Rødskæg 1

[Erling Søby]

Ja, ærgerligt er det. Jeg er nu glad for, at den overhovedet kommer, det skal Zoom faktisk have ros for. Men det havde været lige det mere tilfredsstillende, om den havde fået "Cobolt-behandlingen".

[Antaeus]

Ja, det er lidt sjovt med farverne i Rødskæg udgaverne. Jeg kan ligeledes bekræfte de lyserøde jakker og meget mere farverige skibe i superserieudgaven - de er lidt vel ensfarvede i zoomudgaven, synes jeg, men ok.

Jeg sammenlignede også med den første franske integrale og der er farverne faktisk identiske (eller ret tæt på) superserieudgaven - så der er formentlig ændret i farverne i den nye franske integrale og dermed også zoomudgaven. Men det kunne være interessant at vide, hvad som var/er den 'originale' albumfarvelægning? (Dette er jo oplagt ekstramateriale / forords-information )

Er der evt. nogen som har adgang til den nye integrale-version på fransk og som kan be-eller afkræfte at farverne svarer til Zooms?

Der kører vist også en anden lidt tilsvarende tråd omkring 'originale' farver og tryk andetsteds på siden, som bl.a. Carsten har bidraget til.

Ja, det er sjovt så stor forskel der er på farvelægningen og det stammer åbenbart fra de fransksprogede album, som så er overført til de danske album også.

[Erling Søby]

Her er en side fra det første album, som er den originale farvelægning. Det ligner også farvelægningen fra Super Serien Senior-albummet. Mit bedste bud er, at der er sket en ny-farvelægning til den nye integrale-serie, som Zoom har hentet historierne fra. Jeg synes ikke rigtig nogen af farvelægningerne er helt i top - den oprindelige er ret kulørt, og den nye er rigeligt afdæmpet.

PlancheA_5006.jpg (128.75 KiB) Vist 2549 gange

[Carsten Søndergaard]

Det er egentlig meget interessant med de farvelægninger, for man ved tilsyneladende meget lidt om, hvem der egentlig udførte dem.

Jeg har ingen idé om, hvem der farvelagde Rødskæg. De første fem album med Blueberry er farvelagt af en vis Claude Poppé, som man heller ikke ved meget om, men som også selv var tegneserieskaber. Måske kan han også have farvelagt Rødskæg? De følgende 4-5 stykker (af Blueberry) blev farvelagt af Évelyne Tran-Lé, Jean-Claude Mézières' søster, som også har farvelagt hele Linda og Valentin-serien. Og i hvert fald et enkelt Asterix-album. Men hvem der har farvelagt resten af Blueberry, er svært at blive klog på.

Uanset hvad er de franske samlebind med de gamle Pilote-serier udarbejdet på samme måde, så ingen tvivl om, at farverne i Rødskæg står, som de bedst kan. Det samme gælder Blueberry og fx Luftens Ørne. Og det er sødt af jer at rose Cobolts harakiriagtige trang til at inkludere så meget ekstramateriale som muligt, men man er nødt til at sige, at en serie som Rødskæg formentlig kun kan udgives på Zoom-måden. Svært at se, hvem der ellers ville udgive den overhovedet, så det må man da bare tage hatten af for.

[maxus]

Jeg synes ikke rigtig nogen af farvelægningerne er helt i top - den oprindelige er ret kulørt, og den nye er rigeligt afdæmpet.

Helt enig! Skibene er f.eks. blevet lige ensfarvede brune nok

Og det er sødt af jer at rose Cobolts harakiriagtige trang til at inkludere så meget ekstramateriale som muligt, men man er nødt til at sige, at en serie som Rødskæg formentlig kun kan udgives på Zoom-måden. Svært at se, hvem der ellers ville udgive den overhovedet, så det må man da bare tage hatten af for.

Nu skal jeg ikke kunne tale for andre, men jeg har alene købt Natacha og Yoko Tsuno integralerne for kombinationen af (især) ekstramaterialet, det gode tryk og prisen. Jeg havde alle de gamle albums i forvejen, som jeg tænker at mange har. Mere for at sige, at for nogen af os - lille mig i alle fald betyder det faktisk en hel del med et flot ekstramateriale, godt tryk osv.

Der hvor Rødskæg, Bob Morane og andre tilsvarende udgaver (måske) kan trække pengene op ad lommen på mig uden ekstramateriale osv. - er hvis der enten er tale om nye historier, som aldrig har været udgivet på dansk før eller hvis de alene har været udgivet i blade eller i 'dårlig' albumkvalitet.

[Carsten Søndergaard]

Nu skal jeg ikke kunne tale for andre, men jeg har alene købt Natacha og Yoko Tsuno integralerne for kombinationen af (især) ekstramaterialet, det gode tryk og prisen. Jeg havde alle de gamle albums i forvejen, som jeg tænker at mange har. Mere for at sige, at for nogen af os - lille mig i alle fald betyder det faktisk en hel del med et flot ekstramateriale, godt tryk osv.

Det er jeg selvfølgelig glad for at høre

Man er jo nødt til at sige, at det er dyrere at have ekstramaterialet med (og at optimere papiret m.v.). Udsalgspriserne bliver generelt højere. Så man må tro på, at der er et publikum til det. Det har der ikke rigtig været til Natacha, hvilket jeg personligt ikke fatter, for efter min opfattelse indeholder Natacha-samlebindene noget af det mest underholdende, kulørte og interessante ekstramateriale. Men med fx Linda og Valentin, Yoko Tsuno, MAD, Franka, Jan Lööf, Gammelpot m.v. har det heldigvis holdt vandt. Natacha fortsætter dog, det sjette samlebind kommer til efteråret. Så må vi se, om Blueberry, Buddy Longway, Luftens Ørne og Blake & Mortimer holder vand, når de kommer. Men det bør de jo.

Der hvor Rødskæg, Bob Morane og andre tilsvarende udgaver (måske) kan trække pengene op ad lommen på mig uden ekstramateriale osv. - er hvis der enten er tale om nye historier, som aldrig har været udgivet på dansk før eller hvis de alene har været udgivet i blade eller i 'dårlig' albumkvalitet.

Men det er vel netop også det interessante ved dem - at der er udgivet så relativt lidt oprindeligt, at de uden tvivl med tiden kommer til at indeholde en hel del historier, der aldrig før har været udgivet på dansk. Det, synes jeg, er et udmærket formål med Zoom-udgivelserne af de serier.

[Erling Søby]

Carsten:

Man er jo nødt til at sige, at det er dyrere at have ekstramaterialet med (og at optimere papiret m.v.). Udsalgspriserne bliver generelt højere. Så man må tro på, at der er et publikum til det. Det har der ikke rigtig været til Natacha, hvilket jeg personligt ikke fatter, for efter min opfattelse indeholder Natacha-samlebindene noget af det mest underholdende, kulørte og interessante ekstramateriale. Men med fx Linda og Valentin, Yoko Tsuno, MAD, Franka, Jan Lööf, Gammelpot m.v. har det heldigvis holdt vandt. Natacha fortsætter dog, det sjette samlebind kommer til efteråret. Så må vi se, om Blueberry, Buddy Longway, Luftens Ørne og Blake & Mortimer holder vand, når de kommer. Men det bør de jo.

Helt generelt vil jeg absolut hellere betale en højere pris og få den store pakke (ekstramateriale, godt papir, hardcover, overstørrelse mm.). Der er mange af de serier, der nu kommer i samlebind, som jeg allerede har i de gamle softcover-udgaver, men jeg køber dem alligevel for den højere kvalitet i udgivelsen. Derudover er der nogle jeg køber, simpelhen fordi de lige er dét federe i samlebind end som enkeltalbums. Her ville jeg næppe have købt dem som enkeltalbums.

Du skriver så ovre på Nummer 9, Carsten: "Selv om man nu godt kan føle den slags kampe ganske forgæves, taget i betragtning hvor uhyre sjældent den danske tekst i tegneserier roses eller kritiseres i forbindelse med anmeldelser eller på anden vis overhovedet. For ikke at tale om tekstningernes kvalitet og hele den samlede, grafiske indpakning. Alle lader i bund og grund til at være fløjtende ligeglade med den slags. Spøjst, og en lille smule trist efter min mening."

Det er nu ikke min fornemmelse, baseret på de samlere og andre læsere jeg kender, at folk er så ligeglade. Faktisk sætter jeg stor pris på, når alt den slags er i orden. Problemet er nok, at vi tager det lidt som en selvfølge - og vi er da ihvertfald hurtige nok til at kritisere, når det ikke er i orden.

[GoogaMooga]

Luftens Ørne

[Antaeus]

Ja, kvaliteten er bestemt ikke ligegyldig. Den er ret vigtig.

[Carsten Søndergaard]

Helt generelt vil jeg absolut hellere betale en højere pris og få den store pakke (ekstramateriale, godt papir, hardcover, overstørrelse mm.). Der er mange af de serier, der nu kommer i samlebind, som jeg allerede har i de gamle softcover-udgaver, men jeg køber dem alligevel for den højere kvalitet i udgivelsen. Derudover er der nogle jeg køber, simpelhen fordi de lige er dét federe i samlebind end som enkeltalbums. Her ville jeg næppe have købt dem som enkeltalbums.

Jeg forstår udmærket overvejelserne og din konklusion, og selv er jeg enig i, at det altid er interssant med ekstramateriale. Men man må nok også erkende, at nogle læsere bare gerne vil have serierne, og måske samtidig falder fra, hvis samlebindene bliver FOR dyre. Det er en evig balance at navigere omkring.

Det er nu ikke min fornemmelse, baseret på de samlere og andre læsere jeg kender, at folk er så ligeglade. Faktisk sætter jeg stor pris på, når alt den slags er i orden. Problemet er nok, at vi tager det lidt som en selvfølge - og vi er da ihvertfald hurtige nok til at kritisere, når det ikke er i orden.

Det er nok rigtigt - hvis alt er i orden, bemærker man egentlig ikke, at det er det.

[Berti Stravonsky]

Den grafiske indpakning. Hvad er det? Valg af font? Tekststørrelse? Farvevalg? Cover? Innersleeve? Ryggen?

Mere?

[Carsten Søndergaard]

Den grafiske indpakning. Hvad er det? Valg af font? Tekststørrelse? Farvevalg? Cover? Innersleeve? Ryggen?

Netop. Det gælder naturligvis alle former for bøger. Men da i særlig grad tegneserier, som netop er grafiske bøger.

[dernice]

Nu skal jeg ikke kunne tale for andre, men jeg har alene købt Natacha og Yoko Tsuno integralerne for kombinationen af (især) ekstramaterialet, det gode tryk og prisen. Jeg havde alle de gamle albums i forvejen, som jeg tænker at mange har. Mere for at sige, at for nogen af os - lille mig i alle fald betyder det faktisk en hel del med et flot ekstramateriale, godt tryk osv.

Jeg er enig. Når indpakningen er i top, hører man ikke noget. Kun hvis det halter, kommer der brok fra samlerne/køberne. Personligt er jeg begejstret for MAD bøgerne - her er indpakningen virkelig i top med lak på omslaget, lækkert tyk mat papir og ekstra materiale/features. De nye Gammelpot albums er også rigtig flotte og ens i udtrykket

Man er jo nødt til at sige, at det er dyrere at have ekstramaterialet med (og at optimere papiret m.v.). Udsalgspriserne bliver generelt højere. Så man må tro på, at der er et publikum til det.

Er det meget dyrere, når der skal ekstra materiale med? Fx oversættelse og flere sider til tryk? Og det er måske det som gør, at breakeven i så fald bliver svær at nå?

]Men det er vel netop også det interessante ved dem - at der er udgivet så relativt lidt oprindeligt, at de uden tvivl med tiden kommer til at indeholde en hel del historier, der aldrig før har været udgivet på dansk. Det, synes jeg, er et udmærket formål med Zoom-udgivelserne af de serier.

Ja, der er vel reelt kun udgivet 6 albums i standard kvalitet (de 6 Rødskægs Søn albums)? De resterende som har været udgivet på dansk har været i Superserien og F&T, som har været præget af dårligt papir, tryk og lign...

[Carsten Søndergaard]

Er det meget dyrere, når der skal ekstra materiale med? Fx oversættelse og flere sider til tryk? Og det er måske det som gør, at breakeven i så fald bliver svær at nå?

Det er det jo. Redaktion, oversættelse, grafisk opsætning, korrektur, ekstra sider at trykke. Det er naturligvis dyrere.

Ja, der er vel reelt kun udgivet 6 albums i standard kvalitet (de 6 Rødskægs Søn albums)? De resterende som har været udgivet på dansk har været i Superserien og F&T, som har været præget af dårligt papir, tryk og lign...

Netop. Enhver udgivelse, der går mere samlet og kronologisk til værks, må være en kraftig forbedring. Med eller uden ekstramateriale.

Anderledes med de serier, der er udgivet i fuldt omfang tidligere, ofte i flere udgaver og/eller i flere oplag. For deres vedkommende virker det meningsløst bare at udgive dem i løs vægt igen-igen uden noget som helst ekstramateriale.