Tim og Thomas - Den døde dykker

Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9868
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Tim og Thomas - Den døde dykker

Indlæg af Berti Stravonsky »

ssss.JPG
ssss.JPG (36.21 KiB) Vist 2348 gange
GÅ I LAND! ALLE SAMMEN. DER ER EN BOMBE PÅ BÅDEN!

Le scaphandrier mort lyder bare så sejt, at jeg måtte indlede med dette. Den døde dykker er den danske titel, og vi er i velkendt farvand, hos vennerne fra Zoom og den skaldede og den fuldskæggede, Tim og Thomas, Tif et Tondu og sålangt så godt.

Vi er atter i den serielle genre, De to T'er er statiske, og albummet her så dagens lys i 1973, og der er ikke sket det store siden dengang. Fint nok og så alligevel ikke. Lad mig indlede med det sidste.

Jeg keder mig, når figurer som jeg i forvejen ikke nærer superkærligt for, ikke rigtigt formår at udvikle sig. Keder er voldsomt sat på spidsen, for selvfølgelig læser jeg og dykker ind og ned i albummet, men bagefter er de forskellige album vanskelige at skelne fra hinanden, simpelthen fordi de alle er skåret over samme last, et stationært persongalleri, et skabelonagtigt handlingsforløb og fint nok med lidt tegneseriemæssigt junkfood. Det smager, mætter lidt men efter få minutter vælter bøvsen frem, ingen substans, ingen næring, kun dyrt og fyldt med kalorier. Der er sgu ikke noget godt andet end de minutters fix, som læsningen gi'r en. Normalt er det skam også nok, man er underholdt og så er det ligegyldigt om man læser en af de senere Lucky Luke album eller fx en Tim og Thomas. Man er nemlig underholdt og den præmis er godkendt og accepteret.

Det kræver blot ét, nemlig at albummet skiller sig lidt ud. At man bevæges eller at albummet bringer noget ekstra til især ens hukommelse eller ens tanker.

Sådan er det desværre langtfra med Den døde dykker.

Handlingen GANSKE kort:

Tim og Thomas hygger sig hos veninden Kiki. Hun er ved muffen og modtager et telegram fra en lille ø i Stillehavet, underskrevet af en vis Bill Lifeway. Et kort telegram der gør, at de tre tager afsted, finder herren, men inden de for alvor bliver klædt på i forhold til telegrammet, er herren død.

Hvorfor?

Et lille mysterium som skal løses. Det besværliggøres betydeligt, da det lokale politi er overbeviste om, at vores venner har slået Bill ihjel.

Og så ikke mere om selve handlingen. For en sjælden gang har jeg NÆSTEN ikke skrevet over mig.

Albummets format er velkendt. Softcover og 46 sider i farver. Bagerst en dansk og belgisk oversigt over udgivelserne, samt en side forinden, som kort beretter om serien. En lidt underlig service, som dog er velkommen. Jeg kan til gengæld ikke lide opsætningen, og forstår ikke helt, at man ikke lige gør sig den ekstra umage, at sætte sætningerne flottere op samt gøre teksten bare en kende mere personlig. Det skrevne er en slags hybrid mellem fakta og en vennesæl information.

Der er ikke noget ekstramateriale med, og på bagsiden kan man se vores to venner, som glad og med smil beretter om albummets handling, den jeg også nævnte lidt længere oppe.

Jeg læste med garanti en masse Tim og Thomas'er som barn, det MÅ jeg have gjort. Men jeg kan slet ikke huske nogen af dem, og kun enkelte forsider vækker glæde. Du kender sikkert de forsider, som jeg nu nævner, dem som jeg har siddende fra barnsben. Villa uhygge og Skyggen uden krop. Lækre stemningsfulde forsider, men handlingen i dem eller i nogle af de andre, kan jeg slet slet ikke mindes. Underforstået, de har næppe gjort et stort indtryk.

Sådan er det også med Den døde dykker. Historien bliver aldrig specielt vedkommende, og især kan jeg grunde over, hvorfor skallepanden Tim er med. Han bidrager ikke med noget som helst. Jo, det passer ikke helt. På et tidspunkt er han en gentleman og trækker en stol ud for den pisseirriterende grevinde, Kiki. Men altså - ingen snert i historien. Duoen, eller rettere trioen luller lidt rundt og kommer kun videre i deres søgen og undersøgen qua udefrakommende folk eller telefonopringninger. De halter (klassisk nok) hele tiden bagefter og jeg tror, at man skal have en kedeligt liv for for alvor at finde mysteriet her interessant. Jeg kedede mig bravt.

Tegningerne så? De må da kunne et eller andet? Tja, tjo, næ. Jo, køretøjerne er skam fint tegnede, og jeg kan også godt nyde frøperspektiverne, som popper frem. Ellers er der ikke så meget visuelt guf at komme efter. Man bemærker ikke tegningerne, de skiller sig ikke ud. Måske så alligevel, for ofte er både ting i forgrunden og i baggrunden halve eller kvarte. Det kan hænde, at sigtet har været bevidst, nemlig at skabe lidt suspence fx ved at vise et køretøj sådan lidt skjult bag træer og buskas. Jeg irriteres blot. Det bringer intet andet.

Den døde dykker har ikke været udgivet tidligere på dansk (mener jeg), og er du samler og lun på Will og Tillieux, så nap da endelig dykkeren. Selv vil jeg nappe en tv-avis.

2 stjerner kan det blive til.

Titel: Den døde dykker
Tekst: Tillieux
Illustrationer: Will
Farver: Leonardo
Oversættelse: Amalie Grubb Martinussen
Forlag: Zoom
Format: Softcover, 46 sider i farver
Pris: 149,-
Isbn: 978-87-7021-072-0
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23005
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Tim og Thomas - Den døde dykker

Indlæg af GoogaMooga »

:shock: Wow. Tim & Thomas er vist ikke noget for dig. Jeg sætter serien ret højt.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9868
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Tim og Thomas - Den døde dykker

Indlæg af Berti Stravonsky »

I know, Googa. Har du læst Den døde dykker?
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23005
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Tim og Thomas - Den døde dykker

Indlæg af GoogaMooga »

Berti Stravonsky skrev:I know, Googa. Har du læst Den døde dykker?
Nej, men jeg køber den og andre nye ting i slutningen af denne måned. Jeg er ikke påvirket af anmeldelser.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9868
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Tim og Thomas - Den døde dykker

Indlæg af Berti Stravonsky »

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om den.
Brugeravatar
Erling Søby
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1843
Tilmeldt: 19. aug 2008, 13:31

Re: Tim og Thomas - Den døde dykker

Indlæg af Erling Søby »

Jeg har købt og læst den, og er grundlæggende enig med Berti. Jeg kan nu egentlig godt lide serien, når den går over i det mere "science fiction-agtige" (fx Skyggen uden krop, Magdalena), men de mere regelrette krimihistorier, som det foreliggende album, er godtnok i den mere kedelige ende.
"Did you miss me?"
- Jim Moriarty
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9430
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Tim og Thomas - Den døde dykker

Indlæg af Antaeus »

Jeg har ikke læst denne, men de er generelt svingende i kvalitet.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Jan P.
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 295
Tilmeldt: 12. okt 2006, 22:56
Geografisk sted: Østjyland tæt ved vandet

Re: Tim og Thomas - Den døde dykker

Indlæg af Jan P. »

Har også altid syntes at Tim og Thomas har været sådan lidt ligegyldige på historiesiden, men holder meget af Wills tegninger, er specielt vild med hans tegninger i Isabelle, så låner altid Thim og Thomas, hvis de nu lige dukker op på biblioteket.

men hurtig glemt det er de fleste nu af dem.
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23005
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Tim og Thomas - Den døde dykker

Indlæg af GoogaMooga »

Ang.: "frøperspektiverne", som der henvises til. Mon du, Berti, mener fugleperspektiver? For Will bruger normalt ikke lave vinkler meget. Og de høje vinkler - de er et kapitel for sig, som vi kan tage en anden gang. Men ellers er der jo tale om en nedsabling af en succésfuld serie, som jeg har brugt megen energi på at tale op. Hvis denne anmeldelse medfører lukning af serien, ville det godt nok være synd. :(
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23005
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Tim og Thomas - Den døde dykker

Indlæg af GoogaMooga »

Hvis man vælger at slagte en serie - og guderne skal vide, det er der nogle serier, der fortjener - skal man gøre sig klart, at konsekvensen i værste fald kan betyde frafald af købere og lukning af pågældende serie. Hvis man er afklaret med det, er det forsåvidt i orden, men det er altså ikke nogen "gratis omgang" at slagte.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2237
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Tim og Thomas - Den døde dykker

Indlæg af Gimli »

GoogaMooga skrev:Hvis man vælger at slagte en serie - og guderne skal vide, det er der nogle serier, der fortjener - skal man gøre sig klart, at konsekvensen i værste fald kan betyde frafald af købere og lukning af pågældende serie. Hvis man er afklaret med det, er det forsåvidt i orden, men det er altså ikke nogen "gratis omgang" at slagte.
Her kan jeg ikke følge dig Googa. Jeg opfatter egentligt, at dit budskab er, at anmeldelser skal overvejes som en form for reklame - mere end en redegørelse af albummets kvalitet. Hvis det bliver tilfældet vil jeg simpelthen ikke spilde tid på at læse dem. I så fald vil jeg anvende læserafstemninger til at afgøre mine køb - de vil i så fald være en bedre indikator for kvaliteten. Så bliver populisme den eneste tilgang. En anmeldelse kan inspirere til at få øje på nye muligheder. Men kun hvis de er troværdige. Det er også derfor jeg for noget tid siden spurgte lidt ind til "danske tegneserier" fordi jeg blev usikker på troværdigheden. Berti's overvejelser i den sammenhæng har fået mig til at bestille et par danske album, som jeg var kommet i tvivl om.

Selv om jeg bruger Bertis anmeldelser er det altså ikke hans karaktergivning alene, som er afgørende - og det bør de heller ikke være. Nogle genre appellerer mere til en end andre. Det samme gælder tegnestile mv. Jeg må også sige at jeg til tider fravælger albums fordi de ikke har en anmeldelse. Shadowzones Conan var jeg lidt spændt på, men når jeg ikke får viden om den serie fravælger den. Det er nemlig ikke en genre der lige ligger til min 1. Prioritering.

Hvis en anmeldelse "slagter" en udgivelse, så burde Forlaget Forlæns; Lis og??? være en bundskraber - men tjek lige hjemmesiden for popularitet.
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23005
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Tim og Thomas - Den døde dykker

Indlæg af GoogaMooga »

Altså, hvis man giver en positiv anmeldelse af en serie, man i forvejen kan lide, kan det godt lugte lidt af reklame, men det er da ærlig snak. Hvis man slagter en serie, må man også formode, det er ærlig snak ud fra en subjektiv vurdering. Slagt bare løs, men vær bevidst om den mulige konsekvens. Har serien fortjent at lukke. T&T går helt tilbage til 1938 og er en af de mest sejlivede euroklassikere. Så visse kvaliteter må den have haft. Will tegnede selv ca. 40 albums i den serie. Det er ganske godt gået.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23005
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Tim og Thomas - Den døde dykker

Indlæg af GoogaMooga »

Gimli skrev: Her kan jeg ikke følge dig Googa. Jeg opfatter egentligt, at dit budskab er, at anmeldelser skal overvejes som en form for reklame - mere end en redegørelse af albummets kvalitet. Hvis det bliver tilfældet vil jeg simpelthen ikke spilde tid på at læse dem.
Tror da pokker du ikke kan følge mig, for det har jeg aldrig sagt eller skrevet. Du opfatter forkert.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2237
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Tim og Thomas - Den døde dykker

Indlæg af Gimli »

GoogaMooga skrev:
Gimli skrev: Her kan jeg ikke følge dig Googa. Jeg opfatter egentligt, at dit budskab er, at anmeldelser skal overvejes som en form for reklame - mere end en redegørelse af albummets kvalitet. Hvis det bliver tilfældet vil jeg simpelthen ikke spilde tid på at læse dem.
Tror da pokker du ikke kan følge mig, for det har jeg aldrig sagt eller skrevet. Du opfatter forkert.
Ok - hvad er det så du mener? Jeg bliver i tvivl, fordi jeg opfatter at, dit budskab er at en dårlig vurdering skal overvejes en ekstra gang, fordi det kunne gå ud over seriens fortsatte eksistens.
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 23005
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Tim og Thomas - Den døde dykker

Indlæg af GoogaMooga »

Gimli skrev:
GoogaMooga skrev:
Gimli skrev: Her kan jeg ikke følge dig Googa. Jeg opfatter egentligt, at dit budskab er, at anmeldelser skal overvejes som en form for reklame - mere end en redegørelse af albummets kvalitet. Hvis det bliver tilfældet vil jeg simpelthen ikke spilde tid på at læse dem.
Tror da pokker du ikke kan følge mig, for det har jeg aldrig sagt eller skrevet. Du opfatter forkert.
Ok - hvad er det så du mener? Jeg bliver i tvivl, fordi jeg opfatter at, dit budskab er at en dårlig vurdering skal overvejes en ekstra gang, fordi det kunne gå ud over seriens fortsatte eksistens.
Okay, i al sin enkelhed mener jeg, at hvis man slagter (hvilket ikke er helt det samme som negativ), skal man være velkommen til dette, bare man er bevidst om konsekvenserne. Hvis man derimod synes, der bør være plads til en serie som T&T, kunne man måske holde lidt igen, uden at gå på kompromis. Hvis jeg fik stukket Skydoll i hånden til at anmelde, turde jeg ikke garantere for dens fortsatte eksistens. Derfor anmelder jeg ikke Skydoll. ;)
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Besvar