal have substans ?

[GoogaMooga]

Tak til The Elder. Ja, scenen i diligencen er et absolut højdepunkt i fortælleteknik.

[Karl-E.]

og off topic:

Jeg har ikke engang læst den, min betragtning var en generel mening om Hermanns nyere udgivelser.

Jeg har det lidt svært ved at få afvist et album, man ikke har læst, baseret på en generel mening. Kommentarer til konkrete anmeldelser bør vel handle om albummet og kræve, at man har læst det, hvis det skal have substans ?

Helt enig! Det er en uskik at kommenterer på noget man ikke har læst! Så går man altså efter manden og ikke efter bolden (jo, der ses fodbold i disse dage! )
Jeg hører jo til dem der også kan li' Hermanns nye "stil", sønnemanden Yves er jeg nok knapt så begejstret for.

Sidste udspil fra far/søn makkerparret "Station 16" er nok noget af det bedste, giv den en chance!

[Antaeus]

Jeg kommenterer som jeg har lyst og mener ikke andre skal sætte krav op for hvad man må og ikke må.

Det fremgår endvidere ret klart at jeg ikke har læst denne, men at det er en generel tilkendegivelse.

Hvis der skal til at sættes krav og hvad der er god skik og uskik op så er dette forum slået ihjel i morgen.

Det man kan gøre er at give sit beyv med og med mere substans end det jeg fx har givet så er det sikkert det der vejer tungest.

[The Elder]

Not to worry Antaeus.
Argumentation af så kolerisk art, som jeg kan læse ovenfor, kan også sagtens slå lysten til at skrive noget som helst effektivt ihjel.
Det behøves der ikke regler til.

[Karl-E.]

Jeg kommenterer som jeg har lyst og mener ikke andre skal sætte krav op for hvad man må og ikke må.

Det fremgår endvidere ret klart at jeg ikke har læst denne, men at det er en generel tilkendegivelse.

Hvis der skal til at sættes krav og hvad der er god skik og uskik op så er dette forum slået ihjel i morgen.

Det man kan gøre er at give sit beyv med og med mere substans end det jeg fx har givet så er det sikkert det der vejer tungest.

Ja selvfølgelig kommenterer du som du har lyst, men det gør vi andre så også.
....og nu er min kommentar så at jeg tvivler på at der er nogen her der ikke er klar over at du ikke kan li' nyere Hermann, da du altid oplyser os om det ved hver given lejlighed.