Kan du så rubbe benene, din møgunge!
Så er vi ved album nummer 10 i serien om Gammelpot, helten der bestemt ikke minder om andre helte, endsige ligner en. Smuglerborgen er titlen, og vanen tro et fint og absolut godkendt album. Jeg sparker ikke flere eller større ord afsted, da forordet denne gang er ret kedeligt og selve historien, ja – den er da god og lidt spændende, men vi når aldrig helt derop, hvor Gammelpot for alvor sparker røv, røv som duoen Roep og Wijn nogle gange ellers har gjort. Beklager, men der er ikke meget at komme efter i Smuglerborgen.
Spoiler alert
På en vandretur i stormvejr falder Gammelpot ned af en skrænt, da det er umuligt at klatre op, går han til venstre og møder til sin forbløffelse en port midt på stranden. Porten kan ikke åbnes og står tilsyneladende ganske uforklarligt der på stranden. To kække modne børn, Per og Grete, møder Gammelpot og fortæller om portens tilblivelse, og inviterer vores hovedperson på et måltid samt logi for natten. Hjemme i huset er der også en mor, Fru Katrine, samt husets herre, fiskeren Jens Klausen.
De fire bor lidt afsides, og kæmper dagligt for brødet, samt imod fæle anklager om smugleri. Igennem længere tid har smuglere hærget området, og da hverken smuglere eller smuglergods er at finde nogen steder, er ordensmagten uden spor. Men da Klausen & Co. Bor tæt ved det eneste sted, som smuglergodset kan losses, mistænkes den lille fiskerfamilie.
Gammelpot bliver indigneret på familiens vegne, dels da de under middagen endnu engang forstyrres af hertugens mænd, som næsten dagligt gennemroder familiens beskedne bolig, dels af både kærlighed og nysgerrighed og den efterfølgende dag tårner problemerne sig op. På vej hjem fra indkøbstur i den lille nærliggende by er der sat en fælde af de personer, som har med smugleriet at gøre. Netop for at fastholde hertugens og hans politimænds interesse i den lille retskafne familie. Gammelpot dratter for anden gang i historien ned af en skrænt, og slås bevidstløs. Imens tilfangetages børnene.
Da Gammelpot kommer til sig selv, og erfarer at børnene er taget til fange, vender han tilbage til Jens og Katrine, og fortæller, hvad der er hændt. Jens bliver med rette ilter og går til byen, kun for at blive arresteret i bytte for børnene.
Det er nu op til Gammelpot, Per og Grete at finde en løsning, og tiden er knap. Jens er nemlig, for at statuere et eksempel, idømt dødsstraf og skal hænges.
Mad skal der også på bordet, og under en fisketur opdager Gammelpot lys i vandet. Dette burde jo ikke forekomme, og det der åbenbares i vandet og under skrænten, har med porten i vandet at gøre, og selvfølgelig med smugleriet.
Spoiler slut.
Som sædvanlig er designet helt i top. Disse nyrestaurerede Gammelpotter er ferske i farverne, yderst detaljerige både i helheder og baggrunde, og der er en fin vekselvirkning mellem det grumme grå og farlige, og det milde lyse hyggelige. Ryggen lysegrøn med titel, nummer, forfatter og tegner og bagsideteksten tilpas, der fortælles om handlingen med afsløres intet. Forsiden skummel og et godt blikfang for målgruppen.
Og nej – jeg er ikke målgruppen, men gammel nok til at have læst Gammelpot for 100 år siden, og elskede dem dengang og finder stor gensynsglæde. Og en dobbelt glæde tilmed, når jeg læser albummene højt for mine to unger, der gyser med. Genren er jo en kombination af eventyr, folkeeventyr og fantasy og når man så tilsætter et skvæt gys og uretfærdighed indover, så er det et sandt hollandsk homerun.
Det slår mig, hvor veltegnet albummet er. Om det er ansigtsudtryk, fx nederst til højre på side 11, helheder og et større vue, øverst til venstre på side 14, eller to på hinanden modsatte rum, side 32 og 33 øverst, så virker det bare så perfekt, så stiligt, så flot.
Men altså – en historie som er en kende tynd i kanten, og vi snydes konkret for albummets helt store brag til sidst, spises af med et par krudtskyer og et lydord, og det er en skam og understreger for mig, at der næppe kan have været meget til overs i fantasitanken til dette album. De seks siders forord er heller ikke alt for prangende, blandt andet en hel side med lutter hollandsk. Det får jeg absolut intet ud af.
Jeg lander alligevel på fire kærlige gammelpothjerter. Mine unger er nemlig dem, der denne gang placerer lodderne i vægtskålen, og de er begejstrede. Så derfor.
Titel: Gammelpot – Smuglerborgen
Tekst: Thom Roep
Illustrationer: Piet Wijn
Farver: Studio Leonardo
Forlag: Cobolt
Format: Hardback, seks siders forord, farver, 46 sider
Oversættelse: Edith Månnson
Pris: 198,-
Isbn: 978-87-7085-797-0
- Side 13.JPG (63.36 KiB) Vist 1190 gange
- Side 21.JPG (60 KiB) Vist 1190 gange
- Side 33.JPG (59.44 KiB) Vist 1190 gange
- Side 40.JPG (65.32 KiB) Vist 1190 gange