Drilledyret

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Drilledyret

Indlæg af Berti Stravonsky »

Udklip.JPG
Udklip.JPG (63.43 KiB) Vist 1068 gange
Gammelpot sagde jo, at vi ikke må knipse! Hvad tror I, folk tænker?

Helge Rode. Navnet siger dig næppe noget, men han har skrevet et utroligt smukt digt. Dette digt er tilsat musik og lyd, og du kan med glæde Youtube nummeret ’Der er ingenting i verden så stille som sne’, og lukke øjnene og se fnuggene for dig.

En juleindledning fordi vi nærmer og december, men også fordi der i Cobolts nye Gammelpot er en ekstra historie, et juleeventyr og der er sneen tegnet så smukt.

Ja. Gammelpot. Nok en af tegneseriehistoriens mest atypiske helte. Lav, ofte småsur og krytonitafhængig af sin vadsæk. Og man elsker ham. Jeg har altid en lille stak tegneserier liggende på bordet, og når det så bliver fredag og ungerne kommer, så plukker de eller jeg fra bunken, og så er det hygge. Ofte, ja næsten altid er det Gammelpot der hives frem, ganske forståeligt for mine unger er lige målgruppen.

Jeg med, faktisk, for det er velkendt og rart at læse om gnavpottens genvordigheder. Drilledyret er titlen og vi er nu nået til album nummer 12 i genudgivelsen, over halvdelen af de 23 album. Sådan lidt ud over det sædvanlige er der som nævnt endnu en fortælling, det der juleeventyr.

Drilledyret er en sjov fortælling. Begge mine unger griner og er ’på’, sluger alt. Både plot og de flotte flotte tegninger. Der er den sædvanlige runde milde farvelægning, og albummet gør én glad. Der er selvfølgelig lidt Gøg og Gokke over det hele, du ved, fjollede optrin, drillerier og urealistiske sekvenser, som alligevel sagtens kan forekomme i disse hollandske eventyrfabler. I Drilledyret er det ikke Gammelpots vadsæk der skaber løjerne, men et undsluppet Drilledyr. Samt Knipse-Pif og to familiemedlemmer.

Kan du huske Knipse-Pif fra album nummer 11? Og alle de tossestreger der kom fra hans forsøg på at lære at knipse, og dertil lægger endnu to unge mennesker, Pifs kusine og fætter, Kirstine og Christian, som også er ferme udi knipseriet, så har du en ide om hvor spøjst og herligt skørt albummet er. Disse tre unge mennesker skal nemlig fange Drilledyret, for ellers er der faderlig ballade. Men det er ikke helt så let at fange et drilledyr, og imens det sker, går drilledyrets drillerier ud over landsbyen Gammelstrup, alt imens der udkæmpes familiekampe.

Jeg er måske tosset, men jeg kan godt læse lidt ekstra lag ind i historien. De tre børn og Gammelpot er jo fremmede i Gammelstrup, og når det vante skubbes til, så skal der findes syndebukke. Her de fire, og landsbyens beboere er sure på dem.

Et andet lille lag er også opdragelse. Både konkret og fravær af samme. Hvor meget og hvordan. Jeg ved det jo ikke, men jeg bilder mig ind, at der er noget om det.

Drilledyret er den korteste af de lange Gammelpotfortællinger, og den er stramt fortalt, fyldt med gags og slapstick og går rent ind hos de mindste. Jeg kan nu bedst lide, når der er tid og plads til at puste ud, men sådan er der jo så meget. 33 sider bliver det til denne gang, og det er faktisk fint. Fint især fordi der så er en bonushistorie, og den er rigtig julegod. Gammelpot møder både fjendskab og venskab juleaften, og den korte historie rummer stof til eftertanke. Godt nok smurt tykt på, men igen. Målgruppen. Mine unger nyder det.

Der er dog en lidt herlig åben slutning, der varsler ilde, og det er godt. Inden da en lidt chauvinistisk morsomhed og den er både morsom og også lidt malplaceret. Malplaceret fordi den spiller lidt på kønnenes kamp og kan være stigmatiserende. Siger jeg, som læser alt ind og overfortolker alt for meget.

Nå.

Tegningerne er, som der også nævnes i forordet, jo ikke bare tegninger. De er forbundne med fortællingen, og fortællingen og illustrationerne er hinandens afhængige. Jeg bliver altid glad i øjet, når jeg læser GP. Og skulle jeg eje originale tegninger, så ville jeg elske Piet Wijns. De er mageløst flotte, og han formår det svære at tegne både realistisk og fantasifuldt. Det er mesterligt.

Der er nemlig også et forord. Et lidt tyndt et, denne gang. Jeg kan ikke helt gennemskue nytteværdien af forordet denne gang, udover at Thom Roep og Piet Wijn var glade for samarbejdet.

Gammelpotterne er generelt af meget høj klasse. Tegningerne altid sublime. Det er lidt anderledes med historierne. Nogle er mægtige og sjove, herligt proppede med morale som ’rigtige’ eventyr, og andre mere søgte og hule. Drilledyret er sådan lidt imellem. Mine unger holder meget af albummet, og det er dem, der denne gang giver fem hjerter.

Eller de siger faktisk seks, men det gør de altid med Gammelpot!

Titel: Gammelpot – Drilledyret
Tekst: Thom Roep
Illustrationer: Piet Wijn
Format: Hardback, 48 sider i farver. Forord.
Forlag: Cobolt
Pris: 199,-
Isbn: 978-87-70858-45-8
Besvar