Carlt holder ferie...nemli! ...i Søndags B.T. 1947-1951

Besvar
Brugeravatar
Robin
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4712
Tilmeldt: 5. mar 2008, 20:30
Geografisk sted: Bathulen

Carlt holder ferie...nemli! ...i Søndags B.T. 1947-1951

Indlæg af Robin »

Carlt holde ferie…nemli’! …i Søndags-B:T: 1947-1951 (Fra Tegneseriearkivet 24)


CARLT.jpg


Miraklernes tid er ikke forbi! Er det for store ord? Tja-a, måske, men, når der i disse for vort land så alvorlige tider og i det hele taget, når” mismod og mørke” truer i horisonten, hvis man vil citere Anders And, så synes jeg, der skal truttes i trompeten, danses på bordene og råbes HURRA, når der sker noget glædeligt. Det er meget muligt, at ikke alle kan hoppe med på vognen, eller limpinden, om man vil, men til de der kan: HOP! Hvorfor denne festivitas, hvorfor denne ståhej? JOW, det er fordi nogle ildsjæle har støvet rundt i dansk tegneseriehistories lyseste hjørner og er komme frem og op i endnu mere lys til stor glæde for elskere af danske tegneseriestriber med en perle af en udgivelse: CARLT holder ferie ... Nemli! I retro farver! Side op og side ned med godt humør, glæde og spilopper. Høbsbøbberjøps, som det lyder blandt stribernes finurlige persongalleri. En sand humørindsprøjtning, en sand vitaminpille af sproglige finurligheder, skøre og plim indfald, samt hverdagskomik i en skøn pærevælling. Herligt! Jeg kan ikke styre min begejstring, så det følgende vil helt klart fremstå som en kritikløs fanboys tågesnak og rablerier,

Der er blevet kælet for dette bind (af 3! Der er planlagt 2 mere): hardback, lækkert mat papir, retro farvelægning, så vi ikke behøver solbriller, når vi læser, selvom jeg godt ku’ ha’ klaret så skarpe farver, som på for- og bagsiden hele tiden, det varierer således lidt, men det er sikkert svært at styre, og det gør ikke resultatet dårligere i mine øjne. Der er nytegnet forside af Henrik Kim Rehr, der har tegnet Ferd’nand i en årrække og Basserne og Rasmus Klump. Så den er i gode hænder. Der er fyldigt ekstramateriale om indholdet, figurerne, Søndags BT, tiden og indsigtsfuldt forord af Per Vadmand. Det er formidabelt at kunne følge tegnerens udvikling over en årrække i dette samt kommende bind.

Der lægges ud med serier fra 1947, og via de mellemliggende år når vi til et par styks fra 1951, men frygt ikke. Der arbejdes på højtryk på to bind mere, som nævnt. Til sidst er der en fin lille omtale af arbejdet med forsiden: Fra skitse til forside og yderligere er der Henrik Rehrs rentegnede forsider til de to følgende bind. Efter lidt striber i -49 fik Carlt en helside at boltre sig på, senere blev det skåret ned til en halv side, som deltes med Peter og Ping (af Storm P., men det ved du jo). Det er velkendt og også i orden, synes jeg, og det bliver også nævnt af Per Vadmand i det dejlige forord, at Holger Philipsen ”lånte” ideer af sig selv og såmænd også af andre. Nogle gange blev de ændret en smule, andre gange en del og nogle gange næsten ikke, hvis overhovedet. Jeg synes, det er fint nok, når man blandt andet tager stribens lange ”løbetid” på omkring et halvt hundrede år i betragtning. F. eks. på s. 93, hvor Carlt får en adresse af Sjefer’en: Hoost og Nyhs, Bacillesvinget 4, og det begynder strax at klø i smilebåndet på den gode måde. Det udarter sig på vanvittig vis både mht. adressen og firmaets navn, og det kulminerer i et klassisk hysterisk Sjefer – anfald med spyt, sprutten, hvæsen og rødglødende ansigtskulør. En idé – parallel med denne er i dagstriben, hvor der er ”knaldet en kittet trækrude” på lagerets loft, og denne skal Carlt så reparere. Da han prøver at forklare Sjefer’en det, slår det helt sludder for ham, og han vrøvler og våser om at” knalde en knækket trækrude, trække en kittet knaldrude” og alle mulige og umulige variationer af dette udsagn. Det får selvfølgelig Sjefer’en til at eksplodere. Eksemplet er frit efter hukommelsen, så hæng mig ikke op på det. I min familie er det en sikker genvej til latter og stor moro! I den indledende artikel er der også et eksempel, hvor Philipsen har lånt fra en Basserne stribe.
Vi stifter bekendtskab med et righoldigt galleri af typer: Carlts chef som omtalt ovenfor, hans ven Folmer selvfølgelig, frk. Siskensen (genialt navn), bogholderen hr. Møl (endnu mere genialt navn) dir. Maehløs, Duller, veninder, kammesjukker, kunder osv. osv. Det er en herlig, broget flok.

Som undertitlen indikerer, befinder vi os i efterkrigsårene, og Holger Philipsen giver i striberne et godt billede af hvad, der optog folk, som de var flest mht. kultur, herunder sport, underholdning og fritidssysler. Philipsen benytter også muligheden i det større format til at brede sig over lidt længere forløb, nogle gange endda over flere uger. Således viser han en lidt anden side af sit talent end i den daglige stribes format med hurtige pointer.

Det er fænomenalt, tiptop fjong, genialt og alletiders, og det bliver til 6 hjerter ud af 6!

Titel: Carlt holder ferie ... Nemli'! i Søndags B.T. 1947-1951.
(Fra tegneseriearkivet, 24)
Tekst og tegninger: Holger Philipsen Farverestaurering: Asger Pedersen
Forsidetegning: Henrik Kim Rehr Forsidefarvelægning: Jan Wennerberg
Redaktion: Asger Pedersen & Anders Hjort- Jørgensen.

Hard cover. 188 sider, illustreret i farver
Pris: Kr. 350,00 kr.

Carlt5933.jpg
Carlt5933.jpg (102.68 KiB) Vist 1996 gange
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9434
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Carlt holder ferie...nemli! ...i Søndags B.T. 1947-1951

Indlæg af Antaeus »

Jeg har aldrig læst Carlt, men jeg kiggede på den på Copenhagen Comics for at vurdere om det kunne være noget.

Med så mange andre at de lidt ældre udgivelser i farver så virker tegningerne og farvelægningen lidt for pixeleret og udtværet, i hvert fald ved første blik, selv om man uden tvivl har gjort en del for at få dem til at fremstå godt i de nye udgivelser. Jeg kan til gengæld heller ikke lide meget klare nyere farvelægninger eller en farvelægning med kun få kontraster på blankt papir som vi også ser en del af i mange nye udgivelser. Og så er jeg også noget i tvivl om historierne eller måske nærmere enkelt-side-vittighederne falder i min smag.

Med Willy på Eventyr var jeg glad for samlebindene kom ud men oplevede igen pixeleringen og de noget bedagede historier, som ikke rigtig fangede. Måske mest de bedagede historier for den lidt pixelerede farvelægning og streg vænnede jeg mig til. Tegningerne var til gengæld gode og have nok fremstået endnu bedre i sort/hvid. Tage Andersen var en fremragende tegner.

Carlt skal i hvert fald først vurderes via et bibliotekslån før et evt. køb kan komme på tale for mit vedkommende, men sådan har jeg det med de fleste serier jeg ikke kender rigtig godt.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Nøhr
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 875
Tilmeldt: 27. nov 2008, 21:32
Geografisk sted: Kalundborg

Re: Carlt holder ferie...nemli! ...i Søndags B.T. 1947-1951

Indlæg af Nøhr »

Jeg husker med glæde Carlt, svajeren fra storbyen der sidenhen kom på kontoret. Denneher har jeg aldrig læst, så det glæder jeg mig til.
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8455
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Carlt holder ferie...nemli! ...i Søndags B.T. 1947-1951

Indlæg af Frank Madsen »

Antaeus skrev: 2. jul 2023, 19:31Jeg har aldrig læst Carlt, men jeg kiggede på den på Copenhagen Comics for at vurdere om det kunne være noget.
Lidt utroligt, for Carlt var i sin storhedstid en af de populæreste danske tegneserier og en dansk tegneserieklassiker på linje med Peter & Ping, Ferdnand, Poeten & Lillemor, Far til Fire og Rasmus Klump.

Da Jens Peder Agger og Philip Treschow i 1986 sammen med DRs producer Edmondt Jensen lavede udsendelsesrækken "De gamle tegnedrenge", var Holger Philipsen helt naturligt en af dem, der fik sin egen udsendelse:

https://www.youtube.com/@tegneseriekultur76
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9434
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Carlt holder ferie...nemli! ...i Søndags B.T. 1947-1951

Indlæg af Antaeus »

Det har nok været noget med hvilke aviser den gik i og hvornår.
Far til Fire kender jeg heller ikke som tegneserie.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Brugeravatar
Robin
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4712
Tilmeldt: 5. mar 2008, 20:30
Geografisk sted: Bathulen

Re: Carlt holder ferie...nemli! ...i Søndags B.T. 1947-1951

Indlæg af Robin »

Antaeus skrev: 2. jul 2023, 19:31 Jeg har aldrig læst Carlt, men jeg kiggede på den på Copenhagen Comics for at vurdere om det kunne være noget.

Med så mange andre at de lidt ældre udgivelser i farver så virker tegningerne og farvelægningen lidt for pixeleret og udtværet, i hvert fald ved første blik, selv om man uden tvivl har gjort en del for at få dem til at fremstå godt i de nye udgivelser. Jeg kan til gengæld heller ikke lide meget klare nyere farvelægninger eller en farvelægning med kun få kontraster på blankt papir som vi også ser en del af i mange nye udgivelser. Og så er jeg også noget i tvivl om historierne eller måske nærmere enkelt-side-vittighederne falder i min smag.

Med Willy på Eventyr var jeg glad for samlebindene kom ud men oplevede igen pixeleringen og de noget bedagede historier, som ikke rigtig fangede. Måske mest de bedagede historier for den lidt pixelerede farvelægning og streg vænnede jeg mig til. Tegningerne var til gengæld gode og have nok fremstået endnu bedre i sort/hvid. Tage Andersen var en fremragende tegner.

Carlt skal i hvert fald først vurderes via et bibliotekslån før et evt. køb kan komme på tale for mit vedkommende, men sådan har jeg det med de fleste serier jeg ikke kender rigtig godt.
Jeg kan se, hvad du mener, tror jeg. Det generer ikke mig. Da det er en gammel serie, der er restaureret rent farvemæssigt (det må forøvrigt være en kæmpeopgave, selv i disse it-tider. Jeg har dog ikke forstand på det), giver det mig såd'n en slags retrostemning. Jeg stødte på Carlt i avisen hjemme som barn og som12-årig - lidt større barn - i et julehæfte. Så var jeg solgt! Det, der tiltaler mig, er den sproglige opfindsomhed, frækhed og Philipsens "plastiske" streg samt det i perioder syrede persongalleri. Så ser jeg udgivelsen som et i dansk tegneseriehistorie vigtigt "dokument". Jeg kan med andre ord lide serien, og finder det også uhyre interessant at følge seriens og tegnerens udvikling i, forhåbentlig, 3 bind ialt.

mvh.
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!
Asger Pedersen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 885
Tilmeldt: 28. sep 2006, 22:53
Geografisk sted: Le grand de l'Oiseaux a la Gare

Re: Carlt holder ferie...nemli! ...i Søndags B.T. 1947-1951

Indlæg af Asger Pedersen »

Det pixelerede forsvinder noget i Carlt, da siderne bliver trykt noget mindre end i Søndags BT. Det omvendte var tilfældet med Willy, der blev forstørret til 125%
Don't take life serious, it ain't nohow permanent.
Pogo Possum

www.willy-centret.dk
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7190
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Carlt holder ferie...nemli! ...i Søndags B.T. 1947-1951

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Fint billede af Philipsen med en originalstribe 1987:

https://arkiv.dk/vis/5016403
Brugeravatar
Robin
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4712
Tilmeldt: 5. mar 2008, 20:30
Geografisk sted: Bathulen

Re: Carlt holder ferie...nemli! ...i Søndags B.T. 1947-1951

Indlæg af Robin »

En klasikker - dejligt! Ta-ak!

mvh.
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7190
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Carlt holder ferie...nemli! ...i Søndags B.T. 1947-1951

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Kunne være interessant at vide, hvor billedet er taget henne (hjemme hos ham selv?), og hvad det er, der står i reolen bag ham. Det ser interessant ud, men svært at tyde noget som helst. Måske en slags arkiv.
Besvar