Gammelpot - Røverne fra Dalby

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9851
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Gammelpot - Røverne fra Dalby

Indlæg af Berti Stravonsky »

1111.jpg
Hvad? Har du fået solstik?


Gammelpot 14 er også på gaden, og for fans naturligvis herligt. Normalt roser og hylder jeg den lille tykke skæggede mand med vadsækken, men Røverne fra Dalby, som er albummets formelle titel, er ikke særligt godt. Bevares, flotte tegninger som altid, forord som er informativt og…

Ja. Kernen. Historierne. De halter gevaldigt. Der er ellers seks at vælge imellem, men ingen af dem skiller sig særskilt ud. Korte er de, og det får vi forklaringen på i forordet.

Hovedhistorien, den med røverne fra Dalby, er den med mest kød på, og det endda kun en lille bid. En kort krimi er det, men helt uden nerve. Undskyld at jeg er så direkte, men både Dalbyhistorien og de resterende fem fortællinger er ret tynde. Jeg har LIGE læst albummet, og jeg kan ikke huske nogen af dem. Ikke fordi jeg er senil eller ukoncentreret, men simpelthen fordi alle seks er så umanerligt tynde.

Dalbyhistorien. Gammelpot stinker af svin, og tager et bag. Han bliver bestjålet, og berøvet sine klæder. Vadsækken kommer ham til hjælp og nyt tøj tages på. Ind til den nærmeste by, og her får han at vide, at der i den seneste tid har været mange røverier. På kroen er der et par andre gæster, og en af dem mangler et skospænde. Aha, og det var netop et skospænde som Gammelpot fandt, da han var i færd med at tage tøj på. Men hvem er skospændeindehaverens medskyldige?

Det er dét, historien handler om.

Og netop som fortællingen tager fat, så slutter den. Sådan bare vupti. Ingen nærmere forklaring. Ingen dybde. Bare ingenting.

Det samme gælder for de øvrige.

Jeg har aldrig været så hård overfor Gammelpot, som jeg ender med at være. Vi er på to hjerter, og de gives for forordet og for tegningerne.

I forordet fortælles der om Piet Wijn der rammes af sygdom. En fæl hjerneblødning der medførte, at hans levebrød, kontrollen over højre arm, var i fare. Men stædighed, viljestyrke og talent er en god trio, og han trænede sin ’forkerte’ arm, og formåede at tegne videre. Vildt og fantastisk. Stor respekt.

Jeg kan ikke se forskel på om der anvendes den ene eller den anden hånd. Tegningerne, uden at jeg dog har zoomet helt ind for at finde forskelle, virker som helt almindelige Gammelpotter, og de er jo altid fine.

Men tegninger med den ene eller den anden hånd gør det ikke helt. Der skal også være noget at fortælle, og det er der ikke her i 14’eren. To magre stjerner.


Skrevet af: Thom Roep
Tegnet af: Piet Wijn
Oversat af: Edith Månsson
Format: 56 s. i farver, hardcover. Forord med forsider, illustrationer mm. 22,5 x 28,5 cm
Forlag: Cobolt
Pris: 199, -
Isbn: 978-87-70858-66-3


Gammelpot-14-side-4-p.jpg
Gammelpot-14-side-15-p.jpg
Gammelpot-14-side-25-p.jpg
Gammelpot-14-side-41-p.jpg
Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2234
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Gammelpot - Røverne fra Dalby

Indlæg af Gimli »

Her er jeg til gengæld helt på linje med linje med vurderingen Berti.
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9851
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Re: Gammelpot - Røverne fra Dalby

Indlæg af Berti Stravonsky »

Det er jeg glad for, Gimli. Et tyndt tyndt album.
Besvar