Åh, Gud nej. Han er her stadig.
Så blev der skruet op og Cognac II er ved at blive rigtig interessant. Jeg indleder sådan, da jeg fandt tempoet i etteren noget sløv, og det var lidt vanskeligt at bevare læselysten. Sådan er det slet ikke ved efterfølgeren, som har titlen ’Døden i amfiteatret’.
Vores hovedperson, Anna, som ellers er ved at pensionere sig selv, er i det sydvestlige Frankrig, i byen Charentes. Egentlig for at slappe af og skrive en artikel, men en barndomsveninde er død og det dødsfald er der noget uldent ved. Dog ikke ifølge det lokale politi, som betragter hele affæren som tragisk. Udover veninden er også venindens mand død. Jævnfør politiet har der været et familiedrama, hvor barndomsveninden først er blevet skudt, og så har ægtemanden begået selvmord.
Plausibelt, ja. Men der er så et par detaljer, som Anna ikke kan få til at passe. Blandt andet er der stjålet (eller blot forsvundet) nogle tønder med yderst fin cognac…
Hendes nysgerrighed er vakt, og hun har brug for hjælp. Denne hjælp, Connor, er et provokerende sælsomt individ, og han kommer hurtigt i ballade. Der ER nemlig noget helt riv rav ruskende galt. Og så ikke mere om handlingen.
Et par steder studsede jeg over sproget i albummet.
Måske er det bare mig, men sætningen ’De hang ham…’ skuer i mine ører. Jeg ville langt hellere anvende ’hængte’, da der i sætningen indgår et genstandsled.
Og så bliver vi præsenteret for en pikkelhjelm! Men det er det altså ikke. Det er en pikkelhue, og jo – fluer knepper også.
Nå – plottet og flowet er langt strammere nu, og der sker betydeligt mere. Godt at Connor er kommet med. Han er tilpas irriterende og bedrevidende, og indgår både som boksebold, mordmistænkt og som rival. Han tilføjer albummet tyngde, netop fordi han faktisk ikke virker specielt tiltalende.
Ét irritationsmoment er dog, at der tales meget i telefon. Det virker som om at forfatterteamet, Chapuzet og Corbeyran, har haft lidt kvaler med at binde historien sammen, hvorfor det der med mobilen anvendes lidt for ofte.
Farverne stadig lyse og friske, men gradvist kommer der skyer, mørkere farver, hvilket passer fortrinligt med det stadigt voksende drama. Og afslutningen på denne anden del lover godt. Men derudover er tegningerne nu ikke noget at skrive voldsomt meget hjem om. Jævnt solidt håndværk. Ingen nævneværdige smukke eller enestående tegninger. Fred med det. Plottet er albummets styrke.
Det er altså en hæderlig udgivelse, som Zoom forkæler os med her i sommeren. Plottet over middel. Handlingen tilspidses og selvom tyveri af cognac i sig selv ikke kan få nogens pis i kog, så kan drab, overfald og trusler.
Jeg napper 4 gode glas af den brune drik.
Titel: Døden i amfiteatret
Forfatter: Corbeyran og Chapuet
Tegninger: Luc Brahy
Forlag: Zoom
Format: Hardcover, 48 sider i farver
Pris: 168,-
Isbn: 978-87-93564-79-4C