Den ekstraordinære rejse, bind 4: De mystiske øer

Besvar
Brugeravatar
Robin
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4704
Tilmeldt: 5. mar 2008, 20:30
Geografisk sted: Bathulen

Den ekstraordinære rejse, bind 4: De mystiske øer

Indlæg af Robin »

Den ekstraordinære rejse, bind 4: De mystiske øer


Den Ekstraordinære 4 Cover.jpg


Midt på sommeren kom en fin vitaminpille i form af ”Den ekstraordinære rejse”, det 4. bind om børnene Èmilien og Noémie og deres fejde mod den tredje akse. Den danske sommer har været fin nok, den har jo af og til sveget os – lige nu er det svedende varmt – og vitaminer må vi ha’. Det får vi i bredfyldt mål med Filippi og Cambonis 1. del i den nye, blå trilogi om de to førnævnte børn. De tre foregående bind var røde, nu er vi nået til blå, og der er planlagt en brun trilogi når denne er afsluttet iflg. bogens bagside.

”Efter nogle lange år på kostskole blev Émilien og Noémie hentet hjem til familiens herregård. De bor der sammen med Alexander, Émiliens far, som det lykkedes at få ud af den tredje akses kløer. Denne mystiske og hemmelige organisation tæller desværre Noémies forældre blandt sine medlemmer. De er på flugt og efterlod vores to unge eventyrere med en masse spørgsmål. Hvilken rolle spiller de reelt i den tredje akse? Hvad vil robotterne opnå i deres indblanding i den overhængende globale krise? Får Noémie nogensinde sine forældre at se igen?

I jagten på svar kommer de til San Francisco, hvor et uventet samarbejde vil få dem til at opdage, at deres familie er langt fra at have afsløret alle sine hemmeligheder…” lyder bagsidenoterne. Så der er nok at give sig i kast med.
Det hele foregår i et lidt steampunk- agtigt univers med sære fartøjer, robotter og maskiner veltegnet og flot farvelagt af hhv. Silvio Camboni og Gaspard Yvan.

For at få svar på nogle af de spørgsmål, der plager børnene får de hjælp af Isabella, Terrence, Lucile fra de tidligere bind samt en bøs herre fra den amerikanske efterretningstjeneste ved navn Bruce Lane. Rimer det navn på noget, man har hørt før, eller er det bare mig? Émiliens far er imod projektet, men den lille gruppe, Terence, Bruce og de to børn, drager afsted mod Amerika, nærmere betegnet Alcatrazbugten, hvor de først møder Lucile og også støder på hendes onkel, hvis identitet ikke skal afsløres her. Men han er en kendt personlighed ”over there”. En agent fra den tyske efterretningstjeneste, Sigrid von Meyer, vil også hjælpe til mod ”den tredje akse” den mystiske og skumle hovedfjende.

Det er eventyr med store ”E”, og alle kan være med. Der er ting og sager der vil skulle forklares for de lidt mindre, men der er basis for en virkelig god fortælle/samtale stund med dette album, hvis man da ikke blot sluger det for egen underholdnings skyld, det er der bestemt heller ikke noget i vejen med. Som tidligere bliver der fortalt fermt med et glimt i øjet og et skævt smil om f.eks. kønsroller, magtbalance, globale kriser o. a. Tegninger og farvelægning stråler én i møde, når man vender siderne, store billeder som f. eks. på s. 4 og 13, og flere med dem, kæler for øjnene, dog er der lidt mørkere toner, som handlingen sine stede kræver. Som tidligere nævnt har nogle af karakteren lidt vel store øjne, og det må jeg så lide med, ellers er det et underholdende gensyn, med lidt ”træden vande” enkelte steder, hvor denne læser bliver utålmodig. Historiens 48 sider på blankt papir i kraftig kvalitet slutter med lidt af en cliffhanger på de mystiske øer. Det giver mindelser om ”Fortsættes i næste nummer”; for nærværende står der dog kun ”Fortsættes”, og det må da meget gerne ske inden for længe.

Fortællingen om Noémie og Èmilien fortsætter på et højt niveau og lever fint op til de tidligere 3 albums. 5 velfortjente steam-dimser ud af 6 bliver det til, og jeg venter spændt på fortsættelsen af den blå trilogi!


ANMELDT AF HENNING BRAUNSTEIN


Serie: Den ekstraordinære rejse (album 4)
Titel: De mystiske øer
Forfatter: Denis-Pierre Filippi
Tegner: Silvio Camboni
Farvelægger: Gaspard Yvan
Oversættelse: Anne Christine Tjellesen Fabricius/korrektur: Lea Mejdahl
Christiansen
Forlag: E-voke
Pris: 189,-kr.
ISBN nr. 978-87-93952-76-8
Format: Hardback, 50 sider, farver, 230x312 mm, 0,55 kg


Den Ekstraordinære Rejse 4 E-voke s08.jpg
Den Ekstraordinære Rejse 4 E-voke s17.jpg
Den Ekstraordinære Rejse 4 E-voke s21.jpg
Den Ekstraordinære Rejse 4 E-voke s32.jpg
Den Ekstraordinære Rejse 4 E-voke s34.jpg
Den Ekstraordinære Rejse 4 E-voke s47.jpg
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!
Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2234
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Den ekstraordinære rejse, bind 4: De mystiske øer

Indlæg af Gimli »

Tak til Henning (og Robin) for en fin anmeldelse. Jeg fortsætter med at købe denne serie.
Brugeravatar
Robin
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4704
Tilmeldt: 5. mar 2008, 20:30
Geografisk sted: Bathulen

Re: Den ekstraordinære rejse, bind 4: De mystiske øer

Indlæg af Robin »

Tak skal du have og velbekomme! Jeg deler din holdning og hilser Henning 8)

mvh.
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!
dernice
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 252
Tilmeldt: 3. mar 2010, 21:29

Re: Den ekstraordinære rejse, bind 4: De mystiske øer

Indlæg af dernice »

En ualmindelig lækker serie med fantastisk farvelægning og imponerende landskaber
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9408
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Den ekstraordinære rejse, bind 4: De mystiske øer

Indlæg af Antaeus »

Jeg har læst de tre første album. Især de to første var fine album, mens jeg ikke fandt slutningen og sidste bind så god.
Jeg er dog ikke oppe på 5 stjerner, men omkring 3-4 stykker for de to første album og lidt mindre for det sidste album.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Robin
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4704
Tilmeldt: 5. mar 2008, 20:30
Geografisk sted: Bathulen

Re: Den ekstraordinære rejse, bind 4: De mystiske øer

Indlæg af Robin »

Antaeus skrev: 20. aug 2022, 00:09 Jeg har læst de tre første album. Især de to første var fine album, mens jeg ikke fandt slutningen og sidste bind så god.
Jeg er dog ikke oppe på 5 stjerner, men omkring 3-4 stykker for de to første album og lidt mindre for det sidste album.
Så bare vent, til du har læst dette album, :D

mvh.
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9408
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Den ekstraordinære rejse, bind 4: De mystiske øer

Indlæg af Antaeus »

Hører jeg dig sige at det er endda meget bedre end de første tre album?
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Robin
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4704
Tilmeldt: 5. mar 2008, 20:30
Geografisk sted: Bathulen

Re: Den ekstraordinære rejse, bind 4: De mystiske øer

Indlæg af Robin »

Antaeus skrev: 20. aug 2022, 16:08 Hører jeg dig sige at det er endda meget bedre end de første tre album?
Arhhh, jeg var jo ret begejstret for dem også, så du hører mig sige, at du kan glæde dig til dette, for det er flot, flot - og også overraskende. Men så er smag og behag jo forskellig, så de-et... :wink:

mvh.
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9408
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Den ekstraordinære rejse, bind 4: De mystiske øer

Indlæg af Antaeus »

Robin skrev: 20. aug 2022, 16:23
Antaeus skrev: 20. aug 2022, 16:08 Hører jeg dig sige at det er endda meget bedre end de første tre album?
Arhhh, jeg var jo ret begejstret for dem også, så du hører mig sige, at du kan glæde dig til dette, for det er flot, flot - og også overraskende. Men så er smag og behag jo forskellig, så de-et... :wink:

mvh.
Som jeg forstår så er vi i nogenlunde samme klasse, hvis du skal bedømme.
Så er vi i hvert fald ikke på en 5'er hos mig, hvis det også holder hos mig, men reelt må det jo afvente en læsning. Jeg prøvede bare at forholde mig til dit syn på denne i forhold til de andre så jeg kunne få et indtryk om det nye var bedre.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Robin
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4704
Tilmeldt: 5. mar 2008, 20:30
Geografisk sted: Bathulen

Re: Den ekstraordinære rejse, bind 4: De mystiske øer

Indlæg af Robin »

Jeg er ikke helt med på denne formulering, hvor du skriver:”Som jeg forstår så er vi i nogenlunde samme klasse, hvis du skal bedømme.” MEN jeg var også ret begejstret for de foregående. Jeg ser samme, friskhed, fortælleglæde, glimt i øjet, flot farvepalet, og så kan jeg mærke, at jeg lader mig begejstre over, at der bliver lavet så fine ting til en yngre aldersgruppe end min, og jeg alligevel kan læse med og blive underholdt på et forholdsvis højt plan.
Med andre ord synes jeg, det er lige så godt som de i hvert fald 2 foregående, som jeg også ville give 5. Tror endda, jeg har gjort det.

mvh.
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!
Besvar