...Hvorfor har du taget tøj på?
Jeg forbinder Bologna med afdøde Harald Nielsen, landsholdsspilleren og KB’eren og ikke så meget mere. Men nu er der kommet et nyt herligt referencepunkt, nemlig en dygtig herre ved navn Vittorio Giardino. Lidt spøjst for han er uddannet elektroingeniør og det levede han af indtil 1969, hvor han så lyset og traf et interessant karrierevalg og blev forfatter og tegner.
Gennembruddet kom med noir-detektivserien Sam Pezzo, som Carlsen udgav i 1987 under navnet Shit City, men hovedværket er tre fortællinger om den piberygende Max Fridmans oplevelser i mellemkrigstidens Europa. Lige inden alt gik galt. Du kender sikkert værkerne, Ungarsk rapsodi, Porten til Orienten og endelig No pasarán. Du kan nappe alle fra forlaget Fahrenheit og det er de to førstnævnte, som nu er samlet i en lækker bog, som jeg kigger nærmere på.
Giardino har blandt andet også skabt værket Little Ego, som er en erotisk fortolkning af Winsor McCays klassiker Little Nemo.
Nå. Det har været længe undervejs. Uvist af hvilken årsag, har jeg syltet denne sag, og det er en stor skam, for værket er lækkert, og spækket med dels to spændende thrillerdramaer, dels fyldt med flotte tegninger.
Lad os tage designet først. Det føles nemlig som en rigtig bog, snarere end en tegneserie. Den er tung, har en nydelig for- og bagside og en fin ryg. Alt står som det skal, og endnu et af de værker, som springer lidt ud i reolen. Ud på den flotte og blærede måde. Bemærk allerede nu kvinderne, for de er så smukt tegnede, at i hvert fald et sted i bogen, omkring side 47 i Porten til Orienten, blev jeg lige så forført som værkernes hovedaktør, tobakshandleren Max Fridman. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Blake og Mortimer og de fællestræk ved piber og fuldskæg, men ved du hvad, der er betydeligt mere ramasjang i Max. Det tør jeg godt røbe.
Indeni lige så topnice. Innersleevet viser et fragtskib umiddelbart efter en voldsom eksplosion, og det er flot nok, men bemærk også havet. Så flot og indiskret kan det tegnes. Nævnes skal det, at Vittorio Giardino regnes for en af Italiens helt store udøvere og sit lands fremmeste arvtager af tegne- og fortællestilen Den klare linje, som vi blandt andet kender fra Hergé.
Så er der de to fremragende fortællinger, inden dog et forord af forfatteren selv, en Graham Greene teaser og så, som i et Kinderæg, er der satme lækre lækre tegninger indeni udover alle de flotte som udgør de to fortællinger. Hold nu op. Få dem straks udgivet og blæst op, for de er smukke. Smukke og nu kommer det der med kvinderne. Der er nemlig en særlig glød i de kvinders forførende øjne. Noget helt særligt. Og om det er kvinder, hav, Max Frids skæg eller orientens farver og kontraster, så er det voldsomt overvældende smukt.
Sex er der også. Og, for nu at prygle en af mine kæpheste, så er der (lidt) sex i denne bog som faktisk har med handlingen at gøre. Win win.
Historierne? Hvad med dem? Jo – de holder skam også. Teksttunge, motordrøje sine steder, men vi går aldrig i tomgang og alle ordene skal med, da det at være indblandet i mikropolitiske anliggende kan være dødsensfarligt. Især når man har en fortid, og det har Fridman. Tidligere frivillig for De Internationale Brigader under den spanske borgerkrig, og agent for den franske efterretningstjeneste skam. Max bliver involveret og er som en terrier, der lugter blod. Selvom han flere steder i begge fortællinger har flugt på sinde, så hænger han på og ved. Er ferm med en pistol og god til at sanse farer. Færdigheder han ved flere lejligheder kan prise sig lykkelig ved.
For bogen er meget mere end koldkrigsballade, romancer og tilfældig sex. Det er nemlig knubbede europæiske tider, og stormagterne rasler med alt de kan. Som et skakspil er der brikker rundt omkring, og nogle kan ofres, andre bringes i spil. Max Fridman må se sig selv som en del af dette mesterspil. Først i Budapest og dernæst i Istanbul.
Fremragende beretninger begge, og med et snært af noget ’større’. Jeg vover den påstand, at værker som dette løfter tegneserien betragteligt, og jeg læste glad (selvom det tog tid at komme i gang) begge og samlet er vi på en flot 5’er i det store regnskab.
Jeg har ikke nævnt det, for jeg har ikke set den, men der findes bagerst en DVD med en dokumentar om forfatteren. Titlen er: Rebels and Spies – The Grahic Novels of Vittorio Giardino, og er labet af Lorenzo Cioffi.
Som skrevet. Et fedt værk, professionelt i alle ordets betydninger. Anbefales.
Titel: Ungarsk rapsodi – Porten til Orienten
Tekst: Vittorio Giardino
Illustrationer: Vittorio Giardino
Forlag: Fahrenheit
Format: Hardcover, 160 sider i farver. Bonus – Dokumentarfilm på DVD
Pris: 298,-
Isbn: 978-87-71760-32-3
