Han er lige i hælene på os, hviskede Jonna, og så du, at han havde en pistol?
Willy på eventyr. Fantastisk titel. Simpel opbygget. Og ved du hvad, hvis man går bagom, ind ad bagdøren, så åbner der sig et nyt eventyr. Ikke helt i stil og opbygning med Willy og hans meriter, og bestemt mere udramatisk. Dog klart værd at fortælle, så læn dig tilbage. Her kommer det:
Vi starter på den jyske hede. I en mindre by som ligger tæt på lidt større byer, da sad en mand i et lille bitte rum og scannede udklip fra Familiejournalen. Året er 1977, samme år som Willy faktisk stoppede, da var det at manden havde opdaget Willy. Straks blev han fascineret af den relativt simple opbygning, det ret statiske persongalleri og så alligevel den verden som åbnede sig, med eventyr her og der, først og fremmest i rummet. Han anede intet om serien, men begyndte ihærdigt at finde gamle familiejournaler hos venner og familie. Bevæbnet med saks og tålmodighed klippede han, og da han havde klippet, så skulle alt scannes og gemmes. Alt imens arbejde, hustru, børn og andre sysler skulle tages vare på.
Efter at have knoklet med det ret store projekt, finde skidtet, klippe, scanne, lægge op på hjemmesider og i øvrigt søge som ind i pokker efter mere Willy-stof, hvad der faktisk ikke var så meget af. Kun lidt i Sverige.
Men altså – Willy kom i luften, og vupti, knap to uger efter begyndte folk at henvende sig. Asger og Ole var navnene, og de fik kontakt med den ivrigt scannende mand, Jan.
Det første møde blev afholdt i foråret 2008, Willy Centeret blev stiftet. Hædersgæst var svenskeren Björn Harnby, ham som havde lagt noget ud hos svensken. Inden dette første møde, var der forinden gået timer og timer med at tale, nørde, udvikle, dele.
Gutterne holdt ved. Tanken var, at samtlige 1110 sider skulle ud til folk. At dette mageløse og omfattende værk skulle deles med andre. Hele molevitten, uden huller. Bare alt. Og det skete, og er ved at ske.
Willy på eventyr bind 4 er nu udgivet, og næste år, hvis alt går vel, udkommer 5. og sidste bind. Allerede nu arbejdes der så fruerne hos de respektive herrer, allerede indset, at Willy har taget en god solid plads i også deres tilværelse.
Lad mig lige nævne folkene bag: Jan Wenneberg, Lars Skovmand, Ole Rosén og Asger Pedersen, sidste mand nævnt er formand. De har fortjent stor hyldest. I mine øjne er væsentligt kulturelt bidrag næsten uden sidestykke. Hip. Stort hip.
Jeg har kigget lidt med fra sidelinjen og undrende spurgt, hvad pokker der får dem til det. Svaret er ret ligetil. Kærlighed og en ordentlig portion nostalgi. Og så er de ihærdige, stædige, drevne og alle som én ildsjæle.
Men hvad er Willy for noget?
Willy er oprindelig på engelsk. Rob the Rover var titlen, tegnet af Walther Booths, og serien gik i magasinet PUCK i 20’erne. Så købte Aller serien hjem i 1923. Titlen var Under sydhavets pirater, men hurtigt blev navnet ændret til det, vi i dag kender som Willy på eventyr.
Krigen kom, og folk fik andet at gøre. Efter krigen blev Rob the Rover stoppet i det engelske, men Aller var begejstrede, så begejstrede, at de forsøgte at finde en, som kunne videreføre eventyret. finde en afløser. Det lykkedes og det endda tidlige. I 1941 overtog tegneren Harry Nielsen foretagendet. Også en flittig mand og forsatte frem endnu seks år. Så røg Willy ud, afløst af Frank Robbins’ Johnny Harzard, der dog også kørte under navnet Willy!
I Familie Journalen nr. 11, 1956, dukker serien op igen, nu med tekst af Aage Grauballe og tegninger af Tage Andersen. Serien blev ganske populær og fortsatte frem til 1977, hvorefter det var slut med Willys eventyr.
Troede man, for så dukkede de fire nørdede musketerer op.
I 2011 begyndte Willy-centret i samarbejde med Forlaget Fabel på en albumudgave af Grauballe og Andersens serie. Efter 3 album gik de over at udgive serien i bogform.
Og det er en sådan, som jeg har liggende på skrivebordet foran mig. Willy på eventyr er titlen, eller rettere Willy på eventyr – Bind 4. Den frosne by. Et digert værk der dækker perioden 1969-1973.
Værket er på 272 farvesider, og altså et øget sidetal i forhold til de tidligere tre udgivelser. Der er ekstrahejs både først og sidst i albummet. Ole J. Knudsen, kommunikationsmedarbejder hos Institut for fysik og astronomi har skrevet et fyldigt og interessant forord. Denne indledning har sit fokus og processen fra tegning til tryk.
Ganske spændende at komme ned i maskinrummet og sammenligne med nutidens produktioner. Layoutmæssigt ødsler man ikke med pladsen og et par hit på Enter-tasten hist og her, ville nu ikke gøre noget. De mange gode ord drukner i de mange gode ord, hvis du forstår.
Bagerst farveoriginaler, som der kun eksisterer ganske få af. De nydes med stort N.
Jeg ved, at der tidligere har været lidt snakken om holdbarheden af de første tre udgivelser, især de første to, som var limet i ryggen. Det er ikke tilfældet her. Både forgængeren, denne her, 4’eren og enkelte begrænsede genoptryk af de første to, er alle syede i ryggen. Ved selvsyn ser det nu også ganske holdbart ud.
Det der især er slående, er hvor fine farverne er blevet. Der er lagt mange arbejdstimer i at forskønne farverne fra de oprindelige tryk, hvor tiden har ædt og ædt. Det giver bogen et frisk udtryk som både havner og hæmmer. Nogle gange kan en gammel udgivelse komme til at se for ’ny’ ud. Bare tænk på Matador-serien, DRs mastodont fra midt 70’erne. Og er farverne flottere end de originale, som man kan skue bagerst? Både og. Der er noget herligt ’gammelt’ over de gamle, som det nye aldrig kan erstatte. Men det nye giver så samtidig en friskhed, et PUF så at sige og især sekvenserne i rummet og under havoverfladen er lækre.
Jeg har haft de første tre album i hænderne, og nydt forsiderne. Bestemt. Denne nye forside, 4’erens, er ikke tegnet af Tage Andersen, nej. Det er en anden dansk tegner, Paul Arne Kring, som blandt andet står bag en anden sci-fi tegneserie, Weneetryhl er titlen.
Handlingen? Ja, vi er altså nede i tempo. Jeg har tidligere anmeldt Willy’er og må ærligt sige, at jeg ikke helt mærkes på samme måde som vennerne ovenfor, de fire gode gutter. Uden at sige for meget, så handler Willy på eventyr om Willy på eventyr. Og han kommer ud for lidt af hvert.
Men lidt har også ret. Serien er jo for (de lidt større børn), men jeg var alligevel fræk nok til at kigge bogen igennem sammen med min knægt. Han fattede ikke en bjælde, men blev alligevel ret fascineret og udviste en sjælden nysgerrighed. Straks skulle der bygges Starwars rumskibe og vi havde altså IKKE talt om Starwars. Igen må jeg fremhæve farverne. De er god lim for øjnene.
Og Osvald, som min knægt hedder, han spurgte gudhjælpemig dagen efter, om vi ikke skulle læse videre.
Det er tempoet jeg kløjs i. Det er fraværet af talebobler og kun forklarende tekst. Det har sandsynligvis at gøre med vanens magt, for man vænner sig nu hurtigt til at læse under ruderne.
Belastende er dog, at under næsten hver eneste rude springer navnet Willy i øjnene. Måske var tiden bare ikke til stedord?
Nå. Hul i det.
Anderledes med min dreng, tænker jeg. Han er meget begejstret. Og i en tid hvor alt går stærkt, og alle har gadgets og fancy telefoner og den slags, er det sgu rart at have kvalitetstid med ens knøs over en tegneserie. Man kommer dejligt ned på jorden. Og enhver far som har fortalt historier for og med sine unger ved, at der sker noget i rummet og i knoppen. Man nærmer sig hinanden.
Godt også er at historierne er drønspændende. I den grad. Man skal bare ned i det der tempo.
Så, accepter tempoet, forlig dig med det statiske og genfind dit indre drengebarn. Så er Willy for alvor din ven.
Uagtet at Willy næppe genlæses mange gange af undertegnede, så ER der tale om en mesterlig udgivelse. Simpelthen. Hardcover, friske farver, masser af ekstramateriale, dansk tegneseriekulturhistorie. What’s not to like?
Samlet en 6’er. Årets første og det er slet ikke så tosset.
Hvis du vil læse og vide mere om Willy og Willy’erne, så er Willy-Centerets hjemmeside sagen.
Adressen er:
http://www.willy-centret.dk/
Og vores gode venner fra Nummer 9 har et spændende og godt interview online.
http://nummer9.dk/artikler/willy-norderne-taler-ud/
Titel: Willy på eventyr Bind 4 – Den frosne by
Tekst: Aage Grauballe
Illustrationer: Tage Andersen
Forlag: Willy-Centeret
Format: Hardcover, 240 sider, ekstramateriale bagerst, forord forrest
Pris: 399,-
Isbn: 978-87-998943-4-5
