Basserne album 50 - Tillykke general Langsohm!

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9951
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Basserne album 50 - Tillykke general Langsohm!

Indlæg af Berti Stravonsky »

Billede

Jens: "Hvorfor er du efter mig?" Sjanten: "Det er mit arbejde"

Jeg er jo ikke i målgruppen da det er 100 år og en sommer siden, at jeg var soldat. Dertil kommer at min alder efterhånden har sat sig, så fra at have en lyst sind og en positiv tilgang, er jeg blevet et surt gammelt besværligt røvhul.

Så Zooms bassealbum nummer 50 – Basserne – Tillykke, general Langsohm! Er ikke rigtigt noget for mig. Jeg læser striberne og prøver ihærdigt at koble min lattermuskel til, men der sker ikke noget. Lidt så lidt, faktisk, som der sker på 46 farvesider. Ganske typisk for en serie, der aldrig har været god til udvikling og dynamik. Omvendt dog, så er persongalleriet øget og det må siges at være godkendt i den større globale sammenhæng. Blot ikke hos mig. Fair nok.

Men albummet er alligevel læst og har sat et aftryk. Det ER nemlig specielt, når noget slutter. På samme måde som når noget indledes. Det er en milepæl. Milepælen er en trist en af slagsen og jeg taler jo naturligvis om Mort Walkers bortgang, og bagerst i albummet et kort rids af Mort Walkers sidste tid, både med fotos fra mindehøjtideligheden, Walkers sidste Jens Fup tegning – en kærlig hilsen til personalet.

Albummets redaktør, Michael G. Nielsen, havde jo et frugtbart samarbejde med Mort Walker og også bagerst er der to kortfattede mails, herunder Mort Walkers sidste email. Jeg er gammel nok nu til at blive bevæget, og jeg synes, det er bassehistorisk og fint, at bassefans får alt med. Også det triste. Den anden mail omhandlede selve dødsfaldet.

For bassefans er der godt nyt. Basserne forsætter. Holdes i live af Walkerdrengene og assistenten Bill Janocha.

Og…

Ja. Hvad kan man sige? Det er vanskeligt og forkert ikke at hylde Mort Walker og bassekonceptet med topkarakter, men det er også vanskeligt og bestemt forkert ikke at give dette sidste jubilæumsnummer lidt hug. Jeg gør det sidste og lander på en 2-3 stykker.


Titel: Basserne, album nummer 50 – Tillykke, general Langsohm!
Tegnet og fortalt af Mort Walker
Format: Softcover, 46 sider i farver med et par siders omtale af Mort Walkers sidste tid
Forlag: Zoom
Pris: 69,- (et gæt)
Isbn: 978-87-7021-069-0
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9628
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Basserne album 50 - Tillykke general Langsohm!

Indlæg af Antaeus »

Man behøver vel ikke være soldat for at være i målgruppen?
Basserne har aldrig sådan rigtig fanget mig, men dog alligevel så meget at jeg læste dem en gang imellem når jeg lige fik fat i dem billigt. Og for ikke så lang tid siden købte jeg nogle af de samlebind de har i Faraos. De er ganske fornøjelig læsning, selv om det ikke ligefrem er Steen & Stoffer kvalitet.

Albummet her kommer jeg vist kun til at læse, hvis jeg lige støder på det på biblioteket en dag.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9951
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Basserne album 50 - Tillykke general Langsohm!

Indlæg af Berti Stravonsky »

Slet ikke. Enhver kan læse en Bassefortælling. Men skal der skæres ind til benet, så er Pløresødalens folk og ageren vel målrettet soldater? Hvem skulle ellers være den primære målgruppe?

Hvis der da er en sådan?
Brugeravatar
Erling Søby
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1912
Tilmeldt: 19. aug 2008, 13:31

Re: Basserne album 50 - Tillykke general Langsohm!

Indlæg af Erling Søby »

Den primære målgruppe er vel avislæsere, som bare skal have et hurtigt grin. Den type serier, som Basserne repræsenterer, handler jo blot om, at etablere et miljø, som kan danne udgangspunkt for en række vandede vittigheder.

Hvis målgruppen for Basserne skulle være soldater, så må målgruppen for Hagar jo være vikinger? Og målgruppen for Rødøje være indianere? Og målgruppen for Brunhilde være hekse, trolde og talende gribbe?
"Did you miss me?"
- Jim Moriarty
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9951
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Basserne album 50 - Tillykke general Langsohm!

Indlæg af Berti Stravonsky »

Touche
Brugeravatar
ovemunk
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 610
Tilmeldt: 9. dec 2016, 18:57

Re: Basserne album 50 - Tillykke general Langsohm!

Indlæg af ovemunk »

Beklageligvis så kan Walkerdrengene slet ikke leve op til fars stil. Tegningerne er blevet grovere og humoren er plat. Jeg køber stadig Basserne men det er på grund af de andre serier, Pondus og Zits i særdelelseshed men Basserne selv er blevet en tynd kop the...
"The chances of anything coming from Mars, are a million to one they said"
Besvar