Han fik mor ind i bilen, og så kørte vi. Han var så bange...
Så er album II læst. Titlen er ’Knivkasteren’ og det er en lidt misvisende titel. Der bliver kastet med både det ene og det andet her i opfølgeren, og nu hvor jeg har læst den for mine to yngste, er jeg lidt mere varsom med at hive dette album frem. Ikke fordi jeg eller de ikke har lyst, men simpelthen fordi der er en snert af noget mere grusomt og især uhyggeligt i dette andet album.
Vores fem ensomme venner er stadig sammen. Uroen ulmer lidt, det handler om hierarkier og roller, og stemningen er ikke den allerbedste. Rammen den samme. Ingen voksne, men både de vilde dyr huserer stadig og fødevaresituationen bliver mere og mere betændt. Vi er ikke i The Walking Dead mode endnu, hvor hver krumme er afgørende, men de friske råvarer bliver ikke ved med at være friske. Tiden og varmen gør deres for at slå frugt og grønt ihjel.
At slå ihjel er et godt tema for II’eren, og det er derfor, at jeg nok springer dette album over som vores hyggehøjtlæsning. Enspænderen og mystikeren, og den måske mest modne af de fem, Dodji, har en close encounter med en voksen, og det er ikke et rart møde. Tværtimod. Denne voksne er iklædt en modbydelig maske og her har Vehlmann luret lidt på splattergenren og udstyret den voksne med en ret uhyggelig en af slagsen. Og så kastes der med knive, økser og en jagt på liv og død sættes i værk. Ret spændende og pisse flotspændende tegnet.
Sideløbende forsøger de andre fire at finde fodfæste. Endda så meget, at de både bliver luksusdyr og kommer til at kede sig. For hvad pokker stiller man op, når der hverken er voksne rammer i form af faste spisetider, faste komme-hjem tider, skole, institutioner og den slags? Man laver en Palle alene i verden og æder junk, æder slik og i en særdeles fed sjov sekvens, så går man også i biografen. Da grinede jeg højt. Titlen på filmen er ’Voldeligt begær’, og den er KLART for voksne. Hvis du forstår hvad jeg mener…
Men altså. Dodji er i dødsensfarlig knibe. Spændende flugtscener og sidste øjebliks redninger. Helt i gysergenrens ånd, og det er de sekvenser der holder niveauet fra det indledende album. Havde der ikke været de grumme gysersekvenser og spasen med Voldeligt begær, så ville dette album ikke ende på den 4’er, som jeg trods alt ender med.
Ikke af ond vilje eller af lyst, men albummets tempo er faldet en smule. Nu virker det lidt som om at overlevelse for de flestes vedkommende er afløst af magelighed. Hvilket er en skam. Omvendt – det opvejes så til fulde af Dodjis overlevelseskamp. Gysende gode tegninger.
Tegningerne som i første del, altså go’e. Og en lille fed ting er, at der veksles kvikt mellem de forskellige aktører. Dodji i fare afløses af fred og idyl, og vice verca. Simpelt og godt, og bedst af alt.
Det virker.
Jeg kaster mig over 3’eren. Jeg VIL fanme finde ud af, hvad der er sket med de voksne, og hvad der sker med vores fem venner.
Titel: Alene – 2. Knivkasteren
Tekst: Fabien Vehlmann
Illustrationer: Bruno Gazzotti
Forlag: Zoom
Format: Softcover, 56 sider i farver
Pris: 99,-
Isbn: 978-87-7021-099-7