Gribbenes slot

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Gribbenes slot

Indlæg af Berti Stravonsky »

Cover.jpg

Hils djævelen fra mig!

Gribbenes slot af Henriette Westh. Den synes jeg, du skal holde godt øje med og snarest anskaffe. Vi fik læst albummet her i weekenden, og det blev et hit. Ungerne fandt den spændende og sjov, og jeg med. Endda så meget, at jeg lige her i en solrig eftermiddagsstund, nappede den på ny og nød den igen. Jeg har nu stiftet bekendtskab med Dorthea et par gange, og dette album er så afgjort det bedste.

Mine børn gøs og morede sig. Trange skakter, som man skal krybe igennem. Uden lys og med diverse kryb et eller andet sted i mørket. Pludselige fald, enten ned i lort eller igennem en væg ind i en hemmelig gang. Miner og mordere, som ikke går af vejen for likvideringer, og alt sammen sat i scene på et stort slot.

Jeg overfortolker sikkert, men flere tanker meldte sig under læsningen. Der er, synes jeg, klare referencer til Tintin og dennes oplevelser. At vandre rundt på et slot, på jagt selv men også som et jaget dyr. Her tænker jeg både på Alistair McLeans Where Eagles Dare, samt på et af mine første Tintinmøder, Enhjørningens hemmelighed må det have været. Her tumler Tintin også rundt. Altid i fare. Præcis som Dorthea er det.

Nå. Jeg har alt for travlt. Tilbage til start.

Albummet, Gribbenes slot, er en fortsættelse af Vuggevise, men kan sagtens læses uafhængigt af dette album. Ja, man tænker end ikke på det.

Vi starter lige som i novellerne, In media Res og finder en nøgen og bevidstløs Dorthea øverst i et tårnværelse. Fortumlet kommer hun til sig selv, og vi læsere er så sammen med hende i samme båd. Et er sikkert, hun skal væk. Først skal en forhindring overkommes, et stort liderligt brød, men det går tjuhej og Dorthea får nyt tøj, samt ikke så få herlige ekstrating med i lommerne, herunder fine lyseblå små piller, der herligt anvendes cirka midt i albummet. Jeg vil ikke røbe noget om lige præcis disse piller, men sjovt er det.

Væk skal Dorthea altså, for sideløbende med ham slubberten, som er første møde af mange mellem agent Dorthea og bad guys, og de der banditter bliver håndteret særdeles håndfast og drabeligt. Dorthea er ikke bleg for selv at slå ihjel. Som en anden britisk agent med licens til at dræbe, så er også hun rådsnar og parat til drab. Det sker flere gange og så kan man allerede høre visse folk tænke: Hey, så er det da ikke for børn.

Jo da, for børn kan tåle meget mere, end man umiddelbart skulle tro. Og selvom det kan virke makabert og kynisk, så bliver det aldrig den tand for meget der gør, at man som far lige skærmer ungerne.

De drab der er, og dem er der en del af, udføres med finesse og humor, lidt lige som i de ældre James Bondfilm. Og så alligevel er der undtagelser for reglerne. Til sidst i albummet, hvor både mine unger og jeg blev overraskede, pløkkes der folk lige i ansigtet. Endda så blodet sprøjter. Det er vildt fedt og vildt sejt. Vi kunne lide det. Også her kom jeg til at tænke på den der Alistair McLeanroman.

Alt imens Dorthea kæmper for at slippe først ud, og sidenhen ind i slottet, er der et opklaringsarbejde i gang. Tiden er knap, og her trækkes der lige snore tilbage til Vuggevisen. Med moderat fysisk pres, og lidt mere til, indledes en redningsaktion. Tiden er som sagt knap, for overmagten er stor, og Dortheas liv hænger i en tynd tråd. Man kan mene, at redningsaktionen er far out, og at der tidsmæssigt er en kamel at sluge, men det overstråles til fulde af især kampscenerne, flugtscenerne og Dortheas evner udi overlevelse.

Lad mig fortælle om den følelse, jeg og ungerne sad med forleden. En følelse af at have læst en særdeles spændende fortælling, og selvom der flere gange er sjove sekvenser, så er der skruet gevaldigt op for det dramaturgiske og spændende.

Når der så samtidig er smidt lidt gejl ind hist og her, sjove optrin, genkendelige ting som når Dorthea i mørket fx knalder hovedet op i loftet, der fnises lidt af navne, man ender i lort og i den dur, så er det vidunderligt for os. Mine unger er 7½ og 5½ og vi grinede og grinede, og levede os fuldt ind i handlingen.

En handling der er spækket med action og som gjorde, at vi herhjemme kom til at tale om agenter og slotte og gribbe.
De der satans gribbe. Hvad mon de lever af? Det talte vi også om, for der dør mange mennesker i dette album. Dør og kyles efterfølgende ud og ned, og bliver til gribbeføde.

Vi fik også flere ting at glæde os over. De der små detaljer, en ring hvor det bærende motiv er et kranium, edderkopper, blod. Blod i en brønd, blod fra et ansigt, hvor det røde bare er markeret, men som alligevel springer frem og giver effekt. For det SER ungerne. De gjorde de.

Tegningerne er fine og mere dystre. Det er som om, at der i dette album bare er kælet lidt mere for både baggrunde og dybder. Vi ser også nøgenhed i albummet, og Dorthea er en lækker sag.

Men tegningerne. På side 28, men jeg kunne have slået ned mange andre steder end lige der, er Dorthea på flugt. Ikke bare løbende med skudsalver og patroner efter sig, men sirligt rundt og rundt op via en vindeltrappe, og øverst oppe, nærmest symbolsk, oplever vi og vores hovedperson en solopgang. Alt gløder rødt alt imens Dortheas redningsmænd er på vej.

Der er bulder og brag. Miner detonerer og slottets ydre og indre, samt skurkene, får huller og skavanker, og så er det, at albummet tager røven på os. Slet og ret. Jeg vil ikke nævne noget om det, men det virker og virker godt. Jeg blev overrasket, og jeg har ellers læst en del tegneserier hen over årene.

Vi taler om et dansk album henvendt til yngre læsere, men som fungerer fint også for en gammel knark som undertegnede. Mine unger elskede albummet, og jeg med. Det er opløftende og dødspændende. Det bliver aldrig tutte-nuttet, og der er guf og spas for de voksne også. De der blå piller fx

Der er også lidt bonusmateriale. Sidst i albummet fortæller Henriette Westh om tilblivelsen af forsiden, og det er ganske interessant.

Jeg giver Gribbenes slot fem hjerter, og det er fem kærlige hjerter. Kærlige fordi vi herhjemme er faldet pladask for Dorthea, og fordi vi inderligt håber, at Dorthea udsættes for endnu flere farer.


Titel: Gribbenes slot
Tekst: Henriette Westh
Illustrationer: Henriette Westh
Forlag: Forlaget Westh
Format: Softcover, 48 sider i farver
Pris: 160, -
Isbn: 978-87-97208-32-8


unnamed (1).jpg
unnamed (2).jpg
Brugeravatar
Henriette Westh
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 198
Tilmeldt: 12. aug 2020, 14:21
Geografisk sted: Langeland
Kontakt:

Re: Gribbenes slot

Indlæg af Henriette Westh »

Tusind tak, Berti. :-) Jeg er rigtig glad for, at I kunne lide den.
__________________________________
http://hw-art.dk/comix.html
Besvar