Chok 3 - Manden uden ansigt

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8585
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Chok 3 - Manden uden ansigt

Indlæg af Berti Stravonsky »

Billede

Du har skudt mine børn, dit svin! Jeg smadrer dig!

Zoom brager endnu engang igennem tegneserielydmuren. Sådan kan det siges, og jeg er ganske forvirret. Chok – bind 3 med titlen Manden uden ansigt, er en mageløs udgivelse. Men samtidig også ret svær at forstå. Jeg har nu læst albummet et par gange, og er ikke sikker på, at jeg har forstået alt, og alt rigtigt.

Formen først. Hardback, 86 sider i farver, og størrelsen lidt større end de vante tegneserier. En tung sag, flot, flot, flot.

Altså, Chok kender vi fra Tim og Thomas'erne, og der er han en bandit. Man pakket ind i tidens forsigtighed og man aner kun grusomhederne hvis man åbner for ens fantasi. Men her, i denne nye Zoomsag, er det anderledes. Ikke fordi Chok (endnu) har åbnet for det onde, men fordi albummets grundtone er barsk og rå. Vi er tilbage lidt i tid, flere gange faktisk, for der veksles mellem både tider og handlinger, hvilket gør, at jeg har mistet hovedet og overblikket.

Grundstemningen er ond, for vi er i Tyskland sidst i 30'erne. Vi ser det polerede, mondæne, rige og smukke, og bag ligeledes det modbydelige, det afstumpede, det umenneskelige. Jøderne var forfulgte og cirka en tredjedel inde i albummet, bringes der nogle af de mest vederstyggelige tegninger, som jeg længe har set (og nydt).

Synsvinklerne skifter, perspektiverne med. Der er flere illustrationer at gøre med. Hvor er ens fokus? På modbydelighederne? På personerne i bilen? Jeg er rystet, bevæget, påvirket. Grumt er det.

Tegningerne er voldsomme, Eric Malaite står bag og han er også halvpart i farvelægningen. Begge dele er skidegode, simpelthen. Der veksles herligt mellem det lyse og stille, og det mørke dunkle, som oplyses af had og flammer, på samme måde som selve handlingen skifter i tid og sted.

Det sidst er både fascinerende og overvældende. Men satans irriterende samtidig med, for jeg har besvær med at holde hoved og hale adskilt. Jeg har besluttet, at jeg ser det som et gode. At jeg er for indskrænket til helt at forstå alt, er et bevidst træk fra forfatter Stéphan Colman. Hvilket, når jeg anvender den vinkel, er forfriskende og drillende. Rart med et værk, hvor alt ikke er givet på forhånd.

Nå. Albummet indledes med en biljagt og lig. Midt i optøjer og vi taler sirener, høj fart, masser af tempo og buldermørke i lys. Chok dør, eller hvad? Selvfølgelig ikke, og den britiske strisser, Fixchusset er ikke helt overbevist. Snart får han dog andet at tænke på, da han forsvinder.

Sideløbende, og det er her, at det uhyggelige foregår, drøner to unge gutter rundt i det nazistiske herredømme, og lever over evne.

De to sideløbende handlinger har noget med hinanden at gøre. Klart. Ja. Og her er så mit store knejsende spørgsmålstegn.

Jeg blev ellers ked af det, da allerførste linje indeholder en irriterende og desværre hyppig fejl: Et verbums manglende nutids-r. Det er ikke så smart, og pedant som jeg er, så sprang den lige i hovedet på mig. Det hedder 'Og nu mens jeg vandrer i dødsskyggernes dag', og ikke 'Og nu mens jeg vandre i dødsskyggernes dal'.

Men glemte hurtigt det med r'et og nød både tekst og billeder. I stor grad.

Figuren Chok blev skabt af Will og Rosy, og så lys så langt tilbage som i 1955. Willy Maltaite (Will) og forfatteren Maurice Rosy skabte figuren Chok, som udviklede sig til at blive det onde i Tim og Thomasuniverset. Som skrevet før, så var tiden en anden og begivenhederne blev skildret betydeligt mere implicitte dengang. Derfor er det en stor glæde, at Chok nu vender tilbage, altså i perioden før T & T, og at der ikke slækkes på det vilde og skræmmende. Det giver en vildskab, en dimension af at intet er utænkeligt, og det stænker af på både karakteren, på stemningen og selve helhedsindtrykket. Chok virker. Både på det konkrete plan, og på billedplanet. Jeg skal genlæse albummet og som de bomber der falder en nat over Hamborg, så hagler indtrykkene ned. Det bliver en stor 5'er. Det gør det.

Prisen? En joke. Denne udgivelse burde koste langt langt mere.

Titel: Chok 3 – Manden uden ansigt
Tekst: Stéphan Colman
Illustrationer: Eric Maltaite
Farver: Lady C. og Eric Maltaite
Oversættelse: Per Vadmand
Forlag: Zoom
Format: Hardcover, 86 sider i farver
Pris: 198,-
Isbn: 978-87-7021-059-1
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7686
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Chok 3 - Manden uden ansigt

Indlæg af Antaeus »

Ja, det manglende "r" springer også altid i øjnene på mig og jeg lagde også straks mærke til fejlen.

Det er super flotte tegninger, dog kunne persontegningerne være bedre. Det er også fin farvelægning. Historien er meget rodet og forvirrende og kunne være fortalt en hel del bedre og samlet er den lidt skuffende i forhold til forventningerne. På trods af det har den dog nogle gode og spændende øjeblikke. Min umiddelbare opfattelse efter jeg nu har læst bind 3 og bind 1 og 2 ikke står helt skarpt så vil jeg sætte den til karakteren 3.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
http://dansketegneserieskabere.dk/debat ... =4&t=16720
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Indlæg: 5341
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Chok 3 - Manden uden ansigt

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Berti Stravonsky skrev:Det hedder 'Og nu mens jeg vandrer i dødsskyggernes dag', og ikke 'Og nu mens jeg vandre i dødsskyggernes dal'.
Bortset fra at det lykkes dig at indføre en anden fejl i din "korrekte" sætning ;-) ... så er det manglende r måske blot et frisk forsøg på at tilføre teksten lidt arkaisk bibelbøjning? I øvrigt ganske snedigt af Colman at lade Herren er min hyrde modulere til de følgende tekster.
Brugeravatar
Thomas S
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Indlæg: 6991
Tilmeldt: 18. nov 2003, 08:53
Geografisk sted: Plejehjemmet

Re: Chok 3 - Manden uden ansigt

Indlæg af Thomas S »

Carsten Søndergaard skrev:
Berti Stravonsky skrev:Det hedder 'Og nu mens jeg vandrer i dødsskyggernes dag', og ikke 'Og nu mens jeg vandre i dødsskyggernes dal'.
Bortset fra at det lykkes dig at indføre en anden fejl i din "korrekte" sætning ;-) ... så er det manglende r måske blot et frisk forsøg på at tilføre teksten lidt arkaisk bibelbøjning? I øvrigt ganske snedigt af Colman at lade Herren er min hyrde modulere til de følgende tekster.
Dødsskyggernes dal er også lidt klodset, synes jeg. Tjekkede lige nogle af de forskellige forsøg på at oversætte det begreb:
Mørkets dal (den aktuelle bibeloversættelse)
Dødsskyggens dal (1933-biblen)
Midnatsmulm (Malthe Conrad Bruun)
Dødens Skygge-dale (Grundtvig)

Jeg synes, Grundtvig gør det bedst. Den aktuelle bibeloversættelse og Bruuns gendigtning er nok lige til at forstå og fair nok, for jeg ved ikke hvad dødsskygger er. Men hvis man skal holde sig tekstnært, synes jeg, at skyggedale (som er ord, der også bruges i anden dansk poesi) er til at begribe.
Besvar