3 veje til helvede

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

3 veje til helvede

Indlæg af Berti Stravonsky »

Skærmbillede 2021-10-10 180848.jpg


Så pas på næste gang du skal i skoven...

3 veje til helvede er et gammeldags horrorhæfte, slet og ret. Der er ikke noget smukt eller befriende rosenrødt over de fire fortællinger, og hvis man elsker det onde, det modbydelige og er klar på, at der findes en anden og slemmere verden end vores, er vejene til helvede slet ikke et dårligt valg.

Den ser ikke ud af så meget, og man skal have stærke læsebriller for at få alt med. Du skal nok heller ikke have den liggende på dit bord, hvis du forsøger at imponere en ny potentiel partner, som ikke helt er vant til tegneseriens rige muligheder, herunder alt det der gør ondt i øjnene. Både sådan i konkret betydning, men også hvad indholdet angår. I værket er der nemlig både blodige modbydeligheder, og en noget ufærdig streg.

Men det virker sgu. Jeg sidder med Forlaget Afkoms 3 veje til helvede, og det første jeg kom til at tænke på, var dengang i min ungdom, da jeg læste Gru. Sådan uforfalsket og hæmningsløst at lade blod og rå scener dunke ind i mit sind. Helt i tråd med de VHS-film, som jeg og mine venner lejede og så. Det kunne ikke blive voldsomt nok. Ikke underligt, at jeg sidenhen udviklede mig til en landsbytosse og en gut med tydelige relationelle problemer. Men det er en anden historie…

Der er fire fuldgode korte historier i dette lille hæfte i farver. Alle af en herlig gut ved navn Michael Carlsen. Jeg har mødt ham flere gange. Tatoveringer og et lidt brysk ydre. Tatoveringer sender signaler, jo. Men en dejlig hjælpsom dygtig og vidende mand. Han arbejder med børn til dagligt, og mine to yngste kender ham, og synes han er smaddersød. Det synes jeg bestemt også, men det er altså langtfra det søde og kærlige, der kendetegner de tre historier, som Michael både har tegnet og skrevet.

Tværtimod.

Titlerne er Den sidste reportage, Teltturen, De dødes leg og Eksperiment 142

Og kvalmegrænsen stiger efterhånden som man får læst. Især sidste korte fortælling er visuelt ret modbydelig. Hvis jeg nu skriver ’løvsav’, så tænker du sikkert sløjd eller havehygge. Men ikke i Michael Carlsens hjerne og pen. Her er løvsav et satans værk, og uanset, at man sagtens både forstår og er med, så er det væmmeligt at se. Væmmeligt men også sindssygt fascinerende. Blod og skrig og tortur.

Alle fire fortællinger er bygget ind i en ramme, fortalt på allerførste side af en munkelignende og zombielignende satan ved navn Malechi. Han introducerer og er med os lige til sidste side, hvor han nu er iklædt et jakkesæt, samt på coverets bagside, hvor ansigtet er skjult, kun en tandrække kan ses, foruden to hænder med lange negle. Negle og fingre der peger ned mod efterfølgeren – 3 veje til helvede nr. 2.

Altså. Du skal glemme alt om æstetik og en færdigudviklet tegnestil. For det er grimt og grumt. Om end jeg lidt har Michael mistænkt for at være ret bevidst om både det grimme og det grumme. At han kan tegne er utvivlsomt, og jeg har haft fornøjelsen af hans stil tidligere. Og det er ikke helt rigtigt at skrive, at det er grimt tegnet. Det er det nemlig ikke helt. Jeg har bare svært ved at abstrahere fra de voldsomme billeder, som kommer til at dominere. Klart nok. Blod og slag og diverse klamme billeder er pr. definition ret uhåndterbare for tilskueren, samtidig med at det er forbistret fascinerende at se på, og man ønsker at kigge væk, men man formår det ikke.

Det uskønne forstærker disse fire fortællinger, og helt i den ånd, som Gru stod for, og mon ikke, at Malechi er en slags kærlig reference til fx Fætter Maddike?

Handlingen. Den er både hæslig og herlig. For for alvor at komme med i Michaels underverden, er du nødt til at acceptere gysets præmisser. Nemlig at der findes mere end blot liv og død. Der er en slags anden zone, som er i diametral modsætning til alt det vante lyserøde, som vi kender. Ja? Vi skælver jo, og må næsten vende os bort, når de store tabloidaviser bringer skræmmende nyt fra den underverden, som vi alle kender, men som de færreste af os kender til. Jeg tænker på de miljøer med misbrug, trafficking, vold, misrøgt og de uhyrligheder fra den store verden, Kampusch og de 3096 dage fx

Lad mig gøre det kort og undgå spoilere. En kvindelig reporter og en kameramand befinder sig på en kirkegård i Borup Nordhøj.

Det skulle de aldrig have gjort.

Der er der i den seneste tid blevet begået hærværk, og den får ikke for lidt i den indledende reportage.

’Rygterne siger, at det er en patient fra det nærliggende sindssyge hospital…’

Ja. Klichéer, ikke sandt? Selvfølgelig. For så er vi i genren, og det er en genre, som Michael kender bedre end de fleste. Han bruger og misbruger dem, og gør det med overlæg og med finesse. Det virker supergodt og man glemmer helt, at man sidder med en simpel tegneserie. Jeg elsker klichéer, og især når de virker. Michaels hjerne er grusomt god og han har sit tydelige afsæt i en periode med slasherfilm, splatterfilm og i den dur.

I like it.

Normalt får så smalle hæfter ikke meget bevågenhed fra min side. De er som regel ret elendige og mangler både fornuftige plots, selvstændige tanker og en stil, der i bedste fald kan benævnes som ’under proces’. Men altså, lige præcis disse tre fortællinger og indholdet, som jo får mig til at tænke på noget af det bedste fra min opvækst, det dystre, det uforklarlige og væmmelige, og jeg vil nok rette mit zoom Michaels vej. For blod og splat er ikke altid kun blod og splat. For Michaels vedkommende er det mere end blot det. Her er også et dyk ned i en ’grim’ genre, som kunne trænge til en revival. Jeg ville støtte dette til enhver tid.

Tre hjerter. Ikke mere, men det er markant meget, for en sådan udgivelse. De gives for de stemninger, som Michael formår at skabe, for de indtryk og indre billeder, skræmmende og ulækre, og fordi det er pissesvært at mestre både det lyserøde og det betændte. Det klarer Michael i en håndevending.

Titel: 3 veje til helvede
Illustrationer: Michael Carlsen
Forfatter: Michael Carlsen
Forlag: Forlaget Afkom
Format: Hæfte med 24 sider i farver
Pris: 40,-
Isbn: Ikke oplyst


hjem3.jpg
Besvar