Bob Morane - Kæmperne fra Mu

Besvar
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23057
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Bob Morane - Kæmperne fra Mu

Indlæg af GoogaMooga »

Bob Morane - Kæmperne fra Mu

Det er tre vidt forskellige historier, vi får serveret her i det andet samlebind med Bob Morane fra forlaget Zoom. De er alle tre skrevet af Henri Vernes i vanlig pulpet stil, og mesterligt tegnet af den belgiske panteon tegner, William Vance. De belgiske albums udkom i rap fra Lombard i årene 1975, 1976, og 1977, og har de halvstore børn og de helt unge som målgruppe.

Vores ukuelige Bond klon, Bob Morane, og hans trofaste sidekick, drukmåsen Bill Ballantine, kommer ud for lidt af hvert – meget strenge prøvelser, der fører dem til eksotiske mål som teknopolen Tokyo, en fiktiv bananrepublik i Caribien, og endda til Påskeøen og videre i uigennemtrængelige bobler, dybt ned i havet til det sunkne science fiction rige, Mu.

Tokyo i 1972 er, som vi forventer, en neonbelyst megalopol, hvor gamle traditioner clasher med moderne fremskridt. Bliv derfor ikke overrasket, når nationalistiske skurke optræder i teatralske kabuki kostumer, og når Bob har en flirt med en smuk og yndefuld dame, Azade, der hjælper til og varter op med en geisha’s forfinethed. Bill Ballantine er sober nok til at konstatere, at Bob gerne roder sig ud i noget med mikrofilm, og en sådan SKAL bare findes, ellers står verden ikke længere!

“Samuraiens Øje” blander sagn og saglighed sammen i en meget stram fortælling, hvor Vance topper i sit visuelle udtryk, og hvor de ellers gennemgående mørke scener kan eksplodere i skrappe pangfarver og syndig lilla nårsomhelst. Det er med farverne som med Vance’s tegninger, sekventiel stringens og stille spænding, og så pludselig – BANG – bryder helvede løs og action og kæmpestore lydord går i ét og giver læseren en form for “release”, så der kun kan bladres videre og videre, indtil man når den allersidste sides forløsende ord fra en blinkende Bill Ballantine. Ja, det var hårdt, men NU skal vi have en drink…

Så er det videre til “Løbet tør i Serado”, hvor Bob og Bill må forhindre et kynisk miltærkup og he-man Bob pludselig befinder sig i et romantisk dilemma, hvor han skal vælge mellem to smækre unge damer. Den ene er en lidt forkælet datter af en amerikansk rigmand, og som kontrast har vi så præsidenten’s kontrarevolutionære hippiedatter. Jamen altså, hvor er livet dog svært, og man konstaterer, at en forfatter som Greg nok ville kunne have fået lidt mere ud af sådan et standard plot.

Slutteligt, “Kæmperne fra Mu”. I teorien science fiction, men ret beset meget pseudo og fabulerende, en så totalt langt ude fortælling, at den får den gamle Buck Rogers serie til at virke som det rene Asimov ved sammenligning. Det er en fuldkommen vanvittig historie, hvor Vance giver den alt, hvad den kan trække af visuelt lir. Vance anstrenger sig virkelig, med ekstra meget skravering og helt umenneskeligt minutiøse detaljer – en hyperrealistisk detaljerigdom, der gør, at man alligevel lukker bogen til sidst, mæt og tilfreds.


Fem stjerner

Anmeldt af GoogaMooga/Marts 2019
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Erling Søby
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1912
Tilmeldt: 19. aug 2008, 13:31

Re: Bob Morane - Kæmperne fra Mu

Indlæg af Erling Søby »

Så er det videre til “Løbet tør i Serado”, hvor Bob og Bill må forhindre et kynisk miltærkup og he-man Bob pludselig befinder sig i et romantisk dilemma, hvor han skal vælge mellem to smækre unge damer. Den ene er en lidt forkælet datter af en amerikansk rigmand, og som kontrast har vi så præsidenten’s kontrarevolutionære hippiedatter. Jamen altså, hvor er livet dog svært, og man konstaterer, at en forfatter som Greg nok ville kunne have fået lidt mere ud af sådan et standard plot.
Greg fik en del mere ud af det i Bernard Prince, fx i "Torden over Coronado". Ligesom Jean van Hamme også gjorde det i XIII-albummene "For Maria" og "El Cascador". Det forekommer mig, at "Løbet tør i Serado" ikke alene er en noget tynd historie, men også at den falder udenfor Bob Morane-universet. De andre to historier er dog fine nok, og især i "Kæmperne fra Mu" minder det grafiske udtryk sine steder om Philippe Druillet og andre af 1960erne og '70ernes udsyrede fransk-belgiske science fiction-serier.
"Did you miss me?"
- Jim Moriarty
Brugeravatar
Robin
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4834
Tilmeldt: 5. mar 2008, 20:30
Geografisk sted: Bathulen

Re: Bob Morane - Kæmperne fra Mu

Indlæg af Robin »

Her er måske en tegneserie til, som du har overset. Det er synd. Den er læsværdig, som det ses ovenfor!

mvh.
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!
Besvar